Skorpionens måned

Der skete et  mærkbart skift her i dagene omkring den 23. oktober, hvor Solen gik ind i Skorpionens tegn. Mærkbart på den måde, at den indadvendte tendens blev mere tydelig og egentlig også mere “tilladt”.  Vægten, som vi kommer fra, er langt mere optaget af samvær og fællesskab. Nu er det tid at vende blikket mod refleksionen og eftertanken, være i sit eget rum.

Mine drømme handler i disse nætter om fortiden, om gentagelse af situationer og valg jeg gjorde for mange år siden og som for længst er slut. Nu dukker det op igen på en ny måde, som en opfordring til at bygge videre på noget kendt og give det en ny vinkel. Det passer vældig godt til Skorpionens temaer og til den nymåne vi har tidligt om morgenen den 28. oktober 2019 i 4.25 grader Skorpion. Afslutning og ny begyndelse vil have en dybere betydning og effekt.

Skorpionens måned handler også om døden som begreb. Her hos os i nord, er det mørkets tid, løvfaldets tid, tilbagetrækningens tid.  Her bliver det direkte synligt i omgivelserne, når naturen trækker sig tilbage og går i dvale.  Og vi mindes de døde ved Alle Helgen, som det hedder i den kristne verden, nu også kaldet Halloween, som fejres den 31. oktober med græskarmænd og udklædte børn på tiggertogt –  en tradition der angiveligt stammer fra Irland og som emigranterne tog med sig til Amerika og derfra er den kommet tilbage til os i Europa. Og sådan hænger verden sammen på forunderlig vis.

Merkur retrograd
Merkur, den himmelske budbringer og sjælefører – er ved at bremse op nu i denne første uge af Skorpionens måned.  Han kommer til at vende om den 31. oktober,  lige før tærskelen til Skytten, og gå retrograd helt frem til den 20. november.  I alt vil Merkur være i Skorpionen i godt to måneder – fra den 3. oktober indtil den 7. december. Det er usædvanligt længe.

Mystikken, magien, det okkulte, usynlige, hemmelige, tilbageholdende og tabu bliver forstærket markant og jeg tror at flere af de foreløbige aftaler der ligger på den store politiske scene (hvor der virkelig er røre) vil falde til jorden, som en dødbold, eller blive vendt på hovedet, udsat.  Indgåede aftaler blive tilsidesat, genforhandlet, omstødt.

Det er en oplagt periode for at arbejde på selvransagelse og oprydning. Både i konkret og overført betydning. Skorpionen handler om at bevare  det nødvendige og kassere det overflødige. Men før det kan ske, så må der erkendelse til. Skorpionen er kendt for at se tingene for hvad de er og i visse tilfælde sige tingene som de er… at benævne elefanten i rummet mellem os og det er netop Merkurs ærinde i netop dette tegn.

Vi lever i kaotiske tider. Det hører jeg overalt hvor jeg vender min opmærksomhed hen.  Vi er alle i samme båd og må forholde os til os selv og omverdenen på nye måder – om vi vil det eller ej.  Pluto, som hersker i Skorpionen, befinder sig sammen med Saturn in Stenbukken. En konjunktion, der er i optakt nu og kulminerer den 12. januar 2020. Det er et aspekt der indvarsler en ny verdensorden af en art. Senest konjunktionen fandt sted i Stenbukken var i årene 1517-18, hvor Martin Luther skrev og offentliggjorde sine teser, der gav rystelser i – og efterfølgende splittelse af – den kristne kirke i en katolsk og protestantisk retning.  The rest is history.

I min livsfilosofi, tror jeg at der er en større agenda  for menneskelivet end vi kan opfatte med de gængse sanser i det almindelige hverdagsliv. Nu mens vi er i Skorpionens måned er det oplagt at skærpe sansen for de dybere/højere toner og søge ind til meningen med det hele.

Mens jeg har skrevet det her blogindlæg, er solen stået op og lyset er helt gult af genskinnet fra træernes endnu løvrige farvepragt i gult, brunt og rødt.  Efterårets smukkeste uger er nu. Skorpionens måned, min yndlingsårstid. Nyd den mens den er der.

 

 

 

 

Tankespind om Saturns magi

Det er som en svag strøm, der konstant løber gennem skuldrene, ned gennem armene og ud i fingrene. Smerten er der hele tiden. Sommetider bred og mørk. Andre gange som sløve knive der skærer gennem biceps og triceps. Det er nu to måneder siden  jeg faldt og brækkede den venstre skulder. Ni måneder siden det samme skete med den højre. Jeg kan dårligt huske hvordan det er ikke at have ondt. Opmærksom træning er blevet en del af hverdagen i små skridt. Ingen overdrivelser. Ingen forcering.

Garderoben er langsomt ved at blive skiftet ud. Tøj skal være let at få af og på.  Mine genbrugsherreskjorter har fået en renæssance og trøjer skal være mere rummelige. Oversize er et must. Det gør nu ikke så meget. Stramt tøj har aldrig tiltalt mig. Det gode er,  at jeg har opdaget hvor lidt jeg egentlig kan klare mig med. Før kunne jeg generere bunker af vasketøj. T-shirts og undertrøjer af bomuld er skrottet til fordel for uld – fordi bomuld hurtigt bliver klamt af sved skal det også vaskes ofte.  Men sved hænger ikke fast i uld og kommer ikke til at lugte grimt, har jeg opdaget.  Så ikke alene føler jeg mig bedre tilpas – der er også et miljøaspekt i det. Ren win-win.

I de to måneder der er gået,  er min søster troligt troppet op for at skifte sengetøj, vaske og støvsuge.  Nu skal jeg så småt til at overtage de ting selv.  Med ro og omtanke for armbevægelserne, så jeg ikke kommer helt ud i smerteområdet. Indkøb klarer jeg online… og det bliver jeg ved med. Det fungerer og jeg skal ikke slæbe på tunge ting.

Set i metaperspektivet,  er der indtil videre sket gode forandringer.  Et par slidte klicheer hedder “acceptere og være med det, der er”, “hav tillid til processen”. Der er kommet en anderledes ro i sindet. Jeg bliver normalt let rastløs og forandringstrangen melder sig, næsten som trangen til et fix,  i form at omflytning af møbler, anskaffelse af ting jeg mener jeg har brug for (og afskaffelse af andre), stress over den “rigtige” påklædning til dette og hint arrangement etcetc.  Det er forunderligt så lidt vigtigt den slags ting er blevet. Det er jo bare som det er og jeg vil ikke gå og belaste mig selv med spekulationer over hvad andre mon tænker eller om sofaen skal stå i den ene eller anden ende af stuen. Jeg kan alligevel ikke gøre noget ved det og det ændrer i realiteten ingenting.

Det forekommer meget saturnisk. I mit fødselshoroskop er transit Saturn netop på vej gennem 6. hus (Placidus), der har at gøre med hverdagen og sundheden. Som at blive tvunget til at foretage det nødvendige og lad al staffage falde væk. Den har ligget der siden 2016 og  bliver der til en gang i 2020 (alt efter fødselstidspunktets rigtighed).  Set med et andet hussystem, det der kaldes Tegnhuse (Whole Sign), befinder Saturn sig i Stenbukken i 7. hus (sammen med Pluto) – der handler om relationer og står i opposition til “mig”, min krop og mit image – personaen i 1. hus, Krebsen. Det kan sagtens være tilfældet. Det føles nemlig som et personligt hamskifte og en medfølgende transformation af mødet med andre mennesker – herunder sociale medier som jeg ikke har følt mig særlig tilskyndet til at dyrke. Det er lidt on-off. Saturn har tidligere været i  opposition til radix Mars i Krebsen – en ret barsk kombination af repressiv tolerance, passiv aggressiv, bevægelseshæmning. Måske også et tegn på fysisk smerte? Det er noget tid siden og ikke “akut” i forhold til de brækkede skuldre. Men planeter i et tegn aspekterer planeter i et andet tegn – uanset gradtallet – hvis man er lidt large.

At gå med Saturn betyder at acceptere det at være jordisk. Det har været et issue, så længe jeg kan huske, at søge væk fra det jordiske og ind i en magisk verden, eller mytisk verden, drømmenes verden (MC i Fiskene). En dragning mod “new age”, som jeg samtidig har skyet som pesten for dens romantiserede spiritualitet og fundamentalistiske tendenser. Nu er det bare blevet tomme klicheer eller big business og så er jeg også ude.

I en snak med en nær veninde, talte vi om det at være jordisk, at jeg føler mig jordisk (og dermed kedelig). Det er der ikke noget galt i.  Sagen er bare, at det føles som om der mangler noget. Jeg mangler noget. Selv astrologien er jordisk. Der er ingen magi i det mere. Det er bare et sprog, der kan oversættes. Planeterne kan aflæses direkte og tolkes ind i en sammenhæng.  Det er der ikke noget mærkeligt eller mystisk i. Synes jeg. Veninden, der er stærk tilhænger af astrologi men ikke astrolog selv, slog en skralrende latter op og syntes at jeg var lidt skør. Selvfølgelig er astrologi magisk – det er magisk for mig, sagde hun. Hun synes stadig det er underligt – forunderligt – at man ved at aflæse himmelrummet kan beskrive livet for mennesker.  Det måtte jeg så lige tænke lidt over.

Jeg er ingen superastrolog og synes, selv efter mange år med faget, at det er svært.  Jeg får hovedpine af tabeller og optællinger, talkolonner og datorækker. På den måde er astrologi enormt kedeligt. Selv hedengangne überastrolog Christian Borup (han var Jomfru af soltegn) sagde i et foredrag, at det var vildt kedeligt, når han begyndte på det astrologiske tællearbejde – eller dataindsamling som vi også kan kalde det –  men kvantificeringen gjorde  at sammenhængene blev tydelige og meningsfulde.

Astrologi er noget mærkeligt og mystisk spåkoneagtigt noget indtil man forstår principperne bag.  Og som alt andet håndværk, så skal det læres for at opnå den fulde indsigt og forståelse – ligesom musik. Når noderne er lært og instrumentet beherskes, kan musikken spille så tilhørerne bliver henført. For mig er der magi i en cellosonate – for cellisten er det livslangt hårdt arbejde. Det arbejde der hører under Saturns – jordiske – magi, for musikeren såvel som for astrologen.

En lille anekdote: Jeg er i antikvariatet i Fiolstræde. De har udsalg og jeg styrer lige mod hylden med astrologibøger. Der er et par stykker som jeg tager med ned til disken. Den unge mand slår prisen ind i kassen og bemærker kækt: “Nå, du har nok fundet dig noget spiritisme”… hvortil jeg overrasket svarer: “Spiritisme??? Det er da helt nede på jorden astrologi!!!” – hvorpå et rungende latterbrøl lyder fra baglokalet…

Saturn er min ven og hjælper i det øjeblik jeg accepterer at være jordisk. Hvis ikke, spænder han ben og gør knuder.

Så kan hun lære det…

 

 

Stilstand – før Løvestorm og Jomfrupligter

Det er onsdag den 31. juli 2019 og alt synes at være gået i dvale. Jeg mener ikke ude i verden – det er mere indeni.   Vejret har været gråt i dag og vejrets farve spiller også ind for den vejrfølsomme og sætter melankolien på play.

Det er ikke kun fordi der er nymåne i 8 grader Løve i morgen tidlig den 1. august – men det forstærker den sære stemning jeg oplever i dag – som at sidde bag nedrullede gardiner og kigge i gadespejlet men ikke en sjæl passerer forbi…

Merkur er retrograd i Krebsen og synes at have været det en evighed. Der er fokus på den hjemlige arena og måske ting der driller og man bliver irriteret. Det kan være en periode med øget hjemmearbejde,  måske fordi det af en eller anden grund er nødvendigt – dels det klassiske med reparationer i hjemmet, dels at arbejde hjemmefra.

For mig er stemningen sådan at jeg ligesom ikke synes at få noget gjort. Hverken intellektuelt eller praktisk men mere et udtryk for en ubeslutsomhed. Jeg begynder på ting – men afslutter dem ikke og det ender i en række løse ender der bare virker forvirrende og for meget. Jeg får indimellem lyst til at slette alt hvad der er på min pc – inclusive denne blog – og starte helt forfra med noget nyt, et nyt sted, et nyt navn.  Måske endda helt fysisk at flytte et helt nyt sted hen. Til provinsen. København forekommer pludselig alt for stor og overvældende. Jeg ved, at det er en illusion – så jeg vælger at blive hvor jeg er og se om ikke de næste dage ændrer udsynet væsentligt. Især når Merkur forlader Krebsen og entrer Løven hvor den vil mødes med Venus, Solen og Mars og lige lave et kvadrat til Uranus i løbet af August 2019. Alle de nævnte planeter er fremadrettede og det lover godt for nye kreative og festlige tiltag med højt energiniveau. Hos mig kan planeter i Krebsen godt tynge noget – det meste af tegnet gemmer sig i det indadvendte 12. hus – så det bliver godt for Merkur at komme ud i Løvens mere flamboyante, legende og udadvendte energi. Og godt for mig.

Merkur er altså i stationærfasen og går direkte den 1. august, men det betyder også at planeten er e k s t r e m t  langsom i disse dage. Så det er noget med at udvise tålmodighed og ikke foretage større ændringer og beslutninger lige nu men bruge fornuften og vide at: This too shall pass.

Samtidig har Jupiter i Skytten været retrograd siden 10. april, og er nu i færd med at bremse op inden den går stationær direkte den 11. august.  Saturn i Stenbukken, står lige foran opbremsning og er altså inde i en langsom periode også. Saturn går direkte i midten af september og speeder først op henimod slutningen af oktober.  For at det ikke skal være løgn, så er Uranus i Tyren i opbremsningsfase for at vende retrograd den… 11. august. Merkur… hvis vi lige tager den igen, vil forlade sin aktuelle retrogradsløjfe den… 11. august. Neptun er retrograd til slutningen af November 2019.  Pluto er retrograd et stykke ind i 2020. De står hvor de har stået det meste af året.

Den 11. august er en dag at holde øje med – måske der kommer nogle forløsende begivenheder og sindstilstande på dagen eller i dagene derefter.  Det kan være noget med at gentænke nogle ideer der måske ikke var helt så gode som først antaget (Uranus) og justere dem så de bliver realistiske og realisable (Saturn), og så ellers få kommunikeret sine kreative intentioner ud til omverdenen (Merkur) og tage imod de skulderklap omverdenen giver (Jupiter).

August 2019 er interessant derved, at alle de personlige planeter vil være i Løven i den første halvdel af måneden. Derpå vil de, en efter en, gå i Jomfruen og måneden slutter med en Nymåne i 6 grader Jomfru hvor hele stelliet befinder sig. Her vil der komme fokus på ting der har stor nytteværdi, korrekthed, sundhedsregimer, målbare resultater og generel arbejdsomhed, krydret af et strejf af originalitet og fornyelse, der bliver leveret af en flot trigon fra Uranus i Tyren. Skoler og uddannelsesinstitutioner er så småt i gang med skemaer og studieplaner for efterårssemesteret – måske vil Uranus vise nye og overraskende tiltag for elever og studerende.

Nytænkning, gentænkning og småreformer er befordret fra slutningen af august og et stykke ind i september, hvis man vælger tage det op.

Nu er vejrets farve pludselig mindre grå og melankolien sat på pause – og som den gamle yogi jeg er vil jeg slutte med mit faste mantra:  trække vejret, dybt og roligt.

 

 

Noget om graffiti… og retrograd opmærksomhed

Så kom regnen.  At se ud ad vinduet, er som at kigge igennem et tæt tæppe af vand, med den grå himmel som baggrund. Regndråberne bliver til grå stråler der strømmer lodret ned på jorden, som suger vandet til sig.  Et lynglimt blænder et kort øjeblik. Tordenskraldet følger umiddelbart efter. Så et lyn mere og et endnu kraftigere brag lige oppe over, så huset ryster. Det er nervepirrende. Min krop dirrer, fryser, jeg har gåsehud og prøver at trække vejret dybt igennem og spænde af. Lyn igen. Nu lidt fjernere. Braget ruller som bølger på et uroligt hav. Jeg tænder  et stearinlys i morgentusmørket. Og giver mig til at skrive.

I går var det lørdag og temperaturen tålelig, omkring 25 grader. Stadig for varmt for mig, men jeg ville alligevel ind til byen at se en udstilling i Øksnehallen om graffiti fra årene 1984-2019.  Merkur er retrograd i Krebsen, en position der direkte inviterer til at se tilbage på en svunden tid.

Der var kun få besøgende, da jeg ankom ved skranken i udstillingsbygningen kort efter kl. 10. Udstillingen var ikke specielt ophidsende, men et tidsbillede på en ungdomskultur der gennem tre årtier ikke har udviklet sig særlig meget – kun er teknik og materialer, altså spraymalingen, blevet bedre. Graffitikunst kan være flot og vedkommende – f.eks. på metrobyggeriets plankeværker – og det kan være direkte hærværk uden interesse for nogen. Herunder et foto af Paladsbiografen med udstillede dele af graffitibemalede plankeværker. Biografen synede engang kæmpestor – nu virker den helt lille, stillet overfor Axeltower – men er stadig en lystig farveladebygning fra Poul Gernes’ tid. Om man synes om det eller ej.

Luften i byen var tyk af varme, og af turister – tydeligvis – for de gik rundt med kort over byen, talte italiensk, fransk, amerikansk, spansk… you name it… Jeg var lige ved at give op overfor folkemængden – men trak min energi indad og koncentrerede mig om kameraet, det er en måde at blive nærmest usynlig på.

I løbet af ganske få år har indre by – området omkring og på Rådhuspladsen  fuldkommen ændret karakter. Der er simpelthen så rodet og bygningerne af glas synes at være alt for store til lille Københavnstrup. Byen har vist fået metropolsyge – eller jeg er ved at blive gammel og nostalgisk. At se opad på bygningerne, gjorde mig direkte svimmel.

Tilbage til graffitien. Jeg var kortvarigt involveret i graffitikulturen da jeg var i tyverne. Men det var en helt anden form for graffiti, nemlig den politiske med slagord og paroler der udsprang af punk, bz, nofuture-kulturen. Den side var ikke repræsenteret på udstillingen, men kan jo heller ikke betragtes som kunst, da det ikke involverede maleriet, men korte sentenser på mure og husfacader, der udtrykte den tids ungdomskultur.

Som læg medfotograf på en bog der hed “Foragt for Magt” udgivet af det hedengangne “Københavns Bogforlag” i 1984, bidrog jeg med en række fotos fra  byens mure.

Her et par brudstykker fra forordet:

“Den ægte ytringsfrihed findes på byernes mure […] det er oprøret der taler ned fra murene […] Graffiti kræver beherskelse af sprogets korteste telegramstil. En ordentlig graffiti kalder på smilet – midt i desperationen […] I går stod vi ved afgrundens rand – i dag er vi et skridt videre.” Denne sidste sætning synes at være evigt aktuel.

Det er bestemt ikke alle graffitier, der var lige begavede og her mine bidrag til bogen, som jeg fandt på cykelture rundt omkring i København.  Da jeg ikke har negativerne mere (det var før den digitale tidsalder), er billederne scannet fra bogen, som heller ikke var af bedste kvalitet:

Hjemme igen først på eftermiddagen. Solen har nået min altan og det er pænt varmt. Jeg sætter blæseren i gang og giver mig til at gå sd-kortet igennem for dagens billedhøst. Der var et maleri, af en der kalder sig “scan”,  på udstillingen som fangede mig – ikke for maleriet i sig selv, som jeg fandt ubehageligt aggressivt – men for den lille tekstplakette ved siden af billedet. Først ved gennemgangen af fotos så jeg teksten i selve maleriet… og  blev slået af kontrasten.

Jeg fik på fornemmelsen, at jeg egentlig ikke opfattede så meget af udstillingen – eller byen for den sags skyld. Jeg gik bare igennem det, kiggede – ledte måske efter kendte pejlemærker. Nostalgien – igen et tema der passer til Krebsens tegn.  Jeg glemte at SE, hvad der var foran mig. Som om min forudfattethed skyggede for en åben tilgang og måske ny måde at se – dels graffitiudstillingen, dels byens voldsomme forandring og overbefolkning på.  Jeg fik lyst til at tage afsted og se det hele en gang til, giv mig mere tid… eller rettere: mere ro.

Men det må blive en anden gang. Under alle omstændigheder lærte – eller genlærte –  jeg noget om opmærksomhed, eller mangel på samme –  på denne julidag…  og tak for det.

 

 

Som at være i ingentinghed

Efter oprydningen

Støvsugeren står på gulvet midt i stuen og glor olmt på mig. Jeg tog den frem i aftes, da solen stod lavt og afslørede hvor  højt nullermændene stod. De har været fredet i flere uger men nu er grænsen nået.

Den sorte skrivebordsplade er ikke længere sort, men belagt med fint hvidt støv. Så fortryder jeg det sorte. På den anden side – så er det et barometer for hvornår det er på høje tid at gøre det der huslige noget.

Det er næsten ubegribeligt, så hurtigt jeg kan få skabt bunker på bordet. Noter og huskesedler, printede artikler og opslåede bøger, udskrifter af horoskoper og oversigter… jeg mister overblikket… træder vande… drukner…

Uranus er på vej til nærkontakt med min radix Merkur og samtidig sekstil til Mars og kvadrat radixuranus. Den “monkeymind” jeg i forvejen er udstyret med, er forstærket mangefold og sender mig ud i snart den ene, snart den anden, retning. Jeg er godt gammeldags distræt, fragmenteret, ukoncentreret, ufokuseret og småfrustreret. Hold mig fast på en opgave og vupti, så er jeg afledt af en eller anden tanke der forlanger at jeg undersøger den nærmere, skribler det på et papir og henter en kop kaffe – og så er jeg væk fra skrivebordet og det jeg var i gang med. Der er ellers to spændende artikler på bedding til bladet. (SÅ nu har jeg sagt det højt. Det forpligter).

Det er som om tankebanerne krøller sammen når de skal følge et bestemt spor. Så siger jeg til mig selv, at det må være fordi det er det forkerte spor.  Skriveprocessen flyder bare ikke frit for tiden. Talrækker og planetcykler giver mig modstand.

Merkur har for nogle dage siden været i forbrændt konjunktion med Solen – lige på min ascendant – og fortsætter nu retrograd ind i mit 12. hus igen – suk.

Det er i øvrigt gået op for mig, at hver juli måned er som at træde ind i en ingentinghed. Jeg kalder det for “julipsykosen” hvor alt er lukket, alle er på ferie, medierne er  uden næring, Danmarks Radios fjernsyn ramt af genudsendelser og ligegyldig underholdning til dem der ikke er på oplevelsestur i de varmere lande. Okay Sol, du går jo også gennem mit 12. hus på denne årstid, så det er jo forventeligt at det føles stillestående.

Oven i købet har vi haft to eklipser i Krebs-Stenbuk her i Juli. Meditation og visualiseringsøvelser, indadvendthed, skulle være befordret med Solen i 12. hus – men det er som om de to formørkelser – Solen først og Månen siden – har holdt døren hermetisk lukket.

I dag er anderledes. Vi er et par grader inde i Løvens måned. Solen er i mit 1. hus – og det lover godt. Jeg mærker det på lysten til at skrive den her ufokuserede ordstrøm og få tingene UD. Og på lysten til at få støvet mine omgivelser grundigt af, trave en lang tur (hvis temperaturen holder sig under 28… ikke sandsynligt). Der er kun en vej, og det er at følge den umiddelbare impuls og tage højde for at Merkur er retrograd indtil 1. august og derefter skal vandre hele vejen tilbage og hen over min ascendant igen før den også går i Løven. Undervejs mødes Merkur med Venus – en ganske kort encounter her den 25. juli – igen klos op ad min ascendant. Der er altså noget jeg skal finde ud af omkring “mig selv”. Hvad det er vil vise sig i bakspejlet – som Gode Gamle Kierkegaard sagde: Livet må leves forlæns og forstås baglæns.

I mellemtiden vil jeg, helt i Venus’  ånd, gribe støvekosten og -sugeren og i hvert fald få mine umiddelbare omgivelser til at være rare igen. Det virker altid opløftende og energigivende når arbejdet er gjort og skrivebordet atter er sort,  ryddeligt og fremkommeligt. Så må vi se om Merkur tillader fokuseret adgang til de hellige, kognitive, haller… en af dagene.