Født i en merkursløjfe

En morgen vågner jeg efter en drømmerig nat med astrologiske temaer der sætter nogle tanker i gang omkring Merkur, der er stationær og går retrograd om få dage. Med tanke på astrolog Tina H. Carlsens fremragende artikler om merkursløjfer, gik det denne morgen op for mig, at jeg jo er født midt i sådan en. Det gav jeg mig til at undersøge nærmere og i det følgende får du, kære læser, historien om hvordan jeg har oplevet det – især i forbindelse med skolegang, der jo om noget er et merkurtema.

Artiklen blev bragt i Horoskopbladet Stjernerne nr 7 (Vægten) 2019:

Vi skal lige 63 år tilbage i tiden. Min mor er højgravid med mig og har termin 14. maj 1957. Jeg er hendes 3. barn.

Den 11. april 1957 er Merkur i 10 grader Tyr. Ved et opslag i efemeriden, kan jeg se at planeten her træder ind i det nogle astrologer kalder for ”skyggen”, der begynder på den grad, som Merkur vil komme til i sin retrograde bevægelse, før den igen vender fremad. Der er også en ”bagskygge”, som er den strækning Merkur tilbagelægger fra den atter er stationær direkte og til den når frem til den samme grad hvor den blev stationær retrograd.

Den 11. april er Merkur altså gået ind i skyggefeltet på 10 grader Tyr. 14 dage senere – den 25. april – stopper den op på 19.5 grader Tyr og begynder at bevæge sig baglæns, stationær retrograd. Den 19. maj 1957 er den tilbage på de 10 grader Tyr, stopper op igen – stationær direkte. Merkur befinder sig nu i ”bagskyggen” de næste 16 dage indtil den når 19.5 grader Tyr igen og træder ud af skyggen.

Det bliver mere anskueligt ved hjælp af den såkaldte ”merkursløjfe” som det er beskrevet i bogen ”Merkur, Roller og Forvandlinger” af Louise Kirsebom og Johan Hjelmborg. Her er alle sensitive grader som Merkur gennemløber i retrogradprocessen stillet op som stationer. Når Merkur går retrograd, hænger det altid sammen med to konjunktioner til Solen, en indledende (eller ledsagende), hvor Merkur er direkte og en konfronterende, mens Merkur er retrograd. Når jeg undersøger mit eget radixhoroskop ud fra listen i Johan og Louises bog, ser det skematisk sådan her ud:

  1. Ledsagende forbrænding: 20. marts 1957, Merkur direkte konjunktion Sol 29 ¾ grader Fisk.
  2. Skillevejen, Tærskelen: 11. april 1957 Merkur 10 grader Tyr.
  3. Advarselslampen: 15. april 1957 Merkur 15 grader Tyr.
  4. Endestation: 25. april 1957 Merkur stationær retrograd 19,5 grader Tyr.
  5. Konfronterende forbrænding: 5. maj 1957 Merkur retrograd konjunktion Sol 15 grader Tyr.
  6. Rodpunktet: 19. maj 1957 Merkur, stationær direkte, 10 grader Tyr (på denne dag kommer jeg til verden).
  7. Reaktivering: 31. maj 1957 Merkur direkte 15 grader Tyr (Jeg er 12 år).
  8. Udgangen, åbningen: 4. juni 1957 Merkur direkte, 19,5 grader Tyr. (Jeg er 16 år)

Jeg er altså født med en stationær direkte Merkur præcis på Rodpunktet, 10 grader Tyr.

Hvad betyder alt det?
Allerede ved indledningen af denne artikel giver et hint: vi skal tilbage i tiden. Rodpunktet i sløjfen henviser bl.a. til at skue tilbage til fortiden og rødderne (sjovt nok interesserer jeg mig for slægtsforskning og historie). Lad mig lige fortælle lidt om min baggrund.

Merkur stationær direkte
Min far kom fra en stor indremissionsk bondefamilie i Sønderjylland. Han kom i købmandslære efter realekskamen og gennemførte læretiden men det var ikke nok for ham. Han ville være præst, tog studentereksamen på rekordtid og begyndte at læse teologi. Undervejs i teologistudiet vendte han Indre Mission ryggen og tordnede i stedet imod fundamentalisme. På studiet mødte han min mor, der kom fra en mindre, borgelig familie med tjenestepige på midtsjælland. Begge hendes forældre var optaget af samfundsforhold og den grundtvigianske frikirke de tilhørte. Min mor har været hjemmgående, har undervist på universitetet og blev siden også præst. Det var udenfor diskussion, at mine søstre og jeg også skulle læse på universitetet. Mine søstre er begge cand.mag.’er – og så er der mig, sagde hunden, der gik mine egne veje.

Jeg kom til verden på en lille ø i Smålandshavet. Et vel afgrænset samfund, hvor alle kender alle. Mine forældre var ansat som lærere på øens kostskole for drenge. Merkur er som sagt stationær direkte den dag.  Bremserne er slået i. Fire år senere begynder progressiv Merkur at få lidt mere fart på. Vi flytter til Berlin, hvor min far har fået embede ved den danske kirke. Som seksårig starter jeg i første klasse i den svenske kirkes lilleskole. Vi er kun 8 elever på forskellige klassetrin, med en enkelt svensk lærer. På et tidspunkt får min far den raptus at undervise mig i dansk og regning derhjemme et par gange om ugen. Han er bange for at jeg er svagt begavet, fordi han ikke synes at jeg forstår tingene hurtig nok. Med en stationær Merkur i Tyren, har man brug for god tid og mange gentagelser. Og min Vædder-far havde ikke tålmodighed til mit tempo.

Reaktivering
Efter Berlin flytter familien tilbage til Danmark, nu til et lille landsogn på Lolland. Jeg, der har gået i en tryg, international lilleskole, i en meget stor storby, bliver kastet ind i en rural femteklasse med 28 elever. Kontrasten er så overvældende at jeg får et veritabelt kulturchok, skræmt af den hårde tone jeg slet ikke kender fra den tyske – og svenske – høflighed.

Progressiv Merkur nærmer sig så småt 15 grader igen, reaktiveringen af det sted hvor Merkur var forbrændt før min fødsel. Præcis på reaktiveringens tidspunkt er jeg 12 år gammel og går i 7. klasse, som er skolens afgangsklasse. Jeg oplever et traumatisk år, med massiv mobning, der varer ved indtil jeg kan forlade centralskolen og starte i 1. real, der har til huse på et gymnasium et andet sted end der hvor mine klassekammerater skal fortsætte. Mens jeg går i realskolen bliver mine forældre skilt og min far dør uventet. (Merkur befinder sig stadig indenfor reaktiveringsgradens orbis). Jeg flytter med min mor til København og afslutter folkeskolen med realeksamen som 16-årig. På dette tidspunkt rammer Merkur den sydlige Måneknude i mit radix, eksakt på merkursløjfens udgangstation, 19,5 grader Tyr.

Udgangsstationen
Skolen er slut – en skolegang som jeg, siden vi kom tilbage til Danmark, har oplevet som vanskelig, socialt handicappende og som at være i fængsel. Mine forældre havde ambitioner om klassisk dannelse, hvilket betød overvejende fokus på græsk, latin og oldtidskundskab og altså gymnasium. Det var jeg ikke klar til og blev meldt ind på en ungdomshøjskole. Så jeg drog afsted iført islændertrøje og guitar og landede i marsklandet syd for Ribe sammen med 99 andre teenagere og en engageret lærerstab.

Ungdomshøjskolen viste sig at være vejen frem. En udklækningsanstalt for kreative sjæle, for de lidt skæve og nørdede, for os der ikke passede ind i de etablerede systemer og samfundets uddannelsesinstitutioner. Det var mildt sagt vidunderligt at tilbringe 8 måneder blandt mennesker der i det store og hele tænkte og følte på samme måde som jeg, hvor sjælen kunne sættes fri og boltre sig i de emner den fandt spændende. Så jeg kastede mig over billedkunst, grafik og parapsykologi, mens andre gik til vævning, naturfarvning af garn, keramik eller politisk teori og teater.

Parapsykologi?? Ja – nemlig!
Progressiv Merkur er jo, som nævnt, nu i konjunktion med sydlige Måneknude i mit radix. Vi øver os i clairvoyance og tankeoverføring, vi tager på spøgelsestur ude på digerne midt om natten under fuldmånens skær, vi hører om okkultisme, astrologi, krystalkugler og reinkarnation. Det er her min dragning mod de skjulte sider af tilværelsen tager sin begyndelse. Jeg føler mig hjemme i de usynlige verdener. Det har min ophavsfamilie grinet ad, hånet mig for – og hemmeligt beundret (bilder jeg mig ind). I billedkunst beskæftigede jeg mig med grafik, raderinger, tegning, linoleumstryk i sort-hvid. Nu om stunder fotograferer jeg, men stadig gerne i sort-hvid. Gad vide om ikke Måneknuderne spiller en rolle omkring farver. Jeg opfatter dem som farveløse eller som udtryk for en gråskala.

Efter højskoleopholdet kommer jeg hjem med nye kræfter og går i gang med at tage en studentereksamen på et toårigt kursus og derefter ind på uni og læse teologi. Men det holder ikke. Den akademiske verden finder jeg ualmindeligt kedelig, foruden det faktum at man som studerende kunne være meget overladt til sig selv, hvis ikke man fik skabt sig et netværk i en fart. Med en stationær Merkur i Tyren kan det godt knibe med at være social, endsige at netværke. Vi har at gøre med en ”lone wolf”. Efter nogle års uproduktive studier dropper jeg ud men har da opnået mine forældres ambition om klassisk dannelse: sprogprøverne i græsk og latin på højt niveau. Det er kommet mig til gode mange gange siden. Progressiv Merkur er i konjunktion med radix Sol da jeg forlader universitetet og helt ændrer min opfattelse af mening og identitet.

Fri af universitetet og mens progressiv Merkur forlader Tyren for at gå i Tvillingerne, melder jeg mig ind på et pædagogseminarium og går ud med eksamen tre år senere.

Om merkursløjfens ”Rodpunkt” skriver Johan og Louise som overskrift: ”Urgrund, grundlæggelse, fundament, familie, fødsel/genfødsel, forhistorie, underjorden, grav”. For mig er det stikord om en forkærlighed for det usynlige i livet, det ubevidste, underbevidste, det ufysiske. Især da med sydlig Måneknude involveret i mønsteret – som en direkte tilgang til dybderne i psyken, sjælen og mysteriet. Videre skriver de, at der kan være en særlig tilgang til sproget – at kunne bevæge sig mellem sproget og symbolernes verden. Digter-Merkur kalder de den også. Nogle af mine tidligere artikler i Stjernerne handler om døde poeter og forfattere: Virginia Woolf, Jane Austen, Karl Marx og ikke-fysiske entiteter fra Olympens gudeverden. Mon ikke det tæller med. Temaet omkring ”grundlæggelse” genkender jeg også, eftersom jeg været med til at grundlægge tre virksomheder, først et advokatkontor, så en kommunal daginstitution og sidst min egen selvstændige praksis som psykoterapeut. Og om det med ”graven”: Jeg elsker at gå tur på kirkegårde og få en lille snak med de døde.

Stationær Merkur gør alting langsomt – uanset retningen. I det i forvejen langsommelige Tyrens tegn bliver Merkur endog ekstremt langsom, langmodig, tålmodig… Min far frygtede at jeg var svagt begavet i mine barneår, hvilket var synd for ham – han skulle bare vide at jeg siden har fået medlemskort til Mensa (og godt det samme, for det ville have givet ham enorme forventninger jeg aldrig havde kunnet – eller villet – leve op til. Nogen stor pædagog var han ikke). At dvæle ved ord og sætninger og finde mening i symbolers og arketypers indre og ydre betydning og udtryk er ikke gjort med lethed. Tyremerkur er ikke overfladisk og der har da været perioder med mismod og en følelse af utilstrækkelighed, fordi ”alle andre” syntes at spurte afsted, mens hun stadig tygger drøv på et tema fra i fjor. Det er dog anderledes nu – jeg ejer min tyremerkur og trækker bare mere i den langsomme retning, hvis andre får for travlt med at konkurrere om hvem der kommer først. Jeg tillader mig at dvæle.

Nutiden
Progressiv Merkur var i 2017 på 10 grader Løve og dermed i kvadrat til radix Merkur på ”rodpunktet”. I den periode var jeg godt i gang med jungiansk psykoanalyse og astrologiske studier på højtryk og skulle forholde mig til en ny rolle som farmor.

Næste aspekt vil være i foråret 2020, 15 grader Løve, dvs. kvadrat til forbrændings- og reaktiveringsgraden.

Derpå i 2022, 19,5 Løve, der vil danne kvadrat til ”Udgangsgraden” og Måneknudeaksen.

Hvad det skal bruges til må tiden vise. Jeg må forvente at 2020 kan blive en udfordring og at 2022 kan blive enormt spændende og måske betyde større samarbejde med de usynlige verdener? Det er jo op til mig at bruge aspekterne – ikke lade dem bruge mig.

I 2028, når jeg er 71 år gammel, vil progressiv Merkur skifte tegn igen og gå i Jomfruen – et nyt kursskifte og livsændring – på vej ind i alderdommen med behov for en hjemmehjælper… tja – hvem ved?

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *