København, min yndlingsby

En gang som barn var jeg på besøg i København sammen med min mor.  Hun sagde, at hun kendte hver en tomme af byen og var mere hjemme her, end Berlin hvor vi boede dengang under den kolde krig.  Selv om det var de samme gader, huse, stræder og steder som hun havde kendt, var meget forandret – kun hendes gefühl – hendes kærlighed –  var tilbage.
Når jeg går gennem byen nu, 50 år efter turen med min mor, og efter 15 år i provinsen, kan jeg sige det samme. Jeg kender København som min bukselomme – og meget er forandret. København er ikke en bare en by jeg har boet i det meste af mit liv – det er ikke bare huse, gader, stræder, steder – København er en tilstand… og jeg elsker den!