Overgange

Der er uundgåeligt overgange. Fra den ene side til den anden. Fra den ene tid til den anden. Fra dette liv til et andet liv. Måske står jeg stille en stund. Tvivler. Hvad hvis jeg går over. Hvad hvis jeg ikke gør?
Ja, hvad hvis…?

 

 

 

Sneglesommer

Zephyren blæser sit åndedræt fra vest og regnen pisker mod ruden.  Der er udsigt til langsomme, indadvendte dage. Snuse til våd skovbund efter byger og følge skyers legen ettagfat henover blå himmel. Det er læsesommer. Skrivesommer. Gummistøvlesommer.  Blive stille, sænke skuldre, trække vejr – mærke magien lige her, lige nu. Være som sneglen der nok skal nå frem, hvor den end skal hen…

 

 

Naturens geometri

Hvad er det jeg ser? En sitren iler gennem kroppen. Det er tåget og vindstille – et kunstgalleri åbenbarer sig for mit blik – Kandinsky, Miro, Klee og Matisse har været forbi og sat streger på søens våde lærred.

 

 

 

 

Magiske knaster

På en fugtig tirsdag, mens bladene gulner i pludselig hast og skydækket ligger tungt over efterårsferiens landskab, vil jeg tage altangulvets terrassefliser af og stille dem i kælderen for vinteren. Men jeg bliver standset da der sker noget magisk med knasterne i træet. Levende væsener åbenbarer sig på helt eventyrlig vis. Jeg lader det huslige arbejde være og giver mig til at lege med dem i stedet…

 

 

Ugræs

 

 

Mælkebøtten – symbolet på det vilde, frie liv. Frøet der spirer hvorsomhelst der er en sprække af  næring, lys og vand. Metaforen for ukuelighed, usårlighed, vilje og gennemslagskraft. Det guleste gule og gråeste grå. Skrøbelighedens styrke. Pust til den og frøene forlader moderen,  spredes af vinden og finder nyt land.