Tankespind om Uranus i Tyren

Der er ikke længe til at disruptionsplaneten Uranus træder over broen til Tyrens tegn, efter syv års ophold i Vædderen. Derom vil jeg berette mere i en artikel i Horoskopbladet Stjernerne på et senere tidspunkt, i et tilbageblik på hvad vi mon har lært af det – ikke mindst i den astrologiske tydning. Den eneste måde at lære astrologi på, er ved at se tilbage på tidligere tider og hændelser for at tage det med ind i fremtiden, og prøve at sætte erfaringerne ind i den nye tids kontekst.

Den 13. maj 2018 er en astrologisk interessant dato.
Uranus står i den sidste grad af Vædderen og gør sig klar til det store skift den 15. maj. Men inden da, vil Merkur lige stryge forbi Uranus og stikke ham mikrofonen inden han selv tager et forspring ind i Tyren. Samme dag kommer Månen lige hen over de to trickstere og danner en tripelkonjunktion – lige akkurat hvor Merkur har stukket storetåen ind i Tyren.  Det er “det store springbræt” – der tillige bliver boostet af et kvadrataspekt fra en energisk og insisterende Mars sidst i Stenbukken. Det lugter af, at noget voldsomt, pludseligt og uventet kan ske – og vi vil komme til at læse om i medierne.

Den her aspektkonstellation kan virke som om lyset pludselig bliver tændt – navnlig erkendelsens lys. Men der skal måske gå en hændelse forud, som en rystelse. Løgne bliver pludselig afsløret,  fanatiske overbevisninger får et skud for boven, det man troede var sandt, er pludselig fuldstændig forkert…

Hele det astrologiske miljø summer og brummer af Uranus og skiftet til Tyren. Det er en spændende overgang, der forhåbentlig vil få våben til at stilne og rette opmærksomheden mod genopbygning af ødelagt miljø, bæredygtighed i fødevareproduktion,  nyt syn på forholdet til mad og spisevaner, fremme varige værdier, nye former for afgrøder, andre måder at organisere penge på. Der har været talt om yderligere udvikling af bitcoin og andre cybervalutaer, måske helt afskaffelse af penge som vi kender det i dag. Der er meget at tage fat på og at skrive om hen ad vejen.  Vi får se om jeg kan følge med.

I mit mikrokosmos får Uranus en større rolle at spille, eftersom Tyren er mit soltegn – ganske vist har jeg Solen helt henne i slutningen af tegnet, så der er nogle år til planeten når frem – men jeg har tid til at øve mig og lære hvordan den virker i mit liv. Indledningsvis har jeg bestilt et nyt astrologiprogram (Uranus er traditionelt astrologiens planet – i hvert fald siden den blev kendt, før den tid var det Jupiter), som jeg glæder mig til at sætte mig ind i og få ny inspiration af (Uranus er også inspirationens planet).  Det er det store australske Solar Fire, som jeg længe har ønsket mig. Nu giver jeg mig selv det i fødselsdagsgave… og kan næsten ikke vente med at pakke op.

 

 

Mars, Pluto og en fyldig Fuldmåne i Skorpion

Med Mars i konjunktion med Pluto i Stenbukken, kunne man forvente det værste… eller det bedste. En konjunktion er et samarbejde mellem planetenergierne – også mellem de planeter der traditionelt anses at bringe ulykke.  At dele planeterne op i god og dårlig giver ikke rigtig mening. Det hænder at det “dårlige” viser sig at være godt i længden – og “godt” kan være skidt i længden.  Hvad det er, afhænger af de menneskelige følelser der følger med. Ikke af planeternes egenskaber og natur.

Det er højst interessant at se Mars-Pluto samarbejdet gennem begreberne “krig” og “atom” som planeterne henholdsvis har med at gøre. Med placeringen i Stenbukken er der tale om lederniveau. Stenbukken er fornuftig, tænker sig om, bruger sin forstand til meget konkrete formål – og ønsker samarbejde.  Så helt uden at kigge på landes eller statslederes individuelle horoskoper, er det astrologisk påfaldende at Nord- og Sydkoreas topfolk giver hinanden hånd og vil gøre området til atomfri zone netop som konjunktionen topper i 21 grader Stenbuk.

Jeg tillader min skepsis at komme til orde også – for hvorfor skulle Nordkorea igennem så meget ballade med prøvesprængninger, for siden at skrotte det hele? Hvad er der sket i baggrunden?

I dag har vi en fuldmåne i 9 grader Skorpion og det danner tillige et storkvadrat mellem Solen, Månen og måneknudeaksen i faste tegn. Et hint om at reflektere over fastlåste rutiner, give sig selv et vanetjek og meditere på begrebet afhængighed.  Hvad er du afhængig af? Og er det ok for dig, eller er det noget du skal gøre noget ved. Det er kun dig der kan gøre arbejdet. Til gengæld kan du med fordel begynde i dag, den 29. april 2018 med at reflektere over det og lægge en plan – du har mulighed for at se tingene klart og vide hvad der skal til. Fuldmånen er eksakt den 30. april  klokken 2.58 dansk sommertid.

Mit næste projekt er en ny side –  Lær stjernetegnene at kende – hvor jeg vil beskrive de enkelte stjernetegn her på sitet – det vil komme lidt efter lidt og rammen er lagt – foruden artikler til Horoskopbladet Stjernerne (den næste fra min pen,  kommer i Krebsenummeret i juni).  Og så er det ellers med at komme ud i den hvidblomstrende natur mens den er der.

 

En magisk rejse med måneknuderne

Fantasirejser eller Aktiv Imagination er en spændende meditationsform, der kan bringe de særeste symboler og billeder frem i sindet.  I alt for lang tid har jeg været optaget af andre ting i den ydre verden og forsømt det indre liv – intuitionen og kreativiteten. Når det sker, oplever jeg smerter i kroppen, rastløshed, er mere distræt og glemsom. Jeg inviterer intuitionen tilbage, ved at sætte mig på min meditationspude en halv time hver morgen. For at holde fokus, hører jeg noget letflydende musik eller en guidet meditation som jeg finder på min ipad.

For at støtte processen, vil jeg her dele en artikel jeg skrev  efter en gruppemeditation på astrologiskolen I.C.Instituttet, et forløb der fandt sted i efteråret 2016, ledet af astrolog og bladredaktør Cathrine Oppenheim.  Artiklen blev bragt i Horoskopbladet Stjernerne, Januar 2017, Stenbukkens måned.

En magisk rejse med måneknuderne

Jeg sidder i en rød lænestol i I.C. Instituttet på Østerbro. Vi er en lille kreds af mennesker samlet for at meditere på astrologiske symboler. Vi har været igennem planeterne hver tirsdag de seneste otte uger og er nu kommet til Måneknuderne, de ikke-eksisterende skæringspunkter hvor Solens og Månens baner krydser hinanden, hvor sol- og måneformørkelser – eklipser – finder sted. På denne dag er den sydlige Måneknude i konjunktion med Neptun i Fiskenes tegn. Et potent aspekt der føles som en åbning til et dybt mystisk og magisk sted.

Jeg elsker mystik og magi. Det får min fantasi til at spinne når jeg mærker at der er hul igennem til de vilde indre scenarier, når det ubevidste udfolder sig med sin skønhed og visdom. Og – indrømmet – sommetider knap så skønt, men det holder jeg for mig selv og bemærker bare at det findes også. Men lad os nu komme afsted på rejsen med Cathrine Oppenheim som guide:

“Sid behageligt med begge fødder på gulvet. Mærk åndedrættets bevægelse ned og op igennem kroppen. Centrer din opmærksomhed i brystet. Visualiser et sted hvor du har det godt. Find en åbning et sted i dine omgivelser og gå derind. Du ser to trapper – en opadgående og en nedadgående. Vælg en af dem.”

Jeg vælger den nedadgående trappe og forventer at komme ind i mit indre bibliotek. Men denne gang er det alligevel anderledes. En ufatteligt stor sort kuppelhal kommer til syne med tusindvis af bittesmå gnister der glimter overalt på væggene. Går jeg tættere på ser jeg at gnisterne ligner små filmsekvenser – af menneskers livsforløb? En slags skydedør glider til side. Jeg bevæger mig ind i en kort mørk gang og bag den åbner sig endnu en enorm kuppelhal. Her er kuplen klart glas og jeg skuer med forundring ud i verdensummet, ser ind i vores galakse – vores jord og himmellegemer bevæger sig tyst i mit synsfelt. Jeg står lidt i det storslåede sceneri og føler mig lille, men også privilegeret og fuld af ærefrygt.

Endnu en åbning viser sig. Nu kommer jeg ind i en længere tunnel fyldt med de vildeste farver. Alle regnbuens farver snor sig ind og ud mellem hinanden – hver farve danner spor i de andre farver, ligesom marmorering. Det er helt psykedelisk – og lutrende – at stå her. Der hvor farvetunnellen ender, bliver lyset fuldkommen hvidt og klart uden at blænde. Det drager mig. Her og der pulserer der noget mere fortættet lys. Som kugler af stof, forskelligt fra det øvrige lys. Stoffet kommunikerer, men ikke med ord. Jeg opfatter, at dette lys har tråde til de gnister jeg så i den første sorte kuppehal. Synet slutter her, da jeg kaldes tilbage til den røde lænestol på Østerbro i København.

Som jeg umiddelbart forstår det: Den nedadgående trappe opfatter jeg som den sydlige Måneknude, porten til fortiden. En tur tilbage i tid og rum. Baglæns fra det sted hvor livsgnisten står lige foran inkarnation, længere bagud hvor verdensrummet viser inkarnationens hjemsted og endelig tilbage gemmen diversitetens farvesymboler, til lyskilden hvorfra gnisten til liv tager sin begyndelse…?

Et par dage efter denne oplevelse, bliver jeg nysgerrig efter at vide hvad der mon sker hvis jeg går op ad den anden trappe, der så må være den nordlige Måneknude. Det er ikke helt så let at gøre på egen hånd, men jeg har en app med guidede meditationer der kan hjælpe. Jeg finder en kort kropsscanning og sætter mig til rette i min egen lænestol derhjemme. Rejsen kan begynde.

Jeg finder indgangen til trappen igen og tæller ti trin opad. Her ser jeg en uendelig slette med flimrende horisontale linjer, lyse gråligblå nuancer. Som varmeflimmer over hav og ørken på en gang. Det er umuligt at skelne en horisont; det er som at se ind i ingenting. Og alligevel aner jeg at der er “noget”. Jeg kigger ned på mine bare fødder. Under dem er der grønt græs. Da jeg tager nogle skridt frem, mærker jeg til min forbløffelse modstand – jeg støder ind i en slags elastisk membran. Det er altså slet ikke et udsyn, men en barriere. Jeg forsøger med et skridt mere. Nu er det som en sprække åbner sig i membranen. Det er ligesom et forhæng der åbnes og jeg kan gå videre. En smal stribe landskab opstår foran og bag mig mens jeg går. Græs, træer, buske, planter, vand, himmel, opstår omkring mig undervejs. Og nu kommer der også menneskeskikkelser. Det særlige ved skikkelserne er, at de alle bærer religiøse symboler og dragter fra alverdens trosretninger. I det fjerne stiger solen op over en horisont i det smalle synsfelt. Lyset falder på skikkelserne der bliver suget ind mod solen en efter en, mens den stiger. En efter en kommer de ud igen på den anden side af solen, nu hånd i hånd. De religiøse symboler er væk. Skikkelserne er klædt i næsten ens smukke, skinnende farverige dragter. De danner en kæde, smelter sammen i en hvirvelstrøm omkring solen og går i et med den, mens den langsomt går ned bag horisonten igen. Sprækken, jeg ser det hele igennem, lukker sig, lidt ligesom en lynlås, mens jeg bliver trukket tilbage. Jeg står igen ved trappen jeg kom op ad. Den uendelige slette, eller membranen, ser ud som før. Jeg vender tilbage til mig selv i min lænestol.

Hvad var det? En port til fremtiden? Fødsel? En luftspejling? Måneknudernes symbolik er et mysterium. Jeg hælder til den subjektive overbevisning at de repræsenterer et væsentligt livstema. Hvis du, kære læser, foretager en lignende øvelse, vil du nok opleve noget helt andet. Fantasirejser, visualiseringer, er ligesom drømme. De symbolmættede billeder fra det personlige eller kollektive ubevidste har deres eget liv i vores psyke – og et stort healende potentiale, når først man begynder at arbejde med det. Denne måde at nærme sig de astrologiske symboler på, kan med lidt øvelse, give et helt unikt og personligt indblik i horoskopets energi.

 

Når eleven er rede dukker læreren op

Solen er ved at gå ned bag skovbræmmen på den anden side af søen. Tusmørket er på vej og jeg har en sær fornemmelse i kroppen. Det summer og  brummer fra kraniets isse og ned i storetåen og tilbage igen.  Jeg er træt. Som om jeg har slæbt kampesten.

I nat går healerplaneten Chiron ind i Vædderen og begynder en ny 50års rejse gennem dyrekredsen.  Har den opnået hvad den skulle under opholdet i afslutningernes tegn, Fiskene? Jeg ved det ikke. Hvad jeg ved er, at der er ved at ske en forandring, et skift. Ikke i verden – jo måske også der – men inde i mig. Måske kan du også fornemme det, på din måde?

Fiskene er et kaotisk og forførende tegn – og spirituelt når det en sjælden gang udtrykker sin reneste og klareste form.  I al den tid Chiron har været i Fiskene, fra foråret 2011 og til nu, har jeg haft oplevelsen af at “den åndelige verden” lige så stille har trukket sig tilbage, forladt mig. Jeg har mistet kontakte med det jeg kalder for “kilden” og har været meget mere fysisk og konkret i min hverdag. Små afhængigheder har sneget sig ind sammen med de elektroniske dimser: facebook, twitter, youtube, mails…  jeg går ikke ud, uden min mobiltelefon, og selv om jeg ikke er så aktiv på Facebook længere, så tjekker jeg alligevel om der er nyt mange gange om dagen. Det forstyrrer min ro, min balance, min koncentration og ikke mindst min intuition.  Hvad skal jeg dog bruge al den information til?

For mere end ti år siden, gik jeg på intuitionsudviklingskurser hos Ib fra Grindsted. Jeg lærte at skelne fornemmelser fra hinanden, at se og forstå indre billeder,  se energifelter hos andre, vi øvede remote viewing (at se med lukkede øjne). Jeg lærte at stole på min fornemmelse og de impulser, tanker og inspiration der efterhånden kom næsten af sig selv.  Det var dog ikke helt let, for min rationelle, intellektuelle venstrehjerne ville hele tiden blande sig og forklare, hvad der ikke kan forklares, kun opleves og mærkes. Men jeg insisterede på at få den højre hjernehalvdel meget mere i spil, for det er så spændende og healende et sted at være.  Fornufthjernen måtte tie.

Men i de seneste syv år, har venstre hjernehalvdel overtaget styringen, tiltagende indtil nu og det er blevet klart for mig at der skal ske en forandring, så jeg får kontakten til den dybere metafysiske side af livet tilbage igen.

Elektronikken skal slukkes. Informationsjunken skal stoppes. Kun i stilheden kan intuitionen komme igennem. Den ydre støj skal fjernes først.  Jeg vil aktivt opøve intuitionen igen – jeg ved den ligger der, latent.  Det koster kun tid og vilje at få kontakt med den.  Nu er det sendt ud i universet som en hensigt, som altid er det første skridt til forandring.  Og Chiron er i Vædderen de næste ca. syv år og vil, som mentorplanet, støtte sjælehealingen for den der sætter sin vilje ind på det. Det er det jeg vil gøre – og når eleven er rede, så dukker læreren som regel op.

Skoven er sort nu og rester af solens lys blot et svagt lyst bælte tæt på horisonten mod vest. Fuglene tier for natten.  Jeg tier med.

 

 

 

Jævndøgn – og retrograd Merkur

 

I dag den 20. marts 2018 kl. 17.17  rammer Solen atter 0 grader Vædder. Dyrekredsens første grad i det første tegn.  Det er astrologisk nytår.

Landskabet denne morgen er vinterhvidt og solrigt.  Det smukkeste jævndøgn. Dagene længes fra nu af.  Og mennesker her i nord længes efter varmere vejr.

Jeg føler mig bagud med alting. Det er som om der lige blev hevet en måned ud af mit liv, mens jeg havde influenza og eftervirkningerne af den varede lige lovlig længe. Men nu er det ovre og jeg kan starte på en frisk.

Mandag den 23. marts vil Merkur – kommunikationens, sprogets, tankernes planet – begynde sin første retrograde periode i år, i Vædderens fyrige ildtegn. Ja – ny begyndelse – og samtidig er det en opbremsning. Hvad er det der skal bremses?  I hvilket hus har du Vædderen i dit horoskop? Det er der du vil mærke den mest.  Hos mig sker det over 11. husspids, så jeg tænker at det bliver en tid hvor jeg drosler ned på internet og medier, ændrer fastfrosne vaner, nulstiller elektronikken og fornyer kontakten med virkelige mennesker – altså venner.  Det er tid at lade tankestrømmen flyde langsommere.  Der skal gøres rent i hjernens krinkelkroge hvor nullermændende har hobet sig op i løbet af vinteren.  Den grå substans skal skures og pudses. Faktisk også den ydre – det er tid for den store forårsrengøring. Frisk luft og nye farver i det ydre som i det indre. Og jeg vil tage mig god tid til det.

40 dage.
Vaner ændres ikke overnight.  I dag, på denne jævndøgn, har jeg til hensigt at starte en 40 dages proces med daglig yoga, meditativ gåtur, fysisk og psykisk detox, læse bøger der har ligget og samlet støv og bruge mere tid på at skrive. Så – nu har jeg sagt det offentligt… det forpligter. Men hvorfor lige 40 dage?  40 synes at være et magisk tal.  Jesus bad 40 dage i ørkenen. Fastetiden varer 40 dage.  Flodbølgen på Noahs tid varede 40 dage. Moses befandt sig på bjerget i 40 dage.  Det tager 40 dage at fuldende en alkymisk proces – og det er dette sidste jeg henholder mig til. At ændre noget i sit liv, det være sig ydre omstændigheder som indre – tager angiveligt 40 dage, hvis det skal have varig værdi. Det er det jeg vil prøve af.

Retrograd Merkur.
Det er interessant, at Merkurs tre retrograde perioder i 2018  alle finder sted i ildtegn:
23. marts – 15. april i Vædderen
26. juli – 19. august i Løven
17. november i Skytten – 6. december,  hvor den lige vil hoppe et par grader tilbage i Skorpionen.

Traditionelt anses retrograd Merkur for at forsinke trafikken, at ting bliver væk, at der sker misforståelser og fejl i kommunikationen, at opgaver skal laves om osvosv.  Alt det sker selvfølgelig fordi vi ikke er opmærksomme… fordi vi ikke tænker os om… eller fordi vi tror på dogmet om at  “åh nej – nu går alting galt”. Jeg tror vi misforstår Merkurs kalden.   Hvis vi tror at alt går galt – så vil det gå galt.
Nu har du fået datoerne for de retrograde perioder – brug dem godt. Skab noget nyt.

Der er altså lagt op til perioder, hvor det er muligt at blive inspireret til nye initiativer – hvis altså du vælger at stoppe op og høre efter hvad der foregår i dit indre.  Merkur retrograd er en mulighed for at slukke for den konstante påvirkning udefra, som kan være fuldstændig ødelæggende for kreativitet og nytænkning.  Let foden fra speederen, kør en omvej et smukt sted så du kan nå at nyde det. Løft hovedet fra skærmen og se dine mennesker rigtigt. Gør det nødvendige, og ikke mere end det. Hold fri.  Gear ned.  Stå af ræset. Træk vejret. Mærk dit liv. Det er Merkurs retrograde kalden – uanset hvilket tegn og hus den betræder.

Dag 1 af de 40 er i gang og startet godt med det her lille skriv på bloggen, blå himmel – og god vilje i hjertet.

Godt nytår