Hyldest til astrologien

 

I 2016 havde Horoskopbladet Stjernerne 60-års jubilæum. I den anledning skrev en række astrologer en hyldest til astrologien bragt i Vægt-bladet , september-oktober 2016 – her er mit bidrag,  i en let udvidet udgave.

Første bølge – 1973.
Jeg er 16 år gammel og går på ungdomshøjskole. Her møder jeg Thomas på 17. Vi er en del af den vilde og frie ungdom med Uranus i Løven. Han har meterlangt hår, går på bare tæer hele vinteren og spreder en air af mystik. Thomas lægger mit horoskop. Det første møde med astrologien er dragende – og lidt uhyggeligt. Jeg tror han kan se alt om mig.

Anden bølge – 1978.
Jeg møder Finn Wandahl,  som jeg danner par med i nogle år. Hans begejstring for astrologi smitter. Finn opsøger Johan Hjelmborg, der lægger hans horoskop – og derefter mit. Herefter tager studierne fart med beregning og horoskopoptegning ved hjælp af tabeller og lommeregner, programmeret af Thomas. Her forstår jeg for første gang matematikkens anvendelighed – logaritmer, planetinterpolation, stjernetid, at regne i tid og grader frem for  10-talssystemet.

Sidst i 80erne, tredje bølge.
Jeg melder mig til kurser på I.C. Instituttet. Beregning hos Pia Balk Møller og tydning hos Christian Borup – men arbejde og nu også familieliv tager det meste af min tid så det bliver ikke til mere end to kurser.

1991 – fjerde bølge.
Som enlig mor nu,  kan jeg ikke lige gå ud om aftenen, så jeg melder mig til et brevkursus på ”The Faculty of astrological Studies” i England. Jeg finder ud af at skriftligheden passer mig godt, også på engelsk.  Senere i 1990erne er jeg flyttet til provinsen, og giver mig til at tage de første klienter tilskyndet af min kæreste.  Det går ikke specielt godt.  På trods af rimeligt god feedback føler jeg mig slet ikke rustet nok til klienter og dropper det igen.  Mine venner nyder dog godt af min kunnen og får årshoroskoper i fødselsdagsgave. Men det begynder at kede mig kun at lave forudsigelser om kærlighed, arbejde, børn, flytninger. Der må da være noget mere…

Adskillige gange har jeg været ramt af anfægtelser og har forkastet astrologien. Bøger foræres væk med tanken ”aldrig mere”. Indtil nogen spørger om jeg ikke lige kan se ”hvad der står i stjernerne”. Så har jeg alligevel ikke kunnet lade være. Astrologien opsøger mig konstant, som en irriterende burre jeg ikke kan få af – der sidder altid modhager tilbage. Men jeg vil ikke blot levere forudsigelser, der er rene gætterier… der må være noget mere, som jeg bare ikke har begreb om.

Femte bølge skyller ind i begyndelsen af 2015.
Jeg står lige foran 2. Saturn-return, en Jupiter-return, transit Pluto på descendanten, transit Neptun på MC (og kvadrat Saturn) og Progressiv ascendant i konjunktion med Pluto samt Uranus i kvadrat til Asc/desc. Horoskopet er i den grad gået i stilling til “noget“,  som siger det “hvis ikke nu, hvornår så?”. Det er nu jeg må finde dette “mere”…

Jeg er flyttet tilbage til hovedstaden og kan nemt komme til de  kurser og workshops I.C. Instituttet udbyder. Jeg vokser langsomt ind i astrologien igen. Denne gang, tænker jeg, er det kommet for at blive – jeg er blevet ældre, tiden er knap. Jeg siger aldrig mere aldrig

For mig er astrologi blevet en indgang til at tænke filosofisk og gå direkte til den store sammenhæng. Det giver en forståelse for personlighedens rammer, potentiale der kan udvikles,  livsvilkår der har formet os og hvornår vi er skakmat eller i flow.  Jo, astrologi er andet og mere end forudsigelser – jeg har oplevet det med eget liv og set det i eget horoskop. Astrologi er et livslangt studium – der er altid mere…

Og min ungdommelige forundring holder stadig. Hvordan kan det være at vi med 12 tegn, 12 huse, Sol,  Måne, 8 planeter (plus det løse) og nogle streger kan beskrive imperiers storhed og fald, personlig succes og modstand, gunstige tider for det ene og ugunstige for det andet, menneskets individuelle kriser, forvandlings- og overgangsperioder? Eller finde bortkomne bilnøgler og katten Fido? Det er den magi der holder mig til ilden, forundringens magi.

Der er gået mere end 40 år siden det hele begyndte. Thomas, min livslange ven fra ungdomshøjskolen, er blevet klippet og har fået sko på. Han har ikke haft meget tid til astrologi i sit liv, så nu er det mig der læser hans horoskop. Forhåbentlig vender astrologien tilbage til ham også – fordi den – og han –  ikke kan lade være!