Jetlag

solnedgang-med-fugl

Det er november og pludselig mørkt kl. 17. Det er helt ok. Det er normaltid. Men det tager mindst ti dage at stille det biologiske ur om fra sommertid. Det er det samme i den anden ende, om foråret. Jeg accepterer at det er sådan – men det betyder ikke at jeg godtager det. Det betyder at jeg lever med vilkåret og det udu det medfører, men er indædt modstander at det her tidsskifte hver halve år.  Det gavner ingen. Sparer intet. Mit indre ur bliver forvirret når lyset og tidspunktet ikke stemmer overens. Oplevelsen af årstidernes naturlige overgange bliver forstyrret.

Sommerens lange aftener er ikke nogen gevinst. Når klokken er 22 vil jeg sove. Solen står stadig højt. Det kræver mørklægningsgardiner.  Til gengæld er det hundekoldt og mørkt om morgenen.

Vi kan ikke blive ved med at tvinge sind og krop til at tilpasse sig erhvervsliv og kapitalinteresser – for det er jo sådan det er. Vi må tage vores liv og frihed tilbage!

Hvornår er der nogen i EU der hører protesterne og finder problemet stort og prestigefyldt nok til at tage det op; få os tilbage til konstant normaltid igen og få genoprettet den organiske harmoni mellem os, solen, månen, jordens rotation, årstider og døgnrytme!?

Normaltid giver sådan set heller ingen mening – skulle vi følge dagens og årets gang skulle vi gå i seng når solen går ned og stå op når det bliver lyst… meget har vi vænnet os til siden det elektriske lys forlængede dagen. Tid er en praktisk konstruktion – men lad den dog følge en naturlig og ensartet rytme så vi kan følge med.

Nu er det november. Vi har haft normaltid i en uge – jeg har stadig jetlag. Og jeg glæder mig ikke til næste gang det bliver sidste weekend i marts med ti dages efterfølgende udu.