Annullerede refleksioner

P1010420

 

 

 

 

 

 

I uger – eller måske er det i virkeligheden måneder – har jeg være fyldt af en følelse af rastløs tomhed, ikke rungende og hul, men vatagtigt tæt, som jeg forestiller mig at mørkt stof må føles.   Det er som om strømmen er gået i stå, eller går baglæns. Har jeg overhovedet noget på hjerte – og kan det overhovedet interessere dig hvad jeg skriver? Et langvarigt anfald af  selvcensur og tvivl?

En tur på Køge kunstmuseum, KØS, med en veninde, gav mig et clou.

På væggen i cafeen hænger en kæmpemæssig fotostat af en kinesisk kunstner ved navn Wang Qingsong. Jeg kendte ham ikke, men blev omgående suget ind i billedet. Bogreoler, noteslapper, og sammenkrøllet papir spredt ud over gulvet og kunstneren selv siddende halvt skjult bag skrivebordet, fordybet i en bog. Hvad søger han?  Vi kom selvfølgelig til at reflektere over billedet. Og reflektere over at vi reflekterede.

Min veninde og jeg er begge midaldrende damer med momentvis kort hukommelse for ord og begreber. Det kan der komme sjove ting ud af. Pludselig udbryder hun hvad hun ser: annullerede refleksioner!  Det ramte plet i mit system – i det mørke stof.

Jeg har slettet ni års blogindlæg. Jeg krænger en gammel ham af og starter forfra – ved ikke hvad det bliver eller hvor det går hen. Intentionen er stadig den samme:  at udstille mine bedste fotos, skrive erindringer og familiehistorie, reflektere (!) over livet og sætte det ind i et astrologisk perspektiv – det er der ikke noget nyt i – enkelte indlæg fra den gamle side er endda flyttet med over.   Og jeg aner at jeg selv er i færd med at flytte ind i et nyt paradigme – den bagvedliggende bevidsthed skubber på – selv halter jeg lidt bagefter…

Annullerede refleksioner har fået mig til at overveje: hvis ikke jeg længere er den jeg bildte mig ind at være,  hvem eller hvad er jeg så? Men er “hvem” og “hvad” ikke ligegyldigt? Jeg er jo bare et menneske med flere hatte, og skifter dem med vejret og vindretningen. Behøver jeg nogen bestemte etiketter? Kan jeg ikke bare være det hele, bare jordling på gennemrejse? Jeg tror det.

Køge Kunstmuseum er i øvrigt et besøg værd – det ligger midt i byen lige overfor kirken, fem minutters gang fra s-toget. Et lille, hyggeligt museum for “kunst i det offentlige rum” indrettet i en gammel skolebygning. På loftsetagen er Bjørn Nørgårds formidable forlæg til dronningens gobeliner udstillet – et orgiastisk vue over danmarkshistorien med mange overraskende og frække detaljer. Vi blev mødt af en venlig og ufimset atmosfære i både butik og cafe.

Frokosttallerkenen var lidt tam.
Espressoen til gengæld formidabel.