Høstanemone

Høstanemoner i august. Er der noget smukkere? Jeg sidder bag et helt buskads af dem her i Botanisk Have i København. Selv fra bagsiden er de bedårende i deres milde sarthed og utrolig hårdførhed. De står længe.

Hjemme hos mig har anlægsgartnere (jeg bor til leje i en etagejendom) for nogle år siden gravet alle bede op foran huset og erstattet det hele med ral, fiberdug og falske laurbær, der stort set ikke kræver vedligeholdelse. Vores fine høstanemone måtte lade livet. Jeg skældte godt nok ud da de gravede den op med en bobcat.

Men de har heldigvis ikke fået det hele med. På trods af de vanskelige vækstvilkår for ukrudt, har et skud af vores høstanemone fundet vej op gennem fiberdug, ral og kedeligt, uforanderligt stedsegrønt. Den står nu så strunk som noget midt i laurbærrene. Ukuelig som mælkebøtter. Jeg bliver helt glad hver dag jeg ser den og minder mig om, at selv om reglerne for ukrudt er skrappe, så kan det ikke holdes nede! Og gudskelov for det!