Nyt fra vandbærerens tidsalder

IMG_0243 - KopiDet er midt på en travl fredag. Lidt småsnusket støvregn falder på min næse da jeg stiger op fra metroens dyb på Frederiksberg og traver op ad Falkoner Alle, i retning af Falkonercentret. Jeg har rustet mig hjemmefra med visualisering af en tyk membran rundt om mig, for jeg ved hvordan det bliver når først jeg er indenfor dørene. Allerede i forhallen mærker jeg den svage dunken mod mit skjold. Jeg håber det holder og tænker “hvad laver jeg dog her?”.

Jeg er taget til sind-krop-ånd-messe for første gang i mange år. En af vore topastrologer, Adrian Duncan, holder foredrag om overgangen til den nye tid – fra Fiskens tidsalder til Vandbærerens. En overgang vi er i fuld gang med. Det vil jeg gerne høre mere om.

Nåmen, jeg står stadig her i forhallen. Overvejer om jeg skal aflevere overtøjet i garderoben, men beholder det på, jeg bliver her jo ikke så længe. Der er en timestid til foredraget, så jeg vil gå en runde og se om der er nogen jeg kender.

Standende står tæt. Krystaller, englekort, drømmefangere, smykker med spirituelle motiver, selvudviklingsbøger, åndelige mestre, clairvoyante og håndlæsere… flere clairvoyante og healere, terapeuter af enhver tænkelig observans. Der er også nogle fra min stamme – astrologerne – der er i fuld gang med at tyde horoskoper. Healerne har folk på briksen – jeg beundrer at nogen kan finde ro i dette hurlumhej.  Jeg glider stille gennem gangene og lader blikket glide hen over de bugnende borde og tilbud om helbredelse og frelse. Ved nogle stande er der ingen aktivitet og standholderne kigger søgende og sultent efter at få kontakt. Jeg trækker blikket væk og går videre. Gør mig usynlig. Det her er helt uoverskueligt for mig… jeg bryder mig generelt ikke om steder med mange mennesker, og messer af denne art er de værste. Der er en højspændt overenergi og frit svævende psykisk energi, i en grad at det er svært at trække vejret.

Det minder mig om første gang nogensinde jeg var til sådan en messe. Det må have været omkring 1985. Det er nøjagtig den samme følelse idag som dengang – et invaderende ubehag. Så jeg spørger igen: “hvad laver jeg dog her?” og kommer i tanker om foredraget der trak mig herind. Der er nu en halv time til. Jeg har fundet Horoskopbladet Stjernernes stand og sludrer lidt med redaktøren og nogle andre jeg kender, inden jeg maser mig ud igennem de snævre gange mellem standende og op ad trappen til foredragssalen. Der er allerede kommet mange men jeg finder en ledig plads.

Adrian Duncan er en meget visionær astrolog og han giver nogle bud på hvordan Vandbærerens tidsalder bliver. Håbefulde bud. Et af dem er, at 3. Verdenskrig ikke vil finde sted – pga en simpel regel: M.A.D “Mutually Assured Destruction”. Ja – hvis stormagterne smider atom- eller brintbomber over hinanden, så er det slut – en gang for alle. Hvem er vel interesseret i det?

Adrian beder publikum om at glemme personlige værdier og overbevisninger for en stund. Han fortæller, at Fiskenes tidsalder var den kristne tidsalder. Den hvor mennesket har været bundet til trældom, jorden, fossile brændstoffer der har skabt forurening. Mennesket søgende efter frelse i ydmyghed og underdanighed – efter “en frelser”. Den tid er ved at være forbi. Vandbærerens tidsalder er menneskets tidsalder, fortæller han videre, hvor individet søger selvhævdelse, færre arbejder hårdt, kærligheden er fri, hjulet afskaffet og erstattet af magneter eller andet der kan få køretøjet til at bevæge sig. Vi ser det allerede med verdens hurtigste tog i Japan – der kører på magnetkraft, hævet over skinnerne. Vind- og vandkraft vil sikre energiforsyningen og brændstofforureningen aftager, Vandbæreren er et lufttegn. Vi ser fænomenet Facebook – “venner” er også en vandbærerting – netværk og sammenhænge på store afstande. Der er lagt op til “peoplepower” når vi kommer til 2024 og Pluto går i Vandbærerens tegn. Og meget meget mere… som først vil være fuldt udviklet om henved 200 år… Her i vores tid,  står vi midt i overgangsfasen fra det gamle til det nye.  Overgangen er ikke problematisk, siger Adrian, den er bare svær at håndtere. Det tør siges.

Jeg kan ikke gengive hele foredraget, men det var enormt inspirerende og jeg er glad for at jeg trodsede modviljen og gik derind. Adrian er fast skribent på “Stjernerne” og jeg håber han skriver mere om emnet der.

Nu må jeg bare ud af messehelvedet og bevæger mig mod udgangen. Ud på Falkoner Alle hvor regnen er hørt op. Tilbage til Frederiksberg Metro med kurs mod Lyngby. Undervejs ryster jeg engle og dæmoner, der har sat sig fast i min aura, af.

Der kommer nok til at gå en rum tid før jeg går til messe igen…

PS –  Jeg har fået at vide, at foredraget bringes som “Adrians Verdenshjørne” i Stjernerne nr. 12, 2016 der er i kioskerne torsdag den 18. februar. (Fiskenummeret)

Byens dæksler – Gadens mandalaer

Når du går rundt i din almindelige hverdag,  optaget af at kigge på din telefon, så prøv at se ved siden af skærmen og ned på jorden – der åbenbarer sig spændende ting for den der vil se. Jeg skifter telefonen ud med kameraet og kigger grundigt  ned – og opdager en hel verden af kunst – lige for fødderne: Kloak- og vanddæksler åbenbarer en egen skønhed.

Horoskopbladet Stjernernes redaktør blev så begejstret for billederne at hun knap et år efter det oprindelige indlæg her på bloggen bad om en artikel, der blev bragt i bladet i November 2016 – Skorpionens måned.  Nu kan du også læse den her:

Byens dæksler – Gadens mandalaer

Hvad særligt er der ved kloakdæksler? De er overalt. Vi går bare hen over dem. De er en del af det gadebillede vi er vant til. Måske bemærker vi dem ikke, fordi de symboliserer noget vi normalt ikke har lyst til at beskæftige os med. Noget der bare skal være der og fungere: vores forsyningsledninger til vand og varme, gas og spildevand. Det fælles “energiflow”, er let og bekvemt gemt i dybet under asfalten. Vi behøver blot at tænde for vandhanen eller trykke på en knap på toilettet. Så tænker vi ikke mere over det. Før det ikke virker.

En dag jeg var ude med kameraet, blev jeg fanget af disse gadens mandalaer og gav mig til at fotografere dem systematisk. Med et blev byturen anderledes magisk. Her en perfekt horoskopcirkel, der solen, så en port til lyset, smukke symmetriske mønstre, med stråler som lys ud fra et centrum, med stjerner og prikker, som planeter og galakser. Og de symbolmættede dæksler med motiver som livstræet og billeder fra H.C.Andersens eventyr som jeg fandt i Nørregade i København. Der er mange af dem i Odense.

Det første der faldt mig ind, da jeg gav mig til at skrive denne artikel, var ikke dækslerne i sig selv, men det der foregår i dybet nedenunder. Det lille låg af jern, der giver særlige kommunale kræfter adgang, når understrømmen er blokeret, oversvømmet eller der er brud, ledte mine tanker hen på den lille men særdeles kraftfulde planet Pluto. Dæksler kan undertiden give efter og springe op hvis presset nedefra bliver for stort. Kender vi det fra os selv? Vi kan heller ikke holde låget på plads hvis vi ikke får luft når Plutos indre pres fra det ukendte ubevidste begynder at røre på sig. Når det indre spildevand: tabuerne, hemmelighederne, skylden og skammen, bliver for meget og kaprer krop og psyke.

Der har været flere håndværkere i gang omkring sådan et simpelt kloakdæksel: Saturn, fordi låget danner grænse mellem det der er ovenover og det der er nedenunder. Mars – fordi det er smedet af jern. Venus – designeren og Merkur der fortæller hvad det dækker over. Saturn holder tingene pænt under kontrol, men kan ikke holde fast når trykket fra Pluto bliver for højt, og må give slip. Når undergrunden holdes ordentligt vedlige ligger dækslet på plads hvor det skal være.
Det der foregår i det dunkle, er en væsentlig del af sammenhængen i vores liv. Dækslerne er for mig blevet til smykker, som påmindelse om at holde det indre liv klart og rent. De har åbenbaret en uventet skønhed og symbolik bag rust, gadeskidt og gamle cigaretskod.

Den psykiske undergrund – en shamanistisk trommerejse:
Jeg fik lyst til at undersøge hvordan det står til i min egen “undergrund” – og hvordan “dækslet” til mit skyggeland kunne se ud, ved hjælp af en shamanistisk trommerejse. Her er hvad der skete:

Jeg sætter mig til rette med tromme-cd og høretelefoner. Trækker vejret i takt med rytmen. Billeder af dækslerne dukker op for mit indre blik. Mine to tykpelsede sibiriske ulve – mine ledsagere gennem mange år – løber foran og standser ved et dæksel der har motiv som en port til lyset. Dækslet løfter sig og hulllet nedenunder udvider sig, så jeg let kan glide ned i den mørke tunnel. Efter en kort rutsjetur, når jeg ned i et stort tusmørkt rum eller nærmere en hal, med søjler af drypsten i en cirkel omkring mig. Der er meget fugtigt – det minder lidt om Cisternerne i Søndermarken i København. Jeg står i centrum af rummet. Rundt langs væggene og mellem drypstenssøjlerne er der åbninger til gange – nogle høje, andre lave, de fleste mørke, nogle kommer der et svagt lys fra, der gør at jeg kan se hvor jeg er. Jeg vil ikke gå ind i gangene nu, det er ikke formålet her. Højt over mit hoved kan jeg se det svage lys fra åbningen jeg kom ned igennem – og nu ser det ud som om lyset begynder at dreje rundt. Det roterer hurtigere og hurtigere, så der danner sig en hvirvelstrøm der suger mig opad. Jeg bliver løftet højere og højere op igennem tunnelen. Jeg kan kun følge efter og bliver spyttet ud i det fri hvor jeg lander på græsset i et frodigt grønt landskab. Ulvene der har ligget og passet på indgangen springer kåde op og tager imod mig. Over mit hoved roterer stadig en skive af lys i rasende fart. Det daler langsomt ned, bliver mindre og mindre. Jeg rækker ud efter det og lyset lægger sig i mine hænder. Det er ikke længere lys, men er blevet til en fin lille medalje af sølv med et hulmønster formet som et ulvespor. Det var godt nok et fint dæksel!

Efter den oplevelse har min opmærksomhed på symboler og tegn i omgivelserne fået fornyet kraft. Der er masser af inspiration derude. Det er bare at komme afsted, bruge øjnene, fantasien – og kameraet.

 

 

Hvad er der med de måneknuder?

13. november 2015 kl.21.20, Paris

Om søndagen den 14. november 2015 skrev jeg et indlæg om hændelserne i Paris aftenen før – jeg kunne mærke at det var en lidt for hastig reaktion og fjernede opslaget igen. Nu hvor der er gået lidt tid har jeg kigget nærmere på det og er især gået måneknuderne på klingen. For der er noget der har naget mig med de måneknuder og aggression når bl.a. Mars er involveret.

Horoskopet for den 13. november 2015 kl. 21.20 i Paris viser en Mars, der akkurat har byttet plads med Nordlige Måneknude hen over grænsen mellem Jomfruen og Vægten, præcis på IC (4. husspids). Det er på dette tidspunkt det første skud siges at være faldet.

Jeg kan heller ikke lade være med at kigge på de planeter der ligger i 17-19 grader. Den revolutionære Uranus i Vædderen, der kan være krigerisk indstillet på en overrumplende måde, så længe den ligger der, danner quincunxer (150graders aspekter svarende til 6. og 8. hus) med Jupiter i 18 grader Jomfru (orden, sundhed, analyse, kritik). Merkur er netop nået frem til 19 grader Skorpion (undergravende, hemmelig, i forsvar) – der hvor nymånen fandt sted her onsdag den 11. november og dannede aspekt med Uranus og Jupiter. Solen er gået et par grader frem siden da – det virker som en aktivering af denne aspektfigur, kaldet en “yod” (sekstil mellem Merkur og Jupiter forbundet af de to quincunxer til Uranus – aspektet kaldes også “Guds Finger” – ikke at den har religiøs implikation – men der er noget skæbnetungt over den. Desuden ligger Chiron, der traditionelt kaldes for “den sårede healer” i 17 grader Fisk – i opposition til Jupiter – og er altså et led i konfigurationen her. Måske det viser hvordan vi føler os ramt på vores måde at tænke på (Merkur) og vores frie kultur (Jupiter), af nogen der føler sig såret (Chiron) – og “vi” er selv sårede.

Uranus-Pluto kvadratet som har været i front siden 2012 og kun langsomt klinger af, er indenfor synsvidde med kun tre graders orbis. Aspektet er ikke længere eksakt, men heller ikke ovre. Der er efterdønninger og konsekvenser af de kriser og oprør vi har set de seneste 3-4 år. I øvrigt ligger den omvæltende og undergravende Pluto i denne tid i kvadrat til Frankrigs Sol/Merkur-konjunktion i Vægten i 6. Hus. (Frankrigs seneste horoskop for den 5. Republik af 6. Oktober 1958 kl. 18.30 i Paris (kilde: astro-databank))

Men hvordan har det tidligere set ud med Mars og Måneknuderne? De danner aspekt temmelig ofte – og der sker jo ikke noget voldsomt hver gang, men det er markant så mange gange der alligevel gør. Lad os kigge på noget af det vi har set de seneste 15 år (kilde: wikipedia):

2001, 11. September. World Trade Center – Mars konjunktion Sydknuden i Stenbuk.
2005, 7. Juli. Londons undergrundsbane – Mars konjunktion Nordknuden i Vædder.
2010, 11. Dec. Bilbombe i Stockholm – Mars konjunktion Nordknude i Stenbuk.
2011, 22. Juli. Oslo og Utøya – Mars konjunktion Sydknuden i Tvilling.
2015, 13. November. Paris – Mars konjunktion Nordknuden 29 Jomfru/0 Vægt.

En lille afstikker til Måneknudeaspekter uden Mars men med Uranus/Pluto:
2015, 7. Januar. Charlie Hebdo-angrebet – Pluto kvadrat Måneknudeaksen med Uranus konj. Sydknuden.
2015, 14. Februar. Krudttønden i København – Samme aspekter som ovenfor.

Jeg har længe funderet over måneknudernes betydning i horoskopet. Det er ikke fysiske objekter, men et skæringspunkt hvor sol- og måneformørkelser finder sted. Kan det tænkes at der er en så stærk symbolsk “skæbnebetydning” i dem? Og hvordan så i et fødselshoroskop når der optræder et af de store spændingsaspekter (konjunktion, kvadrat, opposition)?

I sin bog “Yesterdays sky” anlægger den amerikanske astrolog Steven Forrest en multiinkarnations-synsvinkel hvor han mener at især sydknuden i konjunktion med en planet i radix skal behandles som hvis det var en solkonjunktion – at uafsluttede omstændigheder bæres ind i det nuværende liv – på godt og ondt. Erindringer, vaner og præferencer følger med over. En interessant tanke.

Og når vi så har måneknuder i aspekt med de relativt aggressive og omvæltende planeter som Mars, Uranus og Pluto – kunne det så tænkes at have noget at gøre med “arvesynden” – eller karma – der udløser disse, for alle implicerede, tragedier? Der synes under alle omstændigheder at være noget skæbnetungt over disse aspekter.

Som man kan se, er der Mars/Måneknude-aspekter mindst to gange om året – her de næste fire:
29. August 2016 – Mars 12 grader Skytte kvadrat Måneknuderne 12 grader Jomfru/Fisk.
26. December 2016 – Mars konjunktion Sydknuden 6 grader Fisk.
23. April 2017 – Mars 2 grader Tvilling – kvadrat Måneknuderne 2 grader Jomfru/Fisk.
27. August 2017 – Mars konjunktion Nordknuden i 24 grader Løve.

I øvrigt kan man på wikipedia se en oversigt over terrorhandlinger i hele verden siden 1970erne – og der er mange. Rigtig mange. Langt de fleste i lande der er i en eller anden form for krig eller oprør. (Og nej,  jeg har ikke tjekket dem alle for måneknudeaspekter).

Jeg husker en uge for 29 år siden, hvor jeg var i Paris med en veninde – der havde netop det år været adskillige bombeangreb mod stormagasiner og andre offentlige steder i byen – og vi gik ganske upåvirket rundt og nød ferien. MEN vi blev tjekket alle steder hvor vi gik ind. I butikker, på museer og seværdigheder, så det var mærkbart hvad der var sket. Og – der var et angreb mens vi var der.

Det var i september 1986 – og Mars var i kvadrat til Måneknudeaksen…

Nørrebro station

Man tager et s-tog og kører til Hellerup station, hvor den venlige kvindestemme siger: “Change here for the F-line” med tryk på “here”. The F-line godt lakket til af graffiti passerer Nørrebro station hvert tiende minut – eller hvert tyvende alt efter dag og tid.  En original station blandt de strømlinede DSB-designs, som et forfaldende monument over en tid hvor grønne vægfliser og fine glaslamper var hipt. Nu et skraldehjørne og byggeplads for metroselskabet. Nørrebro station er unikum og usselhed på en gang.  En egen skønhed og uomgængeligt forfald går hånd i hånd. En dag vil det være forsvundet i glas og stål.

 

 

Måneknuder og medfølelse

nodesMåneknuderne har en særlig rolle i et horoskop. De ligger altid lige overfor hinanden og danner en akse. Nogle astrologer mener at måneknuderne siger noget om horoskopets karmiske tema, andre at det er kontaktpunkter – dvs. at måneknuderne spiller med når mennesker mødes og skilles. Atter andre at det er udviklingspunkter – der oftest også involverer vore relationer. Det afhænger at tegn-hus-positionen hvad udviklingen går ud på.

Astronomisk er måneknuderne ikke fysiske objekter. De er punktet hvor solens og månens omløbsbaner krydser ekliptika – et nordligt punkt og et sydligt punkt. Når vi har sol- eller måneformørkelser sker de altid på den nordlige eller sydlige måneknude der hvor aspektet er eksakt og formørkelsen synlig fra jorden. Måneknuderne bevæger sig retrograd (baglæns) gennem zodiaken (dyrekredsen). En cyklus varer godt 18 år, så måneknuderne opholder sig i hvert tegn i ca. 1 1/2 år.

I oktober 2015 er Måneknudeaksen rykket fra Vægt-Vædder til Jomfru-Fisk. Vægt-Vædder aksen handler om Jeg og Du – Os og Dem. I Vædderen hersker Mars – planeten der er ansvarlig for bl.a. krig. I Vægten hersker Venus – ansvarlig for bl.a. fred. Krige er ikke bag os – men i kølvandet på dem skal der ryddes op.

Jomfru-Fisk-aksen handler om medfølelse. I Jomfruen er det den konkrete fysiske handling, at tjene andres vel. Det er her vi har hjælpen, støtten og redningen når det går galt i livet. Det er her der er helbredelse og lindring for sygdomme og kriser. Fiskens tegn lige overfor tager tjenesten og medfølelsen op på et højere niveau. Det er selvopofrelsens tegn og den åndelige medfølelse der byder at hjælpe hvor der er nød.

I denne tid, lige her hvor hundredtusinder mennesker flygter fra deres hjemlande, fra krig og undertrykkelse – krigen i Vædder-Vægt som Måneknuderne nu har forladt – er det tankevækkende, at det netop er Jomfru-Fisk der er næst i rækken. Jeg får et billede af et nyt “Jutlandia” – der er mennesker derude som har brug for hjælp og vi må sende hjælpen af sted.

Danmarks riges grundlov, 5. juni 1849 kl. 11.09, Kbh.

I Danmarks horoskop, opstillet for grundloven af 5. juni 1849 kl. 11, ser vi at Måneknuderne befinder sig…. ja, i Jomfru-Fisk! Danmark har haft ry for at være et land der healer, et land der stiller op med læger og sygeplejersker, med asyl og beskyttelse når det brænder ude i verden.

Jupiter, Venus og Mars har dannet en triplet i Jomfruen i danmarkshoroskopets 1. hus (os selv) – med Neptun lige overfor i Fisken siden starten af oktober 2015. Jupiter har ligget i Jomfruen siden slutningen af september, hvilket har sat fokus på diskussionerne om at lukke af eller træde i karakter som hjælpenation.

Fra midten af november vil Venus og Mars rykke ind i Vægten (hhv 9. og 13. nov.) og så at sige bytte plads med den nordlige Måneknude. Den 21. nov. vil Merkur skifte fra Skorpion til Skytte. Det siger noget om at der sker en ændring i retorikken. Merkur i Skorpion taler fra angstens platform – i Skytten vil den være mere handlingsorienteret og åben overfor nye tiltag, f.eks. at få øje på hvordan mennesker fra andre kulturer og folkeslag kan blive en ressource. Venus og Mars i Vægten kan muligvis få tingene mere i balance for en tid. Jupiter forbliver i Jomfruens tegn indtil 10. september 2016, som en påmindelse om at der stadig er hjælp behov.

Venus og Mars fortsætter ind til Skorpionen hhv. 6. december 2015 og 4. januar 2016 – og Merkur til Stenbuk 11. december. Igen skifter retorikken til en mere frygtsom og forsigtig tone – men mere resultatorienteret. Med Saturn pt på vej over Danmarks 4. husspids (hjemmet) ses talen om stramninger og grænser – fra starten af december 2015 og året ud, ligger Saturn tillige på Månen i 4. hus og trigger kvadrater til Neptun og Måneknuderne samt ascendantaksen i Danmarks horoskop, hvilket kan vise hen til yderligere stramninger og grænsesætning – men under protest “nedefra” – Månen er Folket i en nations horoskop, og Folket vil finde kreative, praktiske og usentimentale løsninger (Saturn hersker over 5. hus) og måske danne undergrundsbevægelser (Saturn i 8. hus) som modvægt til regeringens politik.