Marie Curie, i Plutos skygge

Marie Curie står som et symbol på frisætning af kvinders liv og intelligens i et indre oprør og trods mod først russiske undertrykkere og siden den akademiske verden præget af mænd. Det har været vanskeligt at indkredse hendes liv i en kort artikel – forhåbentlig vil den inspirere til at vide mere om denne særlige kvindes liv og skæbne.

Artiklen blev bragt i Horoskopbladet Stjernerne  nr 9 (Skytten) 2019

 

Astro-databank angiver Maries fødselstid til kl. 12.00, den 7. november 1867. På det tidspunkt er MC godt 18 grader Skorpion. Flytter vi tidspunktet et kvarterstid bagud er der to bonattisnit – kl. 11.44 med Solen eksakt på MC og 11.46 hvor Pluto lander præcis på IC. Det giver mening at Pluto er på IC i betragtning af hendes familiehistorie og undertrykte nationalitet. Solen på MC, varsler den forsker og offentlige person hun var. Oppositionen Sol-Pluto på eller ved MC-IC-aksen antyder traumatiske familie- og forældretemaer.

Polen – et ikke-land
Det er en særdeles omskiftelig, barsk og blodig historie polakkerne har levet i op gennem tiden. Polen var delt i tre regioner. Mod vest under Preussisk herredømme, mod syd indlemmet i Østrig og mod øst en russisk provins med hovedstaden Warszawa. Det var zar Alexander IIs hensigt at udslette polsk sprog og kultur. Den polske intelligentsia fik mundkurv på og på skoler måtte man kun undervise på russisk og kun fremme russisk kultur. Mange polakker udvandrede til bl.a. Frankrig hvor de kunne udfolde deres talent og være med til at udvikle videnskab, kunst og kultur, noget som russerne angiveligt ikke forstod sig på. For dem var Zaren alt. Det var i den ånd, Marie Salomea Sklodowska kom til verden. Det var samme år som Alfred Nobel tog patent på Dynamit og Karl Marx udgav første bind af Kapitalen.

Det hemmelige liv
Den lille pige, den yngste af fem, vokser op i to verdener. Begge forældrene er lærere, moderen rektor for en pigeskole (hvilket russerne ikke tog sig af fordi de ikke regnede kvinder for noget) indtil hun bukker under for sygdom. Faderen underviser i fysik og matematik på et gymnasium for drenge, indtil han bliver offer for russisk berufsverbot og familien må skære drastisk ned på levestandarden og etablere et pensionat for studerende for at overleve. I den indre verden lever den unge Marie sin polske identitet og kultur bag hjemmets fire vægge. I den ydre verden, må hun bøje sig for det russiske overherredømme med repressiv tolerance.

Marie stifter meget tidligt bekendtskab med døden. Den ældste søster, Sozia, dør af tyfus da Marie er seks år gammel. Moderen dør af tuberkulose da Marie er 11 år. Forinden er gået en årrække, hvor moderen har været distanceret og afskåret børnene fra enhver berøring og kærtegn af frygt for at smitte dem. Det forstår en lille pige ikke – hun tror ikke at moderen elsker hende. I de biografier jeg har læst, fremgår det, at Marie elskede og savnede sin mor ud over alle grænser, endnu mens hun levede. Månen i Fiskene – midt imellem den sydlige Måneknude og Chiron antyder et dybt modertraume som følger hende livet igennem. En tæt konjunktion mellem Venus og Saturn understreger et følelsesmæssigt afsavn der antyder at det med kærlighed er svært, alvorligt og noget hun skal gøre sig fortjent til. Hendes personlighed er gennemsyret af tungsind og depressivitet som hun overkommer ved hårdt arbejde.

Begavelse og begrænsninger
Pigen er særdeles velbegavet. En skarp og nysgerrig Merkur i Skytten med trigon til Neptun i Vædderen, giver hende et stærkt intuitivt sind og en rigdom af visioner og ideer, ildhu og energi. Marie kan læse allerede som fireårig efter at have leget skole med storesøsteren Bronia. Forældrene er ikke begejstrede og synes hellere hun skal lege i den friske luft. Men Marie er mere interesseret i faderens arbejdsværelse med bøgerne og glasskabe fulde af instrumenter til fysikforsøg. Skoletiden kommer hun igennem med en barsk transit Pluto i opposition til Saturn, Venus og Mars. Hun afslutter gymnasiet med guldmedalje i 1883. Og så stopper det hele. Piger må ikke læse på universitetet og det frustrerer den ambitiøse og videbegærlige Marie grænseløst. Heldigvis er der i familiens omgangskreds en revolutionær polsk kvinde, der i al hemmelighed driver undervisning for unge kvinder. De mødes på forskellige adresser rundt om i byen, for ikke at blive opdaget og arresteret af den russiske administration. Pluto er gået i Tvillingernes tegn. De første spadestik til Maries videnskabelige karriere er taget ved ”Det Flyvende Universitet”.

Aftalen
Den ældste søster Bronia, vil gerne være læge men hun er jo også underlagt den restriktive uddannelsespolitik. Marie, der nu er 16 år, får den geniale ide at hun vil arbejde som guvernante og tjene penge til Bronias uddannelse i Paris. Når Bronia er færdig, er det Maries tur til at læse med støtte fra søsteren. Mars hersker over 3. hus (søskende) og står i 10. hus (mål og karriere). Vejen er dermed banet for studier ved Polyteknisk Læreanstalt på Sorbonne, hvor hun begynder i 1891. Transit Pluto og Neptun står sammen i Tvillingerne og i opposition til Maries Merkur i Skytten, da hun indskriver sig ved fakultetet.

Pierre Curie
Fordi Marie mangler et laboratorium, bliver hun introduceret for den noget ældre Pierre der underviser på skolen for Fysik og Kemi i Paris. Det tager ikke mange møder, før de danner par. Marie har Uranus på descendanten og forelsker sig omgående i den 8 år ældre mand, der forsker i elektromagnetisme. Lige hendes gebet. Det bliver til et legendarisk ægteskab, to børn og en tragisk udgang. Pierre Curie, der er en noget desorganiseret og nørdet mand, bliver i sin uopmærksomhed dræbt af en hestevogn en stormfuld aften i april 1906. I stedet for at tage imod en pension fra staten, overtager Marie hans lærestol ved Sorbonne og bliver den første kvindelige professor i Fysik. Transit Uranus befinder sig på denne tid i on-off konjunktion med Maries Ascendant i Stenbukken. Livet er igen ændret for altid. Savnet efter ham en livslang ledsager fra denne sorte dag.

Den usynlige virkelighed
Som ægte videnskabsfolk, interesserede især Pierre sig for alle naturfænomener fordi, som han sagde, ”vi ved så lidt om det medium der omgiver os, eftersom vores viden er begrænset til fænomener der påvirker vore sanser, direkte elle indirekte”. Der var ikke tale om en tro på overnaturlige kræfter eller en almægtig Guds magiske indvirken, men en ægte nysgerrighed på at opdage og forklare alle former for naturfænomener – også det paranormale, som vi ikke umiddelbart kan se eller opfatte. Når vi kan påvise stråling af forskellig art, må der også være andet vi kan påvise, som f.eks. telepati og telekinese, lød tesen. Parret deltog i seancer hos et dengang kendt clairvoyant medium, Eusapia Palladino. Hun fik møblerne til at svæve. Et ikke ukendt fænomen i spiritistkredse på den tid og som selvfølgelig af skeptikere blev tilbagevist som fup. Pierre nåede ikke at påvise hverken det ene eller det andet. Om Marie fortsatte med at deltage i seancerne efter hans død vides ikke.

 

Pierre Curie (15.5.1859, kl. 2.00, Paris (C-data)) har Solen i Tyren og vil naturligvis søge en naturlig forklaring på det uforklarlige. Han har (muligvis) ascendant i Fiskene og Månen i Skorpionen som gør ham til en visionær drømmer, draget mod skjulte fænomener. Marie er endnu mere præget af vandtegnene. Med Solen og tre planeter i Skorpion, Månen i Fiskene og en Uranus på descendanten i Krebs til at understrege det hele, er hun sensitiv og modtagelig for ideen om psykiske fænomeners virkelighed. Det fremgår af dagbøger og breve, at hun stadig talte med Pierre efter hans død og ofte besøgte hans grav.

I sin biografi, ”Obsessive Genius” beretter Barbara Goldsmith om en passage i Maries dagbog efter Pierres begravelse, at hun i sin store sorg havde lænet panden mod hans kiste og der fornemmet Pierres stemme i sit hoved. Han sagde at hun ville finde en måde at leve videre på. Hun spørger sig selv om det var en fortættet tankeoverføring fra ham inde i kisten. Jeg er ikke i tvivl om, at Marie har haft særdeles veludviklede antenner, vist ved Månens position i midtpunktet mellem Sydlig Måneknude og Chiron i Fiskene. Et sært ”skæbneagtigt” stellium, om man vil, der tillige knytter sig til Solen i Skorpionen og Uranus i Krebsen i en stortrigon. Og så er der trigonen mellem Merkur og Neptun. Hun er ikke religiøs i traditionel forstand, måske heller ikke særligt spirituel, men et menneske der trækker på alle tænkelige kanaler for inspiration, intuition og en aldrig svigtende tro på den videnskabelige vej hun har valgt (eller som har valgt hende) på godt og ondt.

 

Grundstof 88
Baseret på bl.a. Henri Bequerels forskning i Urans stråling, opdager hun at det materiale der er tilbage efter at Uranet er skilt fra, stadig udviser stråling, så der må altså være noget andet og mere med den egenskab. Nu begynder det tunge arbejde i den lille parisiske baggård ved laboratoriet. Flere ton af et sort, glinsende mineral kaldet Begblende importeres fra Østrig og bliver dampet ind i et stort kar. Den lille kvinde med det viltre hår står som en anden alkymist og rører i den kogende gryde dag efter dag, mens dampene står om hende, indtil kun en lillebitte klat blåligt selvlysende stof er tilbage. Dette stof viser sig at have en strålingseffekt mange gange stærkere end Uran. Bequerel kaldte strålingen for X-rays, hvor x står for den ubekendte faktor. Marie kalder strålingseffekten for radioaktivitet – og stoffet kalder hun Radium, der betyder stråle. Hun og Pierre har opdaget et nyt grundstof, der får atomnummer 88 i det periodiske system. I 1903 tildeles Pierre Curie Nobelprisen i Fysik, men han vil kun tage imod den hvis Marie får den sammen med ham, da det er deres fælles arbejde der bør belønnes.

Eftersom Curierne ikke har taget patent på deres opdagelse, fordi de mener at et grundstof tilhører alle og derfor ikke kan kapitaliseres for egen vindings skyld, kan alle der vil og har råd udvinde stoffet og bruge det efter forgodtbefindende. Ved siden af anvendelsen (røntgen) i hospitalsregi, skyder en hel industri i begyndelsen af det 20. århundrede op omkring det selvlysende stof. Det bliver markedsført som mirakelmiddel for alskens sygdomme, som ingrediens i kosmetik og brugt til de små selvlysende tal på vækkeure. Konsekvensen er at mange bliver syge og stoffet bliver forbudt til den form for brug, en gang i 1930erne. Vækkeurene lavede man dog helt frem til 1950erne (jeg har selv haft et stående på mit natbord).

Syg af arbejdet
Det blev altså klart, hvor farligt det er at blive udsat for radioaktiv stråling, omkring den tid hvor Pluto blev opdaget i 1930. Marie blev tiltagende syg, uden i starten at kende grunden til det. Og det var aldrig hensigten at Radium skulle bruges industrielt. Med Maries egne ord: ”Vi må ikke glemme, at da Radium blev opdaget, vidste ingen at det skulle vise sig at være anvendeligt på hospitaler. Arbejdet var rent videnskabeligt. Og dette er bevis på at videnskabeligt arbejde ikke bør ses ud fra en direkte anvendelighedsvinkel, men må udføres for sin egen skyld, for skønheden ved videnskab. Og så er der altid chancen for at en videnskabelig opdagelse bliver til gavn for menneskeheden, ligesom Radium.” Maries sygdom gør hende skrøbelig og træt. Men hun arbejder ufortrødent videre med sin forskning og sin undervisning. Fra 1921 mens progressiv Sol er på vej over hendes ascendant og Pluto i transit over descendant bliver hun inviteret til en foredragsturne i USA hvor hun bliver hyldet som en heltinde.

En offentlig person
Der er en udtalt beskedenhed og tilbageholdenhed i Maries personlighed, selv om man skulle tro at et stellium i 10. hus ville antyde det modsatte. Hun er ikke begejstret for publicity eller hype omkring sig selv og efter Pierres død er det ham og hans arbejde hun fremhæver ved at udgive hans videnskabelige arbejder i bogform. Han afskyede i højere grad end hun al offentlighed og hun adopterede den holdning resten af sit liv. Hun skal have sagt til en journalist en af de gange hun var i USA: ”Be less curious about people and more curious about ideas. ” Hendes egen person mente hun ikke kunne have interesse for offentligheden – kun resultaterne af hendes og især Pierres arbejde.

At være så stærkt optaget og fokuseret allerede fra barndommen virker sært skæbneagtigt. Det kan simpelthen ikke være tilfældigt, at den lille, spinkle og på mange måder skrøbelige kvinde bliver et af de største genier i verden. Med Skorpionen og Pluto så markant i horoskopet, fornemmer man en intensitet som har afspejlet sig i hendes liv med dyb sorg, alt for tidlige forældre- og kærlighedstab, og en stærk besættelse af, og kærlighed til, videnskaben.

Døden
Marie Curie dør den 4. juli 1934, angiveligt af aplastisk anæmi. Hendes celler er langsomt blevet ædt op af radioaktiv stråling. Hun bliver begravet i dybeste stilhed i samme grav som Pierre. Den 21. april 1995 får Frankrigs præsident Mitterand, ved en højtidelig ceremoni, deres jordiske rester flyttet til Pantheon i Paris – stedet hvor markante personligheder i fransk historie stedes til hvile. På denne dag er transit Pluto i 0 grader Skytte. Det markante par, Marie og Pierre Curie, er trådt ind i Gudernes Hal for al evighed.

 

Kilder:
Maria Helleberg, Fremmede Naboer – Polens Historie, Gyldendal 1992
Preben Hartmann-Petersen, Marie Curie og hendes nærmeste familie, Polyteknisk Forlag 2002
Eve Curie, Madame Curie, 1937 (datterens biografi)
Susan Quinn, Marie Curie, a Life, 1995
Barbara Goldsmith, Obsessive Genius, 2005 (lydbog Audible)
Wikipedia
Astro.com

Født i en merkursløjfe

En morgen vågner jeg efter en drømmerig nat med astrologiske temaer der sætter nogle tanker i gang omkring Merkur, der er stationær og går retrograd om få dage. Med tanke på astrolog Tina H. Carlsens fremragende artikler om merkursløjfer, gik det denne morgen op for mig, at jeg jo er født midt i sådan en. Det gav jeg mig til at undersøge nærmere og i det følgende får du, kære læser, historien om hvordan jeg har oplevet det – især i forbindelse med skolegang, der jo om noget er et merkurtema.

Artiklen blev bragt i Horoskopbladet Stjernerne nr 7 (Vægten) 2019:

Vi skal lige 63 år tilbage i tiden. Min mor er højgravid med mig og har termin 14. maj 1957. Jeg er hendes 3. barn.

Den 11. april 1957 er Merkur i 10 grader Tyr. Ved et opslag i efemeriden, kan jeg se at planeten her træder ind i det nogle astrologer kalder for ”skyggen”, der begynder på den grad, som Merkur vil komme til i sin retrograde bevægelse, før den igen vender fremad. Der er også en ”bagskygge”, som er den strækning Merkur tilbagelægger fra den atter er stationær direkte og til den når frem til den samme grad hvor den blev stationær retrograd.

Den 11. april er Merkur altså gået ind i skyggefeltet på 10 grader Tyr. 14 dage senere – den 25. april – stopper den op på 19.5 grader Tyr og begynder at bevæge sig baglæns, stationær retrograd. Den 19. maj 1957 er den tilbage på de 10 grader Tyr, stopper op igen – stationær direkte. Merkur befinder sig nu i ”bagskyggen” de næste 16 dage indtil den når 19.5 grader Tyr igen og træder ud af skyggen.

Det bliver mere anskueligt ved hjælp af den såkaldte ”merkursløjfe” som det er beskrevet i bogen ”Merkur, Roller og Forvandlinger” af Louise Kirsebom og Johan Hjelmborg. Her er alle sensitive grader som Merkur gennemløber i retrogradprocessen stillet op som stationer. Når Merkur går retrograd, hænger det altid sammen med to konjunktioner til Solen, en indledende (eller ledsagende), hvor Merkur er direkte og en konfronterende, mens Merkur er retrograd. Når jeg undersøger mit eget radixhoroskop ud fra listen i Johan og Louises bog, ser det skematisk sådan her ud:

  1. Ledsagende forbrænding: 20. marts 1957, Merkur direkte konjunktion Sol 29 ¾ grader Fisk.
  2. Skillevejen, Tærskelen: 11. april 1957 Merkur 10 grader Tyr.
  3. Advarselslampen: 15. april 1957 Merkur 15 grader Tyr.
  4. Endestation: 25. april 1957 Merkur stationær retrograd 19,5 grader Tyr.
  5. Konfronterende forbrænding: 5. maj 1957 Merkur retrograd konjunktion Sol 15 grader Tyr.
  6. Rodpunktet: 19. maj 1957 Merkur, stationær direkte, 10 grader Tyr (på denne dag kommer jeg til verden).
  7. Reaktivering: 31. maj 1957 Merkur direkte 15 grader Tyr (Jeg er 12 år).
  8. Udgangen, åbningen: 4. juni 1957 Merkur direkte, 19,5 grader Tyr. (Jeg er 16 år)

Jeg er altså født med en stationær direkte Merkur præcis på Rodpunktet, 10 grader Tyr.

Hvad betyder alt det?
Allerede ved indledningen af denne artikel giver et hint: vi skal tilbage i tiden. Rodpunktet i sløjfen henviser bl.a. til at skue tilbage til fortiden og rødderne (sjovt nok interesserer jeg mig for slægtsforskning og historie). Lad mig lige fortælle lidt om min baggrund.

Merkur stationær direkte
Min far kom fra en stor indremissionsk bondefamilie i Sønderjylland. Han kom i købmandslære efter realekskamen og gennemførte læretiden men det var ikke nok for ham. Han ville være præst, tog studentereksamen på rekordtid og begyndte at læse teologi. Undervejs i teologistudiet vendte han Indre Mission ryggen og tordnede i stedet imod fundamentalisme. På studiet mødte han min mor, der kom fra en mindre, borgelig familie med tjenestepige på midtsjælland. Begge hendes forældre var optaget af samfundsforhold og den grundtvigianske frikirke de tilhørte. Min mor har været hjemmgående, har undervist på universitetet og blev siden også præst. Det var udenfor diskussion, at mine søstre og jeg også skulle læse på universitetet. Mine søstre er begge cand.mag.’er – og så er der mig, sagde hunden, der gik mine egne veje.

Jeg kom til verden på en lille ø i Smålandshavet. Et vel afgrænset samfund, hvor alle kender alle. Mine forældre var ansat som lærere på øens kostskole for drenge. Merkur er som sagt stationær direkte den dag.  Bremserne er slået i. Fire år senere begynder progressiv Merkur at få lidt mere fart på. Vi flytter til Berlin, hvor min far har fået embede ved den danske kirke. Som seksårig starter jeg i første klasse i den svenske kirkes lilleskole. Vi er kun 8 elever på forskellige klassetrin, med en enkelt svensk lærer. På et tidspunkt får min far den raptus at undervise mig i dansk og regning derhjemme et par gange om ugen. Han er bange for at jeg er svagt begavet, fordi han ikke synes at jeg forstår tingene hurtig nok. Med en stationær Merkur i Tyren, har man brug for god tid og mange gentagelser. Og min Vædder-far havde ikke tålmodighed til mit tempo.

Reaktivering
Efter Berlin flytter familien tilbage til Danmark, nu til et lille landsogn på Lolland. Jeg, der har gået i en tryg, international lilleskole, i en meget stor storby, bliver kastet ind i en rural femteklasse med 28 elever. Kontrasten er så overvældende at jeg får et veritabelt kulturchok, skræmt af den hårde tone jeg slet ikke kender fra den tyske – og svenske – høflighed.

Progressiv Merkur nærmer sig så småt 15 grader igen, reaktiveringen af det sted hvor Merkur var forbrændt før min fødsel. Præcis på reaktiveringens tidspunkt er jeg 12 år gammel og går i 7. klasse, som er skolens afgangsklasse. Jeg oplever et traumatisk år, med massiv mobning, der varer ved indtil jeg kan forlade centralskolen og starte i 1. real, der har til huse på et gymnasium et andet sted end der hvor mine klassekammerater skal fortsætte. Mens jeg går i realskolen bliver mine forældre skilt og min far dør uventet. (Merkur befinder sig stadig indenfor reaktiveringsgradens orbis). Jeg flytter med min mor til København og afslutter folkeskolen med realeksamen som 16-årig. På dette tidspunkt rammer Merkur den sydlige Måneknude i mit radix, eksakt på merkursløjfens udgangstation, 19,5 grader Tyr.

Udgangsstationen
Skolen er slut – en skolegang som jeg, siden vi kom tilbage til Danmark, har oplevet som vanskelig, socialt handicappende og som at være i fængsel. Mine forældre havde ambitioner om klassisk dannelse, hvilket betød overvejende fokus på græsk, latin og oldtidskundskab og altså gymnasium. Det var jeg ikke klar til og blev meldt ind på en ungdomshøjskole. Så jeg drog afsted iført islændertrøje og guitar og landede i marsklandet syd for Ribe sammen med 99 andre teenagere og en engageret lærerstab.

Ungdomshøjskolen viste sig at være vejen frem. En udklækningsanstalt for kreative sjæle, for de lidt skæve og nørdede, for os der ikke passede ind i de etablerede systemer og samfundets uddannelsesinstitutioner. Det var mildt sagt vidunderligt at tilbringe 8 måneder blandt mennesker der i det store og hele tænkte og følte på samme måde som jeg, hvor sjælen kunne sættes fri og boltre sig i de emner den fandt spændende. Så jeg kastede mig over billedkunst, grafik og parapsykologi, mens andre gik til vævning, naturfarvning af garn, keramik eller politisk teori og teater.

Parapsykologi?? Ja – nemlig!
Progressiv Merkur er jo, som nævnt, nu i konjunktion med sydlige Måneknude i mit radix. Vi øver os i clairvoyance og tankeoverføring, vi tager på spøgelsestur ude på digerne midt om natten under fuldmånens skær, vi hører om okkultisme, astrologi, krystalkugler og reinkarnation. Det er her min dragning mod de skjulte sider af tilværelsen tager sin begyndelse. Jeg føler mig hjemme i de usynlige verdener. Det har min ophavsfamilie grinet ad, hånet mig for – og hemmeligt beundret (bilder jeg mig ind). I billedkunst beskæftigede jeg mig med grafik, raderinger, tegning, linoleumstryk i sort-hvid. Nu om stunder fotograferer jeg, men stadig gerne i sort-hvid. Gad vide om ikke Måneknuderne spiller en rolle omkring farver. Jeg opfatter dem som farveløse eller som udtryk for en gråskala.

Efter højskoleopholdet kommer jeg hjem med nye kræfter og går i gang med at tage en studentereksamen på et toårigt kursus og derefter ind på uni og læse teologi. Men det holder ikke. Den akademiske verden finder jeg ualmindeligt kedelig, foruden det faktum at man som studerende kunne være meget overladt til sig selv, hvis ikke man fik skabt sig et netværk i en fart. Med en stationær Merkur i Tyren kan det godt knibe med at være social, endsige at netværke. Vi har at gøre med en ”lone wolf”. Efter nogle års uproduktive studier dropper jeg ud men har da opnået mine forældres ambition om klassisk dannelse: sprogprøverne i græsk og latin på højt niveau. Det er kommet mig til gode mange gange siden. Progressiv Merkur er i konjunktion med radix Sol da jeg forlader universitetet og helt ændrer min opfattelse af mening og identitet.

Fri af universitetet og mens progressiv Merkur forlader Tyren for at gå i Tvillingerne, melder jeg mig ind på et pædagogseminarium og går ud med eksamen tre år senere.

Om merkursløjfens ”Rodpunkt” skriver Johan og Louise som overskrift: ”Urgrund, grundlæggelse, fundament, familie, fødsel/genfødsel, forhistorie, underjorden, grav”. For mig er det stikord om en forkærlighed for det usynlige i livet, det ubevidste, underbevidste, det ufysiske. Især da med sydlig Måneknude involveret i mønsteret – som en direkte tilgang til dybderne i psyken, sjælen og mysteriet. Videre skriver de, at der kan være en særlig tilgang til sproget – at kunne bevæge sig mellem sproget og symbolernes verden. Digter-Merkur kalder de den også. Nogle af mine tidligere artikler i Stjernerne handler om døde poeter og forfattere: Virginia Woolf, Jane Austen, Karl Marx og ikke-fysiske entiteter fra Olympens gudeverden. Mon ikke det tæller med. Temaet omkring ”grundlæggelse” genkender jeg også, eftersom jeg været med til at grundlægge tre virksomheder, først et advokatkontor, så en kommunal daginstitution og sidst min egen selvstændige praksis som psykoterapeut. Og om det med ”graven”: Jeg elsker at gå tur på kirkegårde og få en lille snak med de døde.

Stationær Merkur gør alting langsomt – uanset retningen. I det i forvejen langsommelige Tyrens tegn bliver Merkur endog ekstremt langsom, langmodig, tålmodig… Min far frygtede at jeg var svagt begavet i mine barneår, hvilket var synd for ham – han skulle bare vide at jeg siden har fået medlemskort til Mensa (og godt det samme, for det ville have givet ham enorme forventninger jeg aldrig havde kunnet – eller villet – leve op til. Nogen stor pædagog var han ikke). At dvæle ved ord og sætninger og finde mening i symbolers og arketypers indre og ydre betydning og udtryk er ikke gjort med lethed. Tyremerkur er ikke overfladisk og der har da været perioder med mismod og en følelse af utilstrækkelighed, fordi ”alle andre” syntes at spurte afsted, mens hun stadig tygger drøv på et tema fra i fjor. Det er dog anderledes nu – jeg ejer min tyremerkur og trækker bare mere i den langsomme retning, hvis andre får for travlt med at konkurrere om hvem der kommer først. Jeg tillader mig at dvæle.

Nutiden
Progressiv Merkur var i 2017 på 10 grader Løve og dermed i kvadrat til radix Merkur på ”rodpunktet”. I den periode var jeg godt i gang med jungiansk psykoanalyse og astrologiske studier på højtryk og skulle forholde mig til en ny rolle som farmor.

Næste aspekt vil være i foråret 2020, 15 grader Løve, dvs. kvadrat til forbrændings- og reaktiveringsgraden.

Derpå i 2022, 19,5 Løve, der vil danne kvadrat til ”Udgangsgraden” og Måneknudeaksen.

Hvad det skal bruges til må tiden vise. Jeg må forvente at 2020 kan blive en udfordring og at 2022 kan blive enormt spændende og måske betyde større samarbejde med de usynlige verdener? Det er jo op til mig at bruge aspekterne – ikke lade dem bruge mig.

I 2028, når jeg er 71 år gammel, vil progressiv Merkur skifte tegn igen og gå i Jomfruen – et nyt kursskifte og livsændring – på vej ind i alderdommen med behov for en hjemmehjælper… tja – hvem ved?