Mindful morgenmad

Mindfulness er et godt engelsk ord, der efterhånden er gledet ind  som et begreb i vores danske sprog.  Vi har ikke noget enkelt ord, der helt dækker begrebet, men det betyder noget i retning af “opmærksomt nærvær” eller “nærværende opmærksomhed” – det lyder jo lidt tungt og klodset.

På min terapeutuddannelse da vi fik undervisning i gestaltterapi, arbejdede vi med begrebet “Awareness”, som er noget af det samme.  Det har vi heller ikke noget enkelt ord for – måske “Årvågen” kommer det nærmest, men ikke helt alligevel.  At være “aware”, som det bruges i gestaltterapien,  er at være fuldt nærværende opmærksom på sansninger fra tre zoner:

Inderzonen – som er sansninger inde fra kroppen.
Yderzonen – som er sansninger fra omgivelserne gennem syn, hørelse, smag, lugt og berøring.
Og så er der Mellemzonen, som er en tredje faktor, hvor vi fortolker sansningerne, gennem  vores erfarings- og oplevelsesverden. Mellemzonen er fantasien, tankerne, forestillingerne.

Alle tre zoner giver os information om os selv i enhver given situation. Men det er ikke sikkert at vi opdager det. Og det er fordi vi ikke er Mindful, eller Aware.  Meget forenklet sagt,  er vi for det meste ikke opmærksomt nærværende, men beskæftiget med at dække over, eller fortolke, vores ægte sansninger,  ved hjælp af det vi kalder forsvar eller fordi vores tanker er beskæftiget med noget i fortiden eller fremtiden. Når vi lever gennem forsvarene,  gør vi oftest noget andet, end vores sansninger fortæller vil være godt for os. Det lever de fleste fint med, skal lige siges.  Men for nogle bryder forsvarene sammen, når sansningerne er blevet overhørt længe nok, og meget nok. Så har vi en personlig krise, et sammenbrud.

Mindfulness er et spinoff fra meditationens verden.  Meditation er normalt noget med at sidde i lotus og sige aum. Men sådan er mindfulness ikke. Det kan udføres i toget, ved opvasken, under havearbejde, på en gåtur… overalt, altid, hele tiden, hvis man vil det og gør det.   Det hedder også at være i nu’et.  Et andet ord, som de fleste nok vil kende, og som  også er ved at blive et almindeligt begreb i sproget.  At være i nu’et kræver, ligesom mindfulness at vi gør en indsats.  At vi øver os i det.  En livslang øvelse, vil jeg mene.

Et eksempel:
Øvelsen kan være at du spiser din morgenmad i fuld nærværende opmærksomhed. Du dufter kaffen, du mærker følelsen af det sprøde ristede brød i munden, ostens salte smag, følelsen af at det glider ned gennem spiserøret og forsvinder i mavesækken, der kommer måske tanker og billeder fra din barndom, hvordan brødet smagte dengang, hvordan der duftede i din mors køkken. Men du er hele tiden klar over, at du sanser, at du husker, at du måske savner din mor. Måske føler du dig  pludselig lidt ked af det ved tanken om din mor, og tror at øvelsen er forkert for du skal jo ikke blive ked af det – men så bliver du opmærksom på, at du sidder på køkkenstolen denne morgen i dit eget hus, i denne by… lige nu, lige her. Din mor var dengang, du er nu.

I denne øvelse kan du have skabt en hel livsfortælling, din fortælling der rummer både følelser og sansninger.  Følelserne er kommet og gået, som et kølvand bag sansningerne  – følelser er flygtige og bliver erstattet af andre følelser lige om lidt. Hvis du kan lade dem være og undlade at handle på dem, men blot registrerer dem, er du kommet langt.  Sansninger er til gengæld informanter der fortæller om dine behov:  når du er sulten, når du har brug for kontakt eller tilbagetrækning, når du er tørstig, når du er træt, når du vil danse, le eller synge.

Mindfulness – et godt ord i det danske sprog!