Gud spiller ikke terninger

Tag med en på en idehistorisk tidsrejse gennem et par årtusinder, hvor de to store fornyere, Uranus og Neptun går hånd i hånd og ændrer menneskets bevidsthed. Skribenten er blevet helt svimmel af at zoome ind og ud af århundrederne – og tager forbehold for historisk ukorrekthed.   Artiklen blev bragt i Horoskopbladet Stjernerne  nr 1, Marts 2018.

 

Der er noget der har fanget min opmærksomhed, når den nytænkende og impulsivt uforudsigelige Uranus går i samklang med den idealistiske, visionære og grænseløse Neptun. Planeternes indbyrdes cyklus strækker sig over ca 140-170 år. Med det interval falder der en konjunktion i hvert tegn to gange i træk. Jeg ser bort fra de mellemliggende aspekter (bortset fra en), selv om de sikkert indeholder en del guf, men det bliver for omfattende til denne artikel. Jeg satte mig for, at foretage nogle nedslag i historien, hvor der har været markante hændelser under en Uranus-Neptunkonjunktion.

Inden vi stiger ombord, lige et par praktiske ord om konjunktionen. De årstal der er angivet, er året hvor aspektet er eksakt. Tag derfor i betragtning, at konjunktionen vil have effekt i nogle år før og efter højdepunktet – optakt og eftervirkning.

Lad os begynde rejsen ved år 404 før vor tidsregning, med en konjunktion i Tvillingerne. Det er en tid der rummer Sokrates (469-399 f.kr.) og hans elev Platon (428/27- 348/47 f.kr.). Efter dem kommer Aristoteles (384-322), elev af Platon. Det er tre generationer af græske filosoffer, der med nye ideer og tanker om Gud, natur, bevidsthed og eksistens, har lagt grunden til den europæiske kultur. Sokrates blev i år 399 – altså få år efter konjunktionen i 404 – dømt til døden af en folkedomstol, fordi man fandt ham for kontroversiel og til skade for ungdommen med sine nymodens, ugudelige tanker om selverkendelse. Et tema, der er Tvillingernes tegn værdigt. Sokrates’ ideer lever videre den dag i dag, bl.a. som “sokratisk dialog” – en filosofisk samtaleform der anvendes i undervisning og terapi.

Vi springer frem til konjunktionen i Krebsens tegn i år 110 efter vor tidsregning, i begyndelsen af det andet århundrede efter den vestlige verdens helt store begivenhed: Jesu fødsel og død. Det var på omtrent den tid de fire evangelier vi kender fra Det Ny Testamente var blevet til. Ingen af evangelisterne har kendt Jesus personligt, de har skrevet historien om Jesu liv og død ud fra mundtlige overleveringer. Det første, Markusevangeliet, er fra omkring år 70 og de tre øvrige evangelier, Matthæus, Lukas og Johannes blev til i de følgende 30-40 år, altså op til ca. år 110. Det var indledningen til den kristne tro, der blev den anden store monoteistiske religion udsprunget af den første – jødedommen. Budskabet i Jesu lære, medfølelse og næstekærlighed, svarer godt til Krebsens temaer.

Vi skipper lige romernes kristenforfølgelser og deslige og springer til år 622 med en konjunktion i Jomfruens tegn. Igen finder vi en almindelig mand med en særlig mission. Profeten Muhammed (570-632). Som barn forældreløs, siden fårehyrde, karavanefører og købmand, der som 40-årig fik en åbenbaring og vendte hjem, chokeret over at Gud havde talt til ham gennem englen Gabriel. Resten af sit liv rejste han rundt i den arabiske verden og gengav med Jomfrutegnets præcision, hvad Gud sagde til ham. Han skrev ikke selv noget ned. Det var der andre der gjorde, også med minutiøs præcision. Og sådan blev Koranen til. I året 622, grundlagde Muhammed den første islamiske menighed i Medina, et mærkeår der blev til en ny kalender, det islamiske år 0. I 570 og dermed muligvis i Muhammeds horoskop (det er usikkert om han er fra 570 eller 71), er der, med lidt velvilje, med ca. 10 graders orbis, en trigon mellem Uranus og Neptun i Tyr-Stenbuk. Med Islams fremkomst, er der nu tre store religioner der har det tilfælles, at de tilbeder EN gud og alle har rødder tilbage til Abraham – jødedom, kristendom og nu også islam.

Vi fortsætter i den vestlige verden og går 500 år frem i tiden, til 1136, Uranus og Neptun er i konjunktion i Vægten. Det var året hvor Hildegard von Bingen (1098-1179) blev abbedisse for det lille kloster hun var vokset op i. Hun var mystiker fra barnsben og fik i 1141, hvor konjunktionen stadig er indenfor den sidste rest af orbis, den mest kraftfulde åbenbaring, der bød hende at skrive om hvad hun så. Hildegard grundlagde, med pavens accept og under den lokale abbeds protest, to klostre, Rupertsberg og Eibingen. Hun blev forbillede for senere tiders nonneordener. Hvis fødselsåret 1098 står til troende, har hun i sit horoskop en visionær Uranus i kvadrat til Neptun i faste tegn. Vægten, hvor konjunktionen falder, er et kardinalt og maskulint tegn hvor Venus hersker – vi har at gøre med en en stærk og stålsat kvinde i en betydelig magtposition, der gik ind for ligestilling, set med nutidsøjne.

I 1307, er der en Uranus-Neptun konjunktion – i samklang med Saturn – i Skorpionens tegn. Århundredets midte er præget af pest, den sorte død, der dræbte 25 millioner mennesker – det har nok mere at gøre med en Uranus-Pluto konjunktionen i Vædderen i 1344. Så det århundrede springer vi lige over og haster frem til 1478, den 2. Uranus-Neptunkonjunktion i 29 grader Skorpion, hvorefter planeterne følges ad frem og tilbage over tegngrænsen til Skytten. På dette tidspunkt bliver en mand født, der senere i sit liv skriver bogen “Utopia”, englænderen Thomas More (1478-1535). I bogen beskriver han et idealsamfund der er centreret omkring familien og hvor penge og privat ejendomsret ikke findes. Begrebet Utopi er en sammenstilling af de græske ord “outopia”, der betyder intetsted og “eutopia” der betyder et godt sted. Utopi er indbegrebet af Uranus’ og Neptuns principper, der kaster tråde helt ind i det 19. Århundrede – til Karl Marx og Friedrich Engels’ Kommunistiske Manifest i 1848.

En anden kendt skikkelse, der gjorde en forskel for den senere kunst og videnskab, er Leonardo da Vinci (1452-1519), der i 1478 var succesrig kunstner og arkitekt i Firenze. Han var optaget af naturens harmoni, af vand og bevægelse og tegnede præcise anatomiske skitser og opfandt maskiner – herunder flyvende maskiner som han tegnede ved at studere fugles og flagermus’ vinger og beregne deres proportioner og evne for at flyve. I 1478 har han angiveligt udtænkt og tegnet verdens første selvkørende “bil”. I hans horoskop er der en lille sekstil mellem Uranus og Neptun.

Endnu en særlig skikkelse fra slutningen af 1400tallet er Martin Luther (1483-1546). Han er født mens Uranus og Neptun stadig er indenfor konjunktionens orbis i Skytten, med Merkur tæt på Neptun. Hans bidrag til evolutionen var at splitte kirken i to, i protest mod at menneskets forhold til Gud og frelsen skulle være betinget af bl.a. køb af afladsbreve. Det ville han ikke finde sig i og skrev sine teser imod pavekirken hvorefter han blev lyst i band. Det blev til en bevægelse af protestanter til frigørelse fra Rom og det blev til en ny kristen retning vi kender som den evangelisk-lutherske kirke, protestantismen, hvor præster må gifte sig og stifte familie og hvor der ingen betingelser er for at opnå frelse, udover troen på Jesus. Det lå ham på sinde, at Guds ord skulle forkyndes forståeligt, på modersmålet, og ikke som hidtil på latin.

I året 1650 er konjunktionen i Skytten. Det er året hvor Rene Descartes (1596-1650), filosoffen der mente at der er forskel på bevidsthed og materie, døde. Hans arv lever videre i de efterfølgende århundreders dualistiske, rationelle tankegang – “jeg tænker, altså er jeg” er et ordsprog der er tilskrevet ham. I Descartes horoskop er der en trigon mellem Uranus og Neptun mellem ildtegnene Vædder og Løve.

Vi nærmer os nutiden med Uranus konjunktion Neptun i Stenbukken i 1821 hvor H.C. Ørsted (1777-1851) opdagede elektromagnetismen. Den usynlige kraft, elektricitet, som man hidtil mente var den rene magi, blev pludselig synlig og målbar ved hjælp af magnetfelter. Det blev muligt at styre og anvende elektricitet og det har resulteret i opfindelser som telegrafen, telefonen, magnetbånd til at opbevare lyd og efterfølgende har vi fået stabilt elektrisk lys. Det har så også medført, at den menneskelige arbejdskraft kan udnyttes døgnet rundt – med de følger det har haft af miljøskader, sygdom og mistrivsel, ved siden af de goder det også har givet os af maskiner, biler, tog, fjernsyn osv. På det her tidspunkt havde man kendt Uranus siden 1781 og Neptuns eksistens blev formodet her i 1821 ud fra beregninger og endeligt fundet i 1843. Rationel viden, konkret struktur og fysiske realiteter, får betydelig indvirkning på vores miljø og tankegang. Fortryllelse og magi synes at få trange kår og henvises til en skyggetilværelse. Vi befinder os tydeligvis i Stenbukkens materielle landskab.

Her er jeg lige nødt til at indskyde en Uranus-Neptun opposition i 1906, mellem Krebs og Stenbuk. Psykologi som fag er i sin vorden. Sigmund Freud (1856-1939) og Carl Gustav Jung (1875-1961) mødtes første gang i 1907. Freud troede at Jung skulle følge i hans fodspor, men Jung havde sine egne ideer og holdt i 1910 sin første forelæsning om associationsmetoden. Forholdet mellem dem blev tiltagende anstrengt fordi Jungs helt anderledes tanker om drømmenes betydning ikke faldt i god jord hos Freud. Jung brød samarbejdet og venskabet i 1913 og fortsatte en selvstændig vej han kaldte analytisk psykologi. På samme tid er Albert Einstein (1879-1955) på banen med sin specielle og siden almene relativitetsteori i hhv 1905 og 1915. Både psykologi (Krebs) og fysik (Stenbuk) gik nye veje i tiden herefter.

Og nu, mine damer og herrer, kalder 1993. Den 2. konjunktion mellem Uranus og Neptun i Stenbukken. Det er i skrivende stund 25 år siden – der hvor Internettet for alvor tog fat og ændrede forholdet til os selv og omverdenen totalt. Vi har mobiltelefoner, ipads, virtual reality, elektriske kredsløb skudt ind under huden, avancerede computerspil, kunstig intelligens, DNA-teknologi, førerløse tog og biler, robotter i industrien og vel snart i hjemmene også. Traditionelle religioner oplever uro, frafald og splid. Nye religiøse strømme, der ikke forudsætter en personificeret gud, men spiritualitet, selverkendelse, individuation, intuition, væren i nuet, mindfulness, står og dirrer som tektoniske plader, mod den gamle verdens traditioner. Vi er tilbage ved Sokrates’ foretrukne motto: “Kend dig Selv”, som han adopterede fra Apollontemplet i Delfi – og udvikl dig selv.

Vi synes at befinde os i en rivende flod af et bevidsthedsspring der kan bringe os i snart sagt en hvilken som helst retning. Det kan være optakt til bosættelse på en anden planet i et andet solsystem, fordi vi ikke kan være her mere, eller flere teknologiske gadgets og biologiske, livsforlængende eller genoprettende ombygninger af mennesker og formering ved kloning. Men det kan jo også være at det hele bare bliver for meget og vi vender tilbage til naturen på dens egne præmisser. Det må tiden vise.

De børn der er født i 1993 er nu unge voksne. Jeg kender flere af dem og har set deres horoskoper. Det er dem, der har inspireret mig til at skrive denne artikel. De synes at have svært ved at passe ind i de gængse krav til skole, uddannelse og arbejde. De er ikke syge, men har alligevel fået diagnoser indenfor personlighedsforstyrrelser og angst. Generelt er det en kamp for nogle, at passe ind sammen med det psykonormative flertal. De kan virke skrøbelige og sårbare – men i virkeligheden oplever jeg at de har et særligt sæt veludviklede antenner og afslører sider af sig selv, som de kun viser når de er i en tryg atmosfære sammen med mennesker de har tillid til. De er sensitive, intuitive og reagerer stærkt på omgivelsernes kvalitet og kan derfor virke sårbare og skrøbelige i urolige og stressende situationer. Fælles for dem er, at de har Uranus i tæt konjunktion med Neptun i 19-20 grader Stenbuk der samtidig aspekterer et antal personlige planeter eller akser. De er 25 år og på vej ind i voksenlivet. Måske vil nogle fra årgangen skille sig ud med nye ideologiske tanker eller videreudvikling af en af de tidligere trends, der ikke vandt gehør på sin egen tid – ligesom Thomas Mores Utopia tildels er forløber for nutidens socialisme.

Trin for trin igennem århundrederne, udvides og fornyes menneskets åndelige kapacitet. På forunderlig vis hænger cyklerne sammen og viser nye skikke og tankesæt, der forudsætter hinanden. 170 år dækker ca. 7 generationer – måske er det den tid der skal til for at et bevidsthedsspring slår igennem og bliver det nye normalt. Næste konjunktion mellem Uranus og Neptun falder i 2164 i Vandbærerens tegn, hvor teknologi og biologi kan være smeltet sammen og blevet helt almindeligt. Jeg har slet ikke fantasi til at forestille mig det scenarie – måske bliver film som Det femte Element, The Matrix, Inception, til mere virkelighed end vi aner. Men til den tid er vi, der lever nu i 2018, forlængst døde og borte – eller lever i bedste velgående i nye inkarnationer og nye bioteknologiske skikkelser, med indbygget gps og kommunikation ved elektronisk telepati. I Vandbæreren tror vi ikke længere på en guddom, vi er selv guddommen.

Men måske er der alligevel en mening bag det hele, en intelligens, der spiller et spiralspil som skubber os i den ene eller anden retning. En intelligens der morer sig over at se hvad vi gør med det. Gud spiller ikke terninger, er Einsteins berømte ord – men det kan jo være at det lige netop er, hvad Gud gør.

 

Tankespind om livet med internet

Der var engang, for mange år siden, da internettet endnu var helt nyt og ukendt for os almindelige mennesker.  Computere var store kasser – en station med maskinrummet, en lille skærm i en kæmpekasse med billedrør, et tastatur og en mus, og en printer. Alt koblet sammen med ledninger i tykke fletninger. Harddisken havde 20 MB lagringsplads. ja, du læste rigtigt – tyve. Megabyte. og 512 kb (kilobyte) ram… og det var endda meget.  I dag kan vi næsten ikke klare os uden mindst 500 gigabyte harddisk og 8 gigabyte ram – og det er endda i underkanten. Nu tæller vi i terabyte. Hvad siger du? Billeder og videoer? Nej – det kunne man ikke…

Mange år siden er lig med 1996. Og jeg var en af firstmoverne med at være på internettet. Det skete over et modem forbundet med fastnettelefonlinjen, hvor det tog et minutstid at blive koblet på nettet. Først hørte man lyden af indtastningen til et internet-telefonopkoblingsnummer, så kom der nogle andre lyde og så var man på.  Google var ikke opfundet endnu. Det var en søgemaskine der hed “Alta Vista”, der betyder noget i retning af  “udsigt fra et højt sted”. Og så kunne man ellers søge… hvad der nu var. Og det var ikke meget. Og mens vi var koblet på nettet, kunne telefonen ikke bruges. Mobiltelefoner fandtes ikke.

Jeg fandt en lydfil på youtube –  – ja sådan lød det når internettet blev koblet på. Det er helt nostalgisk.

Iøvrigt betalte man telefontakst plus noget mere for hvert minut man var på nettet, så det blev ikke til lange søgesurfture derude. Men der var jo heller ikke så meget at komme efter

Den første computer jeg kom i berøring med var ikke min. Det var en vi anskaffede på mit arbejde da jeg var sekretær for en advokat.  Jeg plagede for maskinen til han gav sig – jeg VILLE have den til kontorbrug – den kunne faktisk kun bruges til at skrive og gemme filer – og spille pacman eller kaper.  Det var i 1986 – længe før internettet blev allemandseje – og jeg overtog den privat nogle år senere, da firmaet lukkede.  Om det var den samme vi brugte til det første internet ti år senere, kan jeg rent faktisk ikke huske…  det lyder usandsynligt…

Da min søn blev nonfirmeret i slutningen af 90erne, fik han sin helt egen pc. Da var prisen faldet til det halve og harddisken steget mangedobbelt. Den var ikke blevet mindre, rent fysisk, siden den første, men den havde langt større kapacitet og var såkaldt “fremtidssikret”. Det skulle så vise sig slet ikke at være tilfældet. Intet har siden kunne holde mere end få år, før det var håbløst forældet. Men der blev spillet Fifa for fulde gardiner på drengeværelset. Det var på en floppydisk – eller var det cd-rom?. Siden afløstes skrumlerne af bærbare, engang i begyndelsen af Nullerne. Det var en revolution. Vi havde hver sin og kunne nu komme “på nettet” som det mest selvfølgelige.

Siden dengang har pc’en og internettet været en fast bestanddel af livet og hverdagen. Både på arbejde og privat. Jeg har altid følt mig som en der var på forkant med udviklingen, og været en såkaldt superbruger.  en god ven og it-nørd hjalp mig i starten og lavede endda mit første primitive, astrologiprogram. Det var dengang styresystemet hed DOS, skærmen var sort og skriften grøn. Siden Windows kom til,  har venner og familie brugt mig som konsulent når deres maskiner drillede. Jeg synes det er sjovt at nørde med de mere avancerede ting på brugerniveau.  Det har været let for mig at finde ud af de forskellige systemer og indstillingsmuligheder i hvert fald op til Windows 7. Mine hjemmesider har jeg altid selv lavet, ud fra de muligheder webhotellet stillede til rådighed.

Men jeg føler at jeg er ved at sakke bagud.  Nu går det så hurtigt, at jeg slet ikke kan følge med.  Der er simpelthen så meget jeg ikke kan gennemskue – hvor ryger det hen? Hvem kan se hvad?  osvosv. Som du måske har bemærket, så er der ingen kommentarmulighed på bloggen her. Det er fordi det er alt for meget at sortere i  kommentarer, der måske slet ikke er reelle fordi det er spam eller trolls – og hvad har vi…

Når jeg ser de yngre generationer håndtere de her ting, så bliver jeg så imponeret over den uforfærdede lethed de navigerer i det med – og kommer til at føle mig smågammel og småparanoid over følelsen af at miste kontrol. Men det er nok bare indbildning.

Jeg er på Instagram Ja, – men jeg slår sjældent noget op – jeg er der kun for at kunne følge andre. Facebook har jeg været med på fra starten – også der har jeg droslet gevaldigt ned på aktiviteten.  På Twitter har jeg også en profil og har opdaget at de har en langt højere kvalitet end Facebook – forstået på den måde at der er meget bedre flow og langt færre reklamer…  jeg slår ikke noget op selv – ingen jeg kender bruger Twitter, så det er lidt omsonst.  Jeg følger astrologer, nyhedskanaler og enkelte politikere mv.  – og med gode filtre så man kan inddele sin nyhedsstrøm i forskellige kategorier – så kommer det hele ikke i en uordentlig bunke. Twitter virker langt bedre end Facebook, som jeg oplever som stagnerende – eller endda døende.

Hvad jeg ville sige var, at internettet er blevet et stort kaotisk virvar og det er bare om at holde tungen lige i munden, sørge for sine sikkerhedskoder og tofaktorlogin, holde øje med falske mails og datafiskere, og ikke vide sig sikker på om uvedkommende kan bryde ind i den “personlige computer” der slet ikke er så personlig mere… (var der en der hviskede “stressfaktor”?)

Pyha – den gamle FirstMover, føler sig pludselig som LateComer…

Tankespind til Selvet

Et spørgsmål jeg af og til stiller mig selv er:  “Hvorfor gør jeg det?”

For det meste er det let nok at svare på. Især når det handler om noget så basalt som hverdagens gøremål, om helbred og tryghed. Så er flere af svarene selvindlysende.

Jeg spiser for at holde mig i live – og for nydelsens skyld.
Jeg sover for at restituere krop og sind.
Jeg holder mig selv og mine omgivelser rene, fordi det højner selvværdet.
Jeg dyrker yoga for at holde kroppen bevægelig – og sindet med.
Jeg er sammen med mennesker, fordi de inspirerer og holder mit sind åbent.
Jeg afviser at opholde mig hvor der er trængsel og støj, fordi det stresser.
Jeg hører musik for at komme i en bestemt stemning eller ændre en stemning.
Jeg fotograferer, fordi et vellykket billede er som et kick, jeg kan blive helt høj af.
Jeg skriver fordi det kan virke forløsende på konflikt- og kompleksstof i psyken. Og fordi jeg ikke kan lade være.
Jeg deler ideer, tanker og følelser med andre, for ikke at være alene med dem og i håb om at andre kan spejle sig ligesom jeg spejler mig i andres.
Jeg studerer astrologi, for at finde en slags orden i det kaos livet er.
Jeg mediterer for at holde sindet i nogenlunde balance (men – at have et mål med meditation er en selvmodsigelse. Meditation er selve målet).

Hvad så med de ting jeg gør, uden at vide hvorfor?
Ja, det er et rigtig godt spørgsmål, som jeg måske engang finder svaret på – måske når jeg er holdt op med at gøre dem… eller når de svar jeg troede sande, har løftet sig til nye svar, nærmere sagens kerne.

Og nej – dårlige vaner og mønstre med ubevidst indhold, holder jeg for mig selv…  men tro mig – de er der!

Og så til sidst: hvorfor skriver jeg dette blogindlæg?
Svar: fordi jeg sad ved morgenkaffen og funderede over ordet “hvorfor” og fik lyst til at dele tankerne. Og netop ordet “lyst” er centralt for alle “hvorfor’er”. Hvis ikke det er lysten der driver værket – som klicheen hedder – hvad skulle det egentlig så være?

Funderingerne fortsætter i enrum.

Jupiter, Neptun og trigoner

Frilandsmuseet, Lyngby

Så blev det mandag igen. Merkur har sat foden på bremsen, er vendt om og retter sig fremad. Den almindelige astrologiske opfattelse er vist, at der kan være ting som skal gøres om, gentænkes, opdateres. Jeg synes de seneste uger har været træge, langsommelige og præget af personlig træthed – men det er der ikke noget nyt i for mig. Det kræver blot lidt ekstra kræfter at komme op af stolen, og der er ikke lang vej til at jeg sætter mig ned igen når dagens nødvendige opgaver er overstået.  Såvidt Merkur – og de øvrige retrograde planeter vi stadig døjer med for tiden.

Det der mest optager mig nu, er at Jupiter i Skorpion ligger i en blød og behagelig trigon til Neptun i Fiskene. Det er sådan set to sider af samme sag i samme element – det følelsesfulde, altid strømmende vand.

Oprindeligt er Jupiter hersker over Fiskenes tegn, fordi de har noget til fælles. Og dette fælles er ånd. Fiskene er et åndeligt tegn fordelt på spirituelle og religiøse temaer, med offervilje og tjeneste for en højere sag og det er tegn for kontemplation, afslutninger (som det sidste tegn i zodiaken) og medfølelse. Det har Neptun, der er den “nye” hersker, egentlig ikke så meget med at gøre. Neptun har mere at gøre med opløsning, sløring, bedrag og afsløring, kemiske, flygtige stoffer, væsker, gift, parfume, medicin, meditative tilstande foruden de komatøse tilstande som søvn og bevidstløshed. Både Fiskene og Neptun handler om det uhåndgribelige, ubegribelige og fordækte på hele skalaen fra det højeste gode til det laveste onde. Og det er måske derfor Neptun har fået tildelt herskerskab over Fiskenes tegn (jeg ved ikke hvornår det er opstået – eller hvem der først forelagde det – det må der forskes i).

Jupiter som arketype er den spirituelle lærer, guruen, filosoffen, entusiasten, kosmopolitten og den der deler sin viden og begejstring med alle der gider lytte, og det er den karismatiske præst, prædikanten. Og Jupiter gør alt hvad den er i berøring med større.

Siden efteråret 2017 har Jupiter ligget i Skorpionens tegn og givet anledning til at kigge dybere ind i den menneskelige karakter – manifesteret tydeligst i form af fænomenet #metoo.  Skorpionen er et feminint tegn, der handler om seksualitet, et uudgrundeligt, ubevidst og tabuiserende tegn. Den kvindelige, kollektive stemme har markeret sig med stor indignation over afsløringer af hidtil skjulte seksuelle overgreb på kvinder (og børn) begået af magtfulde mænd. Det er ikke selve sagen der astrologisk er interessant her, det er selve det at der sker et bevidsthedsskred i vores kultur overhovedet. Neptun og Jupiter i trigon vil i sin mest positive tilstand søge at hæve mennesket op på et højere niveau og afdække uærlig og bedragerisk adfærd – kunne være et tydningsforslag. Såvidt det kollektive.

Nu er en trigon et venligt flow-aspekt, der ikke giver de skarpeste kanter. Det er et aspekt, der inviterer til meditation med henblik på at genskabe kontakten med det guddommelige, hvis den da har været fraværende. Hvis man er sådan en der tror på religiøse dogmer og doktriner, kan aspektet have været udfordrende – fordi det vil opløse faste strukturer omkring “tro” – uanset om den tro er religiøs eller politisk eller noget helt tredje. Det er tid at justere fundamentalistiske holdninger, med risiko for blive forført til nye og så er man lige vidt: “Vogt dig for de falske profeter” er vist et passende bibelord her.

Neptun er ikke, som Jupiter, interesseret i vækst, men i at opløse, sprede, drømme, fantasere, flyde, lægge røgslør ud. Så når Jupiter og Neptun går i kontakt, kan det blive til store drømme og fantasier, mere røgslør, mere opløsning, hurtigere spredning – og det kan blive til øget meditativ aktivitet, større behov for at trække sig tilbage i sin klostercelle og for at søge mere forbindelse med sin åndelige vejleder – både i fysisk forstand en guru eller lærer eller kontakt med en åndelig verden.  Kunstnere kan få vilde visioner om  store værker – men det er tvivlsomt om de bliver manifesteret. 

Det er sådan med trigoner, at de gør os temmelig dovne og kan forlede til (selv)overvurdering. Selv om de har ry for at være gode og behagelige – er der ingen udvikling. Hvis man læner sig ind i trigonen og tillidsfuldt venter på at tingene skal komme af sig selv – så sker der absolut ingenting. Trigoner er lidt ligesom Saturn, når det kommer til stykket – du får kun noget ud af det hvis du gør en indsats for at støtte den positive proces.

I min verden, er det som om livet har fået et nyt “gefühl”. Nu mens aspektet er på sit højeste for sidste gang i denne runde, føles det lidt uvirkeligt, jeg har en anderledes opfattelse af mig selv og mine omgivelser. Jupiter og Neptun har sammen dannet trigon til min ascendant – og ændret min krop og derfor også dele af min garderobe, sådan helt lavpraktisk. (Nu hører jeg mig selv le højt med et “aha – så det er derfor jeg har taget på…det er Jupiters skyld”). Det er i ascendanten vi tyder krop og image. Grundlæggende er jeg ved at acceptere at blive ældre og at kroppen viser tegn på det. Det er meget befriende (også et Jupiter-fænomen).

Det var det jeg havde at sige i dag. Bortset lige fra dette:

Digteren Benny Andersen døde i sidste uge. Han sagde noget klogt om det at skrive: Amatøren får ikke lavet meget, fordi han venter på at inspirationen skal komme af sig selv. Den professionelle sætter sig til skrivemaskinen med den intention at skabe – og så sker der noget. Det er præcis sådan det er med trigoner: De giver dig talentet – men du skal dælme gøre et stykke arbejde for, at der kommer noget ud af det!

Jupiter-Neptun-trigonen har toppet på disse tidspunkter:
December 2017
Maj 2018 (med Jupiter retrograd)
August 2018

Næste gang planeterne mødes, bliver i Januar 2019, med et kvadrat (udfordringsaspekt) hvor Jupiter er i sit hjemtegn Skytte og Neptun stadig i Fiskene. Der kan komme stærkt fokus på kulturelle og religiøse institutioner i samfundet og personlige opgør med tro og livsanskuelser (er mit bud).

Hjernen retrograd…

Det sniger sig ind i alle sprækker, folder, hulrum hvor der er plads. Det er ligesom det strømmende vand, der bare bliver ved indtil bægeret flyder over. Og det gør det nu. Astrologi er ved at poppe ud af øjnene…

Der er seks retrograde planeter lige nu: Merkur, Mars, Saturn, Uranus, Neptun og Pluto. Vi mangler bare Venus – så ville målet været helt fuldt, men hun venter til oktober med at vende om. Så har vi da hende at læne os ind i – oven i købet i sit eget tegn, Vægten, hvor hun sørger for harmoni, fred og fordragelighed, mens alle de andre planeter er ude at gøre modstand.

Når jeg vil fremad, bliver jeg ligesom trukket bagud. Ja sådan føles det, som inerti, træghed, baglænshed. Og samtidig en vild, indre fremdrift og følelse af “for meget”. Jeg har lige hentet et par nye bøger i pakkeboksen, ja astrologibøger. Bunken vokser, den lokker, den gør mig træt. Jeg må lade bøgerne og min research ligge lidt endnu selv om det klør i fingrene.  Astrologien må hvile, jeg må lade min retrograde hjerne hvile, så jeg ikke kommer til at hade astrologi.

Jeg er på penicillin og antihistamin og er træt!  For tre uger siden blev jeg bidt af et ubestemt insekt der efterlod et så stort rødt mærke at jeg ringede til 1813 (det var selvfølgelig lørdag), sendte et foto til vagtlægen der satte mig på antihistamin og beordrede en tur til lægen den følgende mandag.

Jeg har aldrig tænkt på at tage antihistaminer, selv om jeg har haft høfeber i varierende styrke de seneste 3-4 år. Jeg tager ikke medicin fordi næsen løber lidt og øjnene svier.  Men nu er jeg høfeberfri – og det er skønt.. omend antihistamin trætter. Og da min egen læge lagde højdosis penicillin 3 gange om dagen i 14 dage oveni, for at forhindre eventuel Borrelia, så var jeg slået ud. Om fire dage er kuren slut – så får jeg forhåbentlig energien tilbage.

Jeg ved ikke hvor høfeber og Borrelia kan ses i horoskopet – men Mars ligger og generer min radix Måne voldsomt for tiden – mens den vandrer  hen over grænsen mellem Stenbuk og Vandbærer. Ikke nok med det, så har der været sol- og måneformørkelse på samme sted – altså lige ved Månen – i Juli og nu i morgen er der en nymåne/solformørkelse igen. Den sidste i denne omgang. Det har jeg skrevet om i forrige indlæg.

Der var den igen – astrologien sniger sig ind alle vegne – også når den ikke er inviteret. Det er som en hund der jager sin egen hale… så derfor er der nu dømt pause til andre aktiviteter: sove, lave yoga, sove, høre lydbog (er i gang med Thorstein Thomsen, Frk. Narvik – god bog) og så sove igen.

På genlæs, når jeg vågner.