Hun skulle jo bare bestille tid

Toves tegninger - Kopi (2)

Agnes står ved køkkenbordet med telefonen i hånden og hørepropper i ørerne. Rømmer sig for at klare stemmen. Tager en slurk af morgenkaffelatten. Den er blevet kold. Hvor svært kan det være? Tænker hun ved sig selv. Hun skal jo bare bestille tid og er lige så nervøs som til en dårligt forberedt eksamen.

Hvordan mon det er at tale med en psykoterapeut? Hvad nu hvis det hele slet ikke hjælper? Hvad nu hvis psykoterapeuten gennemskuer hende, fordømmer hende? Hvis hun ikke bliver troet – det er hun jo så vant til.  Hun synes ikke altid hun bliver taget alvorligt, når hun prøver at fortælle andre hvordan hun har det med sin angst.

Agnes vandrer ind i stuen – piller et par visne blade af en plante og mærker trætheden krybe op over ryggen og ind i hovedet. Hun smider de visne blade tilbage i potten og lægger sig på sofaen. Kigger op i loftet, stadig med telefonen i hånden. Hjertet hamrer og hænderne dirrer. Hun føler sig svimmel og ligesom udenfor sig selv.

Pludselig sætter hun sig op. Kaster et blik på computerens skærmbillede der står åben på sofabordet og taster resolut nummeret ind.  Ringetone. Sveden springer i hendes armhuler og løber ned ad armene.  Agnes kan lugte sig selv – en besk lugt der følger med angsten. Hun trækker vejret hvæsende og i stød.

“Hallo, det er….” en venlig kvindestemme kommer hende i møde. Agnes slapper en smule af – det er en helt almindelig menneskestemme og nu føles det pludselig ikke helt så farligt mere.
Agnes forklarer sit ærinde, lidt i spring og staccato. Mærker i baggrunden af sin bevidsthed at hun må virke usammenhængende og skammer sig. Men psykoterapeuten lytter roligt og spørger lidt ind og siger så, at Agnes kan få en tid i den kommende uge.

Et øjeblik efter er samtalen slut og Agnes kigger forundret på den nu tavse telefon hun står med i hånden. Skulle det virkelig være så pokkers svært, at ringe og bestille tid hos en psykoterapeut?
Agnes ranker lige ryggen, tager hørepropperne ud af ørerne og lægger telefonen fra sig. Så går hun ud i køkkenet og laver sig en frisk kop kaffe.  Nye tider er på vej!