Gud spiller ikke terninger

Tag med en på en idehistorisk tidsrejse gennem et par årtusinder, hvor de to store fornyere, Uranus og Neptun går hånd i hånd og ændrer menneskets bevidsthed. Skribenten er blevet helt svimmel af at zoome ind og ud af århundrederne – og tager forbehold for historisk ukorrekthed.   Artiklen blev bragt i Horoskopbladet Stjernerne  nr 1, Marts 2018.

 

Der er noget der har fanget min opmærksomhed, når den nytænkende og impulsivt uforudsigelige Uranus går i samklang med den idealistiske, visionære og grænseløse Neptun. Planeternes indbyrdes cyklus strækker sig over ca 140-170 år. Med det interval falder der en konjunktion i hvert tegn to gange i træk. Jeg ser bort fra de mellemliggende aspekter (bortset fra en), selv om de sikkert indeholder en del guf, men det bliver for omfattende til denne artikel. Jeg satte mig for, at foretage nogle nedslag i historien, hvor der har været markante hændelser under en Uranus-Neptunkonjunktion.

Inden vi stiger ombord, lige et par praktiske ord om konjunktionen. De årstal der er angivet, er året hvor aspektet er eksakt. Tag derfor i betragtning, at konjunktionen vil have effekt i nogle år før og efter højdepunktet – optakt og eftervirkning.

Lad os begynde rejsen ved år 404 før vor tidsregning, med en konjunktion i Tvillingerne. Det er en tid der rummer Sokrates (469-399 f.kr.) og hans elev Platon (428/27- 348/47 f.kr.). Efter dem kommer Aristoteles (384-322), elev af Platon. Det er tre generationer af græske filosoffer, der med nye ideer og tanker om Gud, natur, bevidsthed og eksistens, har lagt grunden til den europæiske kultur. Sokrates blev i år 399 – altså få år efter konjunktionen i 404 – dømt til døden af en folkedomstol, fordi man fandt ham for kontroversiel og til skade for ungdommen med sine nymodens, ugudelige tanker om selverkendelse. Et tema, der er Tvillingernes tegn værdigt. Sokrates’ ideer lever videre den dag i dag, bl.a. som “sokratisk dialog” – en filosofisk samtaleform der anvendes i undervisning og terapi.

Vi springer frem til konjunktionen i Krebsens tegn i år 110 efter vor tidsregning, i begyndelsen af det andet århundrede efter den vestlige verdens helt store begivenhed: Jesu fødsel og død. Det var på omtrent den tid de fire evangelier vi kender fra Det Ny Testamente var blevet til. Ingen af evangelisterne har kendt Jesus personligt, de har skrevet historien om Jesu liv og død ud fra mundtlige overleveringer. Det første, Markusevangeliet, er fra omkring år 70 og de tre øvrige evangelier, Matthæus, Lukas og Johannes blev til i de følgende 30-40 år, altså op til ca. år 110. Det var indledningen til den kristne tro, der blev den anden store monoteistiske religion udsprunget af den første – jødedommen. Budskabet i Jesu lære, medfølelse og næstekærlighed, svarer godt til Krebsens temaer.

Vi skipper lige romernes kristenforfølgelser og deslige og springer til år 622 med en konjunktion i Jomfruens tegn. Igen finder vi en almindelig mand med en særlig mission. Profeten Muhammed (570-632). Som barn forældreløs, siden fårehyrde, karavanefører og købmand, der som 40-årig fik en åbenbaring og vendte hjem, chokeret over at Gud havde talt til ham gennem englen Gabriel. Resten af sit liv rejste han rundt i den arabiske verden og gengav med Jomfrutegnets præcision, hvad Gud sagde til ham. Han skrev ikke selv noget ned. Det var der andre der gjorde, også med minutiøs præcision. Og sådan blev Koranen til. I året 622, grundlagde Muhammed den første islamiske menighed i Medina, et mærkeår der blev til en ny kalender, det islamiske år 0. I 570 og dermed muligvis i Muhammeds horoskop (det er usikkert om han er fra 570 eller 71), er der, med lidt velvilje, med ca. 10 graders orbis, en trigon mellem Uranus og Neptun i Tyr-Stenbuk. Med Islams fremkomst, er der nu tre store religioner der har det tilfælles, at de tilbeder EN gud og alle har rødder tilbage til Abraham – jødedom, kristendom og nu også islam.

Vi fortsætter i den vestlige verden og går 500 år frem i tiden, til 1136, Uranus og Neptun er i konjunktion i Vægten. Det var året hvor Hildegard von Bingen (1098-1179) blev abbedisse for det lille kloster hun var vokset op i. Hun var mystiker fra barnsben og fik i 1141, hvor konjunktionen stadig er indenfor den sidste rest af orbis, den mest kraftfulde åbenbaring, der bød hende at skrive om hvad hun så. Hildegard grundlagde, med pavens accept og under den lokale abbeds protest, to klostre, Rupertsberg og Eibingen. Hun blev forbillede for senere tiders nonneordener. Hvis fødselsåret 1098 står til troende, har hun i sit horoskop en visionær Uranus i kvadrat til Neptun i faste tegn. Vægten, hvor konjunktionen falder, er et kardinalt og maskulint tegn hvor Venus hersker – vi har at gøre med en en stærk og stålsat kvinde i en betydelig magtposition, der gik ind for ligestilling, set med nutidsøjne.

I 1307, er der en Uranus-Neptun konjunktion – i samklang med Saturn – i Skorpionens tegn. Århundredets midte er præget af pest, den sorte død, der dræbte 25 millioner mennesker – det har nok mere at gøre med en Uranus-Pluto konjunktionen i Vædderen i 1344. Så det århundrede springer vi lige over og haster frem til 1478, den 2. Uranus-Neptunkonjunktion i 29 grader Skorpion, hvorefter planeterne følges ad frem og tilbage over tegngrænsen til Skytten. På dette tidspunkt bliver en mand født, der senere i sit liv skriver bogen “Utopia”, englænderen Thomas More (1478-1535). I bogen beskriver han et idealsamfund der er centreret omkring familien og hvor penge og privat ejendomsret ikke findes. Begrebet Utopi er en sammenstilling af de græske ord “outopia”, der betyder intetsted og “eutopia” der betyder et godt sted. Utopi er indbegrebet af Uranus’ og Neptuns principper, der kaster tråde helt ind i det 19. Århundrede – til Karl Marx og Friedrich Engels’ Kommunistiske Manifest i 1848.

En anden kendt skikkelse, der gjorde en forskel for den senere kunst og videnskab, er Leonardo da Vinci (1452-1519), der i 1478 var succesrig kunstner og arkitekt i Firenze. Han var optaget af naturens harmoni, af vand og bevægelse og tegnede præcise anatomiske skitser og opfandt maskiner – herunder flyvende maskiner som han tegnede ved at studere fugles og flagermus’ vinger og beregne deres proportioner og evne for at flyve. I 1478 har han angiveligt udtænkt og tegnet verdens første selvkørende “bil”. I hans horoskop er der en lille sekstil mellem Uranus og Neptun.

Endnu en særlig skikkelse fra slutningen af 1400tallet er Martin Luther (1483-1546). Han er født mens Uranus og Neptun stadig er indenfor konjunktionens orbis i Skytten, med Merkur tæt på Neptun. Hans bidrag til evolutionen var at splitte kirken i to, i protest mod at menneskets forhold til Gud og frelsen skulle være betinget af bl.a. køb af afladsbreve. Det ville han ikke finde sig i og skrev sine teser imod pavekirken hvorefter han blev lyst i band. Det blev til en bevægelse af protestanter til frigørelse fra Rom og det blev til en ny kristen retning vi kender som den evangelisk-lutherske kirke, protestantismen, hvor præster må gifte sig og stifte familie og hvor der ingen betingelser er for at opnå frelse, udover troen på Jesus. Det lå ham på sinde, at Guds ord skulle forkyndes forståeligt, på modersmålet, og ikke som hidtil på latin.

I året 1650 er konjunktionen i Skytten. Det er året hvor Rene Descartes (1596-1650), filosoffen der mente at der er forskel på bevidsthed og materie, døde. Hans arv lever videre i de efterfølgende århundreders dualistiske, rationelle tankegang – “jeg tænker, altså er jeg” er et ordsprog der er tilskrevet ham. I Descartes horoskop er der en trigon mellem Uranus og Neptun mellem ildtegnene Vædder og Løve.

Vi nærmer os nutiden med Uranus konjunktion Neptun i Stenbukken i 1821 hvor H.C. Ørsted (1777-1851) opdagede elektromagnetismen. Den usynlige kraft, elektricitet, som man hidtil mente var den rene magi, blev pludselig synlig og målbar ved hjælp af magnetfelter. Det blev muligt at styre og anvende elektricitet og det har resulteret i opfindelser som telegrafen, telefonen, magnetbånd til at opbevare lyd og efterfølgende har vi fået stabilt elektrisk lys. Det har så også medført, at den menneskelige arbejdskraft kan udnyttes døgnet rundt – med de følger det har haft af miljøskader, sygdom og mistrivsel, ved siden af de goder det også har givet os af maskiner, biler, tog, fjernsyn osv. På det her tidspunkt havde man kendt Uranus siden 1781 og Neptuns eksistens blev formodet her i 1821 ud fra beregninger og endeligt fundet i 1843. Rationel viden, konkret struktur og fysiske realiteter, får betydelig indvirkning på vores miljø og tankegang. Fortryllelse og magi synes at få trange kår og henvises til en skyggetilværelse. Vi befinder os tydeligvis i Stenbukkens materielle landskab.

Her er jeg lige nødt til at indskyde en Uranus-Neptun opposition i 1906, mellem Krebs og Stenbuk. Psykologi som fag er i sin vorden. Sigmund Freud (1856-1939) og Carl Gustav Jung (1875-1961) mødtes første gang i 1907. Freud troede at Jung skulle følge i hans fodspor, men Jung havde sine egne ideer og holdt i 1910 sin første forelæsning om associationsmetoden. Forholdet mellem dem blev tiltagende anstrengt fordi Jungs helt anderledes tanker om drømmenes betydning ikke faldt i god jord hos Freud. Jung brød samarbejdet og venskabet i 1913 og fortsatte en selvstændig vej han kaldte analytisk psykologi. På samme tid er Albert Einstein (1879-1955) på banen med sin specielle og siden almene relativitetsteori i hhv 1905 og 1915. Både psykologi (Krebs) og fysik (Stenbuk) gik nye veje i tiden herefter.

Og nu, mine damer og herrer, kalder 1993. Den 2. konjunktion mellem Uranus og Neptun i Stenbukken. Det er i skrivende stund 25 år siden – der hvor Internettet for alvor tog fat og ændrede forholdet til os selv og omverdenen totalt. Vi har mobiltelefoner, ipads, virtual reality, elektriske kredsløb skudt ind under huden, avancerede computerspil, kunstig intelligens, DNA-teknologi, førerløse tog og biler, robotter i industrien og vel snart i hjemmene også. Traditionelle religioner oplever uro, frafald og splid. Nye religiøse strømme, der ikke forudsætter en personificeret gud, men spiritualitet, selverkendelse, individuation, intuition, væren i nuet, mindfulness, står og dirrer som tektoniske plader, mod den gamle verdens traditioner. Vi er tilbage ved Sokrates’ foretrukne motto: “Kend dig Selv”, som han adopterede fra Apollontemplet i Delfi – og udvikl dig selv.

Vi synes at befinde os i en rivende flod af et bevidsthedsspring der kan bringe os i snart sagt en hvilken som helst retning. Det kan være optakt til bosættelse på en anden planet i et andet solsystem, fordi vi ikke kan være her mere, eller flere teknologiske gadgets og biologiske, livsforlængende eller genoprettende ombygninger af mennesker og formering ved kloning. Men det kan jo også være at det hele bare bliver for meget og vi vender tilbage til naturen på dens egne præmisser. Det må tiden vise.

De børn der er født i 1993 er nu unge voksne. Jeg kender flere af dem og har set deres horoskoper. Det er dem, der har inspireret mig til at skrive denne artikel. De synes at have svært ved at passe ind i de gængse krav til skole, uddannelse og arbejde. De er ikke syge, men har alligevel fået diagnoser indenfor personlighedsforstyrrelser og angst. Generelt er det en kamp for nogle, at passe ind sammen med det psykonormative flertal. De kan virke skrøbelige og sårbare – men i virkeligheden oplever jeg at de har et særligt sæt veludviklede antenner og afslører sider af sig selv, som de kun viser når de er i en tryg atmosfære sammen med mennesker de har tillid til. De er sensitive, intuitive og reagerer stærkt på omgivelsernes kvalitet og kan derfor virke sårbare og skrøbelige i urolige og stressende situationer. Fælles for dem er, at de har Uranus i tæt konjunktion med Neptun i 19-20 grader Stenbuk der samtidig aspekterer et antal personlige planeter eller akser. De er 25 år og på vej ind i voksenlivet. Måske vil nogle fra årgangen skille sig ud med nye ideologiske tanker eller videreudvikling af en af de tidligere trends, der ikke vandt gehør på sin egen tid – ligesom Thomas Mores Utopia tildels er forløber for nutidens socialisme.

Trin for trin igennem århundrederne, udvides og fornyes menneskets åndelige kapacitet. På forunderlig vis hænger cyklerne sammen og viser nye skikke og tankesæt, der forudsætter hinanden. 170 år dækker ca. 7 generationer – måske er det den tid der skal til for at et bevidsthedsspring slår igennem og bliver det nye normalt. Næste konjunktion mellem Uranus og Neptun falder i 2164 i Vandbærerens tegn, hvor teknologi og biologi kan være smeltet sammen og blevet helt almindeligt. Jeg har slet ikke fantasi til at forestille mig det scenarie – måske bliver film som Det femte Element, The Matrix, Inception, til mere virkelighed end vi aner. Men til den tid er vi, der lever nu i 2018, forlængst døde og borte – eller lever i bedste velgående i nye inkarnationer og nye bioteknologiske skikkelser, med indbygget gps og kommunikation ved elektronisk telepati. I Vandbæreren tror vi ikke længere på en guddom, vi er selv guddommen.

Men måske er der alligevel en mening bag det hele, en intelligens, der spiller et spiralspil som skubber os i den ene eller anden retning. En intelligens der morer sig over at se hvad vi gør med det. Gud spiller ikke terninger, er Einsteins berømte ord – men det kan jo være at det lige netop er, hvad Gud gør.