Inspirationen der blev væk

Fuldmåne

Fuldmånen er over os igen- nyd den, eller hyl med den…

 

Det hænder, at der bare ingenting sker. Det er som at leve på en blank overflade hvor intet går dybere end længden på en lillefingernegl.  Nattens drømme er kaotiske og gør at jeg er træt allerede fra det øjeblik jeg vågner. Så er der ikke meget mere tilbage.

Hjemmesiden her har eksisteret i 10 år, har jeg lige opdaget. Et lille jubilæum. Den startede som en præsentation af min praksis – og da jeg lukkede den, fortsatte siden som en blog. Den har haft mange huder, mange farver og udtryk.

Denne seneste opdatering er kun en mindre trimning. Kategorierne er fjernet. At sætte tingene i båse og kasser føltes som en begrænsning. Det står i alle vejledninger at man skal have nogle få kategorier, men hvad så når det jeg skriver ikke passer ind de rammer? Så hellere lade det flyde frit og sætte tags eller emneord på hvert indlæg.  På den måde bliver det mindre lineært og forhåbentlig mere frit for kreativiteten. Det svarer lidt til at være mig. Jeg vil heller ikke sættes i bås. Det tror jeg ikke der er nogen der vil.

Hvad det næste bliver ved jeg ikke. Lige nu er kreativitetens dybe sø blot en vandpyt – det lader til at tiden ikke er til at forcere en proces der ikke lader sig forcere.

StoreBededagene skal bruges til at lytte, lege og gøre ingenting i – det heldige er at det er helt i orden!

 

ulvefodsort

Og bagefter kommer trætheden

nødstopDer har for nylig været indbrud på min emailkonto. Og jeg havde mistanke om at min netbank var hacket. Mærkelige mails dukkede op. Om jeg var tilfreds med mit seneste køb på en-eller-anden-side-dot-com. Hvor jeg absolut ikke har købt noget. Jeg køber sjældent på nettet, og da kun fra forretninger jeg kender rimeligt godt. Dog kan de sider også blive kopieret så dygtigt, at man risikerer at melde tilbage på noget, der viser sig at være svindel. Og så har vi balladen.

Det skete altsammen efter at jeg havde svaret på en email via Den Blå Avis. Der var oven i købet en advarsel om, at hvis mailen virkede mistænkelig skulle man lige kontakte kundeservice eller noget i den retning – især hvis det var en udenlandsk mail. Men den var ikke mistænkelig. Den virkede helt normal. Og et almindeligt dansk navn. Jeg fik bare ikke yderligere respons på min henvendelse… det gjorde mig mistænksom.

I øvrigt bryder jeg mig ikke om at mistænkeliggøre udenlandske emails – blot fordi de klinger fremmed.

Men det skete altså. Nogen fik adgang til at sende emails på mine vegne, fra min emailadresse, med en vedhæftet fil – det var dælme ubehageligt. Om det rent faktisk skyldtes den e-mail fra Den blå avis kan jeg reelt ikke vide. Men det var et mere end påfaldende sammentræf. Heldigvis fangede jeg det i opløbet, så der skete ikke yderligere skade. Ikke der i hvert fald.

Det var mig der led skade!

Når man lider af ptsd – dvs stress i den tunge kategori – så skal der ikke meget til at ryge op i det røde felt. Enhver grænseoverskridelse, enhver påtrængenhed, om det er cyberindbrud eller nogen der ikke respekterer et nej, får hele organismen til at gå i strejke – og i højeste alarmberedskab. Enhver pludselig hændelse – om det er lyd, lys, lugte eller andet sansbart opleves næsten som livsfarligt. For ikke at tale om tinnitusen der stiger og falder – som at have Niagara Falls inde i hovedet. Og angsten der følger i kølvandet kan få katastrofefantasierne til at gå helt i selvsving.

Nu er jeg så heldig, at jeg gennem mange års terapiarbejde har lært at håndtere disse tilstande.  Jeg ved at det går i sig selv igen, og jeg ved hvad det kræver af ro, stilhed, fordybet yoga, guidede meditationer der sørger for at tanken bliver dirigeret i en positiv retning, og hjælp til at sove, i form af Yoga Nidra – en form for guidet sovemeditation.  Min ipad er min bedste ven. Og det er godt at tale eller skrive om det. Fortælle hvad der er sket, indtil det ikke længere fylder.

Det kan tage måneder, at komme nogenlunde helskindet ud af et anfald af denne art. Måneder, hvor jeg undgår steder med mange mennesker og støj.  Og måneder hvor koncentrationsevnen er nedsat og sansefølsomheden høj. Jeg planlægger mig ud af det og fortæller mine nærmeste hvad jeg har brug for, så der ikke kommer overrumplende overraskelser der kan få det hele til at køre op igen.

Når den akutte stress efter nogle uger har lagt sig, kommer trætheden. Trætheden der næsten knuser knoglerne. Kroppen føles som tungt glas og det er forbundet med anstrengelse blot at sørge for de almindelige daglige gøremål. Der er ikke overskud til andet end det mest nødvendige.  Jeg erstatter det flimrende fjernsyn med lydbøger og podcast.  Ting jeg ville have foretaget mig – hente planter til altanen eller male et bord, tage på fotosafari eller til foredrag, må vente.  Ordene smutter og samtaler hakker – “hvad er det nu det hedder?”…

Jeg er igennem det værste nu – er træt men ikke modløs. Og glæder mig til at smerten i ryg, nakke, muskler og led går over på et tidspunkt… en gang… lige pludselig.

ulvefodsort

 

 

Tankespind om påskens liv og død.

Det må være fordi der er noget særligt over søndage. Jeg har bemærket at det ofte er den dag jeg skriver en lille opdatering her. Eller indlæg, som det hedder på en blog.  Jeg skriver hver eneste dag.  Det er i det daglige skriv, der kan komme ny inspiration. Som om noget presser på for at komme igennem og blive sagt ude i verden.  Ordet “inspiration” betyder at ånde ind. Det er godt at lade ånden komme ind. Så sker der noget. Det er netop inspiration der driver værket.

Astrologisk er Solen gået i Vædderen for en uge siden, den 20. marts, det astrologiske nytår – og kommunikationens planet Merkur går lige i hælene på Solen.  Vædderen er et meget aktivt og igangsættende ildtegn og jeg skal da lige love for at  der har været aktivitet i det lille hjem i denne påskeferie.

Det har været en uge med oprydning i skabe og skuffer til glæde for genbrugsbutikkerne i nabolaget. Tøj jeg ikke har brugt i årevis er røget ud.  Nips jeg gennem tiden har fået forærende og som bare har ligget i en kasse, er gået videre ud i verden.  Ting der har haft en nostalgisk værdi før i tiden føles pludselig tyngende og trækker energi – nu slipper jeg dem fri.

Det sker med års mellemrum, at jeg tager et sådant raid. En art nulstilling. Det er mærkbart – ikke kun fysisk – at der kommer luft og plads i skabene, på hylder og i skuffer. Det er også en mental oprydning. Minder fra fortiden, gamle loppefund, nips og billeder jeg er færdig med at se på. Ting der hører til en tid, hvor jeg var en anden. Ligegyldige og dårlige fotos der har hobet sig op på computeren. En omfattende proces!

Det må være påskeenergien der er på spil her. Påsken er en plutotid – planeten Pluto står for bl.a. død og genfødsel. Det er netop påskens tema: Det gamle må dø for at give plads til det nye.  Radikal oprydning er også en måde at bruge påskeenergien på.

Det er befriende at slippe ting der binder til fortidens spøgelser!
Befrugtende at stå i nuet og lade inspirationen til det næste få plads!

God påske!