Når eleven er rede dukker læreren op

Solen er ved at gå ned bag skovbræmmen på den anden side af søen. Tusmørket er på vej og jeg har en sær fornemmelse i kroppen. Det summer og  brummer fra kraniets isse og ned i storetåen og tilbage igen.  Jeg er træt. Som om jeg har slæbt kampesten.

I nat går healerplaneten Chiron ind i Vædderen og begynder en ny 50års rejse gennem dyrekredsen.  Har den opnået hvad den skulle under opholdet i afslutningernes tegn, Fiskene? Jeg ved det ikke. Hvad jeg ved er, at der er ved at ske en forandring, et skift. Ikke i verden – jo måske også der – men inde i mig. Måske kan du også fornemme det, på din måde?

Fiskene er et kaotisk og forførende tegn – og spirituelt når det en sjælden gang udtrykker sin reneste og klareste form.  I al den tid Chiron har været i Fiskene, fra foråret 2011 og til nu, har jeg haft oplevelsen af at “den åndelige verden” lige så stille har trukket sig tilbage, forladt mig. Jeg har mistet kontakte med det jeg kalder for “kilden” og har været meget mere fysisk og konkret i min hverdag. Små afhængigheder har sneget sig ind sammen med de elektroniske dimser: facebook, twitter, youtube, mails…  jeg går ikke ud, uden min mobiltelefon, og selv om jeg ikke er så aktiv på Facebook længere, så tjekker jeg alligevel om der er nyt mange gange om dagen. Det forstyrrer min ro, min balance, min koncentration og ikke mindst min intuition.  Hvad skal jeg dog bruge al den information til?

For mere end ti år siden, gik jeg på intuitionsudviklingskurser hos Ib fra Grindsted. Jeg lærte at skelne fornemmelser fra hinanden, at se og forstå indre billeder,  se energifelter hos andre, vi øvede remote viewing (at se med lukkede øjne). Jeg lærte at stole på min fornemmelse og de impulser, tanker og inspiration der efterhånden kom næsten af sig selv.  Det var dog ikke helt let, for min rationelle, intellektuelle venstrehjerne ville hele tiden blande sig og forklare, hvad der ikke kan forklares, kun opleves og mærkes. Men jeg insisterede på at få den højre hjernehalvdel meget mere i spil, for det er så spændende og healende et sted at være.  Fornufthjernen måtte tie.

Men i de seneste syv år, har venstre hjernehalvdel overtaget styringen, tiltagende indtil nu og det er blevet klart for mig at der skal ske en forandring, så jeg får kontakten til den dybere metafysiske side af livet tilbage igen.

Elektronikken skal slukkes. Informationsjunken skal stoppes. Kun i stilheden kan intuitionen komme igennem. Den ydre støj skal fjernes først.  Jeg vil aktivt opøve intuitionen igen – jeg ved den ligger der, latent.  Det koster kun tid og vilje at få kontakt med den.  Nu er det sendt ud i universet som en hensigt, som altid er det første skridt til forandring.  Og Chiron er i Vædderen de næste ca. syv år og vil, som mentorplanet, støtte sjælehealingen for den der sætter sin vilje ind på det. Det er det jeg vil gøre – og når eleven er rede, så dukker læreren som regel op.

Skoven er sort nu og rester af solens lys blot et svagt lyst bælte tæt på horisonten mod vest. Fuglene tier for natten.  Jeg tier med.