En hyldest til mindful yoga

Når kroppen føles tung som kampesten, ubevægelig, urokkelig, låst og stiv, mens brændingen slår imod, som følelserne, der bare  preller af – når sindet og kroppen er splittet og jeg har mistet sammenhængen… så er der en vej til integration.

Det er helt utroligt som yoga er blevet det nye normalt. Og med alle mulige navne, som ikke siger mig noget: yinyoga, hathayoga, iyengaryoga, poweryoga, astangayoga – og hvad har vi.  Yoga er nærmest blevet en speciel form for gymnastik, som alle kan gå til på aftenskole eller i private yogacentre. Og det er jo dejligt!  Men, der kan være så tætpakket af deltagere, at det bliver fuldkommen upersonligt – alene på egen yogamåtte i et hav af andre, alene på deres måtte –  og ingen kontakt med underviseren. Det oplevede jeg en gang i et fitnesscenter, ledsaget af lyden af vægtløftermaskiner og spinningcykler.  Det er ikke hvad jeg opfatter som yoga. Det kunne lige så godt hedde pilates eller callanetics som var in på et tidspunkt.

Så jeg søgte andre græsgange og fandt frem til Mindful Yoga, og mindful ved jeg hvad er.  Og der har jeg været siden 2014.  Vi er et lille sammentømret hold, der mødes en gang om ugen i godt to timer,  med en holdleder der foruden at være yogalærer også er psykoterapeut. Det er god yoga!

Hos os er  yoga mere end bare kropsøvelser for smidigheden.  Det ligger i selve begrebet “yoga”,  et sanskritord der betyder noget i retning af “at sammenføje”. Vi sammenføjer det fysiske med det ikke-fysiske , dvs. krop med ånd. Der er intet religiøst i det,  men en følelse af enhed og helhed.

Når jeg bevæger kroppen og dvæler i forskellige stillinger, strækker, bøjer, forlænger led og muskler, sætter jeg også en bevægelse i gang der er mere end blot fysik. Det er bølger af følelser og fornemmelser der strømmer i kroppen.  Er du ikke vant til at mærke følelser, kan det til en begyndelse virke skræmmende – fordi det du mærker måske forbindes med sorg, at være ked af det – men det kan også være berørthed og glæde der bringer tårer frem. Øvelsen ligger i at kende forskellen –  og har du en kyndig yogalærer, der forstår at være sammen med dig og rumme dine reaktioner,  er vejen banet til forløsning og frigørelse fra alt det der kan have ligget  klemt inde i årevis.

Vi indleder altid med en runde. Hvad er jeg optaget af, hvordan har jeg det for tiden, hvad har jeg brug for at give min krop.  Vi deler sorger og glæder, uden at nogen giver gode råd eller forsøger at hjælpe og fikse noget. Det at italesætte følelser og oplevelser her og nu, i passende omfang, er som regel nok til at det indre pres letter.  Når vi deler vores menneskelighed, føjer vi os sammen til en healende helhed. Det er nemlig også yoga, at interessere sig for, og være vidne til, andres liv.

Forleden dag, kort før jeg skulle afsted til yoga,  fik jeg en sms fra yogalæreren. Alle på holdet havde meldt afbud, så der var kun mig. Hun ville ikke aflyse, men foreslog at gå en god lang tur sammen – bare os to.  Jeg omorganiserede lynhurtigt min påklædning til udendørs travetøj, og så afsted. Det blev til  7 km intens walk-and-talk-yoga afsluttet med en tår kaffe ledsaget af en økologisk flødebolle :-). Vi fik ordnet meget på den tur, føjet ord sammen der gav mening og ny energi.

Jeg vil gerne have flere yogatraveture med andre yogier, hvor vi kan tale sammen et stykke af vejen og gå i stilhed et stykke af vejen – for det giver også mening bare at være til sammen, uden at behøve sige noget.

Siden nytår har jeg fulgt et yogaprogram på youtube.  En halv time hver dag har gjort underværker efter juletidens strabadser, hvor jeg stort set mistede fornemmelsen af kontakt mellem hoved og krop – dvs. at hjernen, nervesystemet, blev overbelastet så jeg mistede evnen til at mærke hjertets bevægelse.  Jeg får en følelse af at være splittet, fragmenteret, dissocieret. Alting føles ligegyldigt. Koncentration, hukommelse og skriveevne er nedsat. Og det er ekstremt ubehageligt. Her kan intens yoga hjælpe, så balancen genoprettes, hoved og krop forenes.  Igen: yoga betyder at føje sammen! Men det er timerne sammen med de andre yogier der giver mest – fordi det også er yoga at dele hvordan vi har det.

Jeg føler mig stadig  tildels fragmenteret og uforbundet – men oplever at være mere i balance efter hver yogasession – og balance er den bedste religion jeg kender. Trefoldigt leve for kontaktfuld, mindful yoga!