Der er en drage på himlen

Mars går gennem Krebsens tegn for tiden og vil om kort tid passere ascendanten i mit horoskop.  Jeg har lyst til at jamre og klage, som det passer sig for krebsetegnet. Det er Krebsens skyggeside, at beklage sig over det mindste, at stå på sin ret og påstå at “det er de andres skyld”. Sådan har jeg det heldigvis ikke – jeg har bare lyst til at jamre over min brækkede skulder, der (igen) gør ondt og ikke lader mig i fred. Det er snart fem måneder siden jeg faldt sidelæns og knuste den yderste knogleknold (Tuberculum Majus) på højre skulder, den der holder senen til den muskel (Supraspinatus) der løfter armen. Senen blev delvis revet løs og nu kan jeg ikke løfte armen mere end 70 grader på en god dag.

Det er ellers gået rimeligt fremad og rimeligt smertefrit i den senere tid. Jeg går til genoptræning og får at vide at det vil tage lang lang tid det her.  Nåmen det er også ok, hvis bare det bliver bedre. Jeg er topmotiveret for træning.

Men en enkelt forkert bevægelse, har sendt mig tilbage til start. Nervesmerter og kvalme, begrænset bevægelighed og træthed. Jeg kan ikke støvsuge, ikke bære købmandsvarer hjem, ikke skrive frit med begge hænder… jeg sidder lige nu med is på skulderen og skriver med venstre hånd. Det er godt nok bøvlet og jeg føler at jeg sander til. Det er ved at være to måneder siden jeg sidst skrev her på bloggen.  Så det her er lidt tiltrængt ruminering og vildtvoksende tankestrøm – bare for at komme i gang igen.

Der er en drage på himlen

I går, den 14. juni 2019, var der en drage på himlen. Mars, Merkur og nordlig Måneknude i  i Krebs, i opposition til Saturn, Pluto og sydlig Måneknude i Stenbuk. En opposition der blev bundet sammen af en stortrigon mellem Månen, Mars/Merkur og Neptun i vandtegn.  Det laver aspektmønsteret kaldet en drage – og jeg ser det desuden som en armbrøst – der lægges an til skud, og pilen har retning mod planeterne i Stenbukken.  Der kan tolkes utallige ting på det. Umiddelbart opfatter jeg det som et symbol på vort hjemlige politiske klima nu efter valget – der er lagt op til skarpe, realistiske, konkrete og nødvendige reparationer af forrige regeringers ødelæggelser der symbolsk er forvarsler om større forvandlinger vi har i vente.  Det handler om konfrontation med virkeligheden, med nationens tilstand, som Krebs-Stenbuk så smukt viser hen til.  Der er en forhandlinger i gang i disse dage,  for at finde et holdbart og realistisk regeringsgrundlag.

Stortrigonen i vandtegn er dog kortvarig eftersom det ene ben er Månen i Skorpionen. Den er allerede væk nu. Jeg begyndte på dette indlæg netop som Månen gik i Skytten.  Men vi har stadig Neptun i trigon til planeterne i Krebsen og sekstil til planeterne i Stenbukken – måske vil det give regeringsforhandlingerne et humant islæt, dvs at det ikke blot  handler om økonomi, men også om menneskers liv. Især de mennesker der har behov for sikkerhed og tryghed.

Der er også en anden drage involveret her. Nemlig Måneknudeaksen, der også kaldes for en drage, eller en slange, der blev delt i to så hoved og hale blev skilt og sendt i hver sin retning. Dragens hoved er her Måneknuden i Krebs – halen i Stenbuk.  I Krebsen er der input – Månens tegn – moderens tegn, hvad folket har behov for bliver fodret gennem Mars og Merkur – verbale slagsmål på krav og synspunkter overfor Dragens hale hvor det hele kommer ud igen i transformeret, fordøjet, stand til konkretisering og forvandling gennem Saturn og Pluto.  Og hvordan det så bliver konkretiseret har vi tilgode at se endnu. Jeg føler mig håbefuld. I hvert fald hvad den hjemlige statsstyring angår.

Mine iagttagelser iøvrigt af måneknudernes kontakt med Mars og Pluto har været at det kan være særdeles farligt. Aspekter mellem dem, har tidligere vist sig på tidspunkter for bombeeksplosioner… som regel en  smule forsinket i forhold til aspektets højdepunkt – som er nu. Gid det må blive en fejlagtig forudsigelse der blot henviser til de  intense følelser, der f.eks. viser sig når lederen af det parti der kalder sig Stram Kurs er på banen. Der er rigelig aggression der – i begge lejre.  Det er en voldsom og uforudsigelig tid vi lever i.

Der er endnu et mønster på den aktuelle himmel. Neptun i Fiskene er fokusplanet i et T-kvadrat med Solen i Tvillinger og Jupiter i Skytten.  Et superaktivt – omend også kortvarigt aspekt som lige giver os et strejf af noget grandiost, eventyrligt og glamourøst.  Det er som om den siger at vi kan klare alt,  i medgang og modgang, selv om der er smerte og ve – så skal det nok gå altsammen.  Der er momentum, for den der vil bruge aspektet til at åbne for en magisk, anden virkelighed. Eller for den der vil flygte ind i en bevidsthedsændrende rus – på godt og ondt.

Pudsigt nok så fik jeg lyst til at læse Carlos Castanedas bøger fra 1960erne,  netop under denne magiske konstellation.  Allerede i starten af 1980erne forsøgte jeg at læse dem, men var slet ikke moden til det i min ungdoms uvidenhed. Nu føler jeg mig mere klar. Dog skal det siges, at hverken Lophophora Williamsii,  Peyote,  Pigæble, Ayahuasca eller hvad det nu hedder altsammen, slet ikke er min boldgade – men jeg oplever at der er en opblomstring af brugen af disse  bevidsthedsændrende (udvidende?) svampe for tiden.

Noget helt andet men også eventyrligt  er en glædelig begivenhed i familien. Vi har haft bryllup – min søn og hans kæreste blev gift i pinsen ved et brag af en kæmpefest, der vil give genlyd mange år frem i tiden… i det værste vejr juni endnu havde bragt. Det foregik i telt, så den ellers perfekte plan måtte ændres løbende.  Stiletter blev skiftet ud med sneakers,  tynde kjoler med tykke bukser og jakker etcetc… ingen var kede af det af den grund. Festen forløb helt perfekt uperfekt og parret var – og er – lykkelige.   Det perfekt magiske tidspunkt var i øvrigt da præsten erklærede dem for rette ægtefolk, netop som MC passerede Solen med opposition til Jupiter og Neptun stod på Descendanten…  Eventyrligt, magisk, forunderligt.

Og nu er det lørdag igen. Himlen er tung som bly; det lyner og tordner mens folket fejrer Dannebrog og Stig Rossen lyder som en søløve med tømmermænd på landsdækkende tv (jeg får helt ondt af ham og i ørerne), der er folkemøde på Bornholm og de nyvalgte partier forhandler om statens penge…  jow, der er gang i den på og under himlen.

God weekend 🙂

 

 

 

 

Mens jeg venter på inspirationen

Inspiration er ikke noget du skal vente på. Det er noget du skaber, ved at gå i gang med arbejdet. Kreativiteten indfinder sig, når du begynder på noget. Det kan være stort eller småt. Bare du gør det. Det er hvad jeg  hører skribenter sige om den kreative proces.

Det er der noget sandt i. Ingenting kommer af ingenting. Men der er dog perioder i livet, hvor stilstanden, den tomme hjerne, ingentingheden, er så intens at det gør ondt i alle kroppens kroge og hjørner.

Merkur sprang over gærdet fra Fiskene og ind i Vædderen, for et par dage siden. Venus følger efter en gang i morgen. Fiskene er notorisk inspirationens tegn. Men det kan også være ingentinghedens tegn, opløsningens tegn, afhængighedens tegn, vanens tegn, det ubevidstes domæne. Jeg oplever stærkt at de små vaner i hverdagen ligesom er groet fast. Især de dårlige. For meget fjernsyn på sofaen og for mange snacks. Det vil jeg gøre noget ved. Det kan jo ikke nytte, at jeg ikke kan passe de dyre jeans jeg købte sidste år.  Der skal strammes  op. Og det bliver der.  Merkur har ligget i Fiskene i usædvanligt lang tid og var den 17. april helt ude af retrogradsløjfen og kan nu se fremad. Jeg oplevede et tydeligt energiskift den dag. Himlen var mere blå, folk på gaden smilede og der var overalt en meget mere løftet stemning. Nu vil pessimisten sige, at det nok “bare er placebo” – men er det ikke ligegyldigt, hvis det virker?

Merkur og Venus i Vædder maner til handling. Det behøver ikke være de store armbevægelser eller revolutioner. Det er i det daglige vi kan gøre brug af de to hurtigste planeter (næst efter Månen, der som bekendt ikke er en planet). Når Venus er i Vædderen, er den i eksil og vil være styret af Mars’ vilje. Dermed har hun ikke længere magt til at lade stå til, benægte. Nu er det virkelighedens facts der tæller og at handle på en måde så alt det “gode” der er blevet for meget, får mindre  magt. Mere af det gode er ikke godt, når det sætter sig de forkerte steder og ladhed tager over. Med Merkur, der er neutral i Vædderen, sørger jeg for at have styr på tingene med en app (inspireret af min niece), der tracker alt hvad jeg indtager. Med indtastning af mål og hensigt, forudser appen, at om to måneder kan jeg passe min yndlingsbuks igen.

Jeg vil ikke mere vente på inspirationen. Jeg vil skabe den. En god ven, jeg talte med om disse ting, spurgte mig forleden, hvordan jeg er kreativ.  At skrive er kreativt. At fotografere kan også være det. Tolke horoskoper er i høj grad kreativt. Indrette mit skrivebordshjørne så det er inspirerende, er kreativt. At skrive om dette – har netop inspireret mig til at ændre lidt på mine nære omgivelser, der fremmer kreativiteten og lysten til at skabe med skrift og billeder igen.

I øvrigt er der for anden gang fuldmåne i Vægten, i dag den 19. april 2019 – kl. 13.11. Den falder i 29.06 grader Vædder-Vægt. Hvad mon de sabiske symboler (Dane Rudhyars udgave) har at sige om den 30. grad?

30 Vædder, hvor Solen befinder sig:
“A duck pond and its brood” (en andedam og dens yngel).
Noget med erkendelse af naturlige grænser.  Det er i hverdagen vi lever vores skæbne og i hverdagen vi nødvendigvis må erkende den. Accept af at opfylde hverdagslivets behov med de begrænsninger det har.  Selv mystikeren, der oplever glimt af transcendens og visioner, må vende tilbage til sine opgaver i sit sociale miljø.

30 Vægt, hvor Månen befinder sig:
“Three mounds of knowledge on af philosophers head” (tre stabler viden på en filosofs hoved).
Noget med opfyldelse af menneskets evne til forståelse, uanset på hvilket eksistensniveau personen befinder sig. Filosoffens Visdom er noget andet end videnskabsmandens viden.  Det er nødvendigt at vide for at forstå, men viden alene kan være både ufrugtbar og ødelæggende for visdom. Tallet 3 betyder fuldendelse, her fuldendelse af filosofisk forståelse, der intet har at gøre med akademiske grader eller afhandlinger om abstrakte ideer.

Der er visdom i, at erkende sin menneskelighed og sine grænser.

Jeg holder af hverdagen. Mest af alt, holder jeg af hverdagen.

 

 

 

Back to basics

When your life is out of focus,
always return to basics.
Dr Miyagi i filmen “Karate Kid”.

Og hvad er så “back to basics”?
I to måneder har jeg været småhandicappet med smerter i højre skulder, arm og hænder, sådan on-off.  Det har gjort ondt at skrive, det gør det stadig, men slet ikke i samme omfang som for et par uger siden.  Det skal nok blive helt godt igen, måske bliver skulderen et nyt barometer der kan fortælle mig når jeg er ude af balance, hvis jeg ikke selv opdager det i tide. Kroppen er en værre sladrehank – eller en kærlig ven der siger til når tingene bliver for  meget.

Jeg har lært at sige fra og prioritere på en anderledes måde – dvs. uden dårlig samvittighed. Hvis jeg ikke kan eller vil – så er det sådan det er.  Til gengæld har jeg fået meget større bevidsthed om hvad der er vigtigt, og det er det jeg går efter.

“Back to basics” er at mærke grænserne, at trække vejret, gøre det nødvendige i hverdagen, hvile, gå ture, spise godt, drikke nok vand (og hvad der ellers kan drikkes – jeg er ingen helgen og elsker at få et glas vin eller to).

Hjemmesiden her er også “back to basics”. Jeg har ledt efter et tema, der opfylder alle mine ønsker til en blog med fotogalleri. Det findes ikke. Der er altid noget det ene tema kan, men ikke det andet. Så derfor er jeg vendt tilbage til et ældre udseende, som alligevel er det bedste og mest enkle. Enkelhed, at ting er ukomplicerede, det går jeg stærkt ind for.

Men hvor kommer denne tilbageholdende stemning fra? Jeg har været i ufrivilligt hi i nogle måneder. Når jeg ser astrologisk på det, så har Merkur svuppet rundt i Fiskenes sumpede mosevand i ugevis, været retrograd og stået stille i næsten en uge ovenpå Neptun, den tågede og uhåndgribelige gasplanet. Og det har altsammen påvirket ascendanten i mit fødselshoroskop. Ganske vist med et af de positive og behagelige aspekter, en trigon, men jeg er ikke begejstret for trigoner. Og slet ikke fra Fiskenes tegn. Der er ingen fremdrift, kun dovenskab og prokrastinering.  Man kan også kalde det for hvileaspekt, for der er ingen udfordring, bortset fra at respektere hvilen, når man hellere vil noget andet. Nogle vil også mene, at det er et meget spirituelt aspekt, eftersom det er Neptun og Fiskene, men det kræver en forklaring (Merkur) af hvad spiritualitet egentlig er, og jeg tror ikke der er en entydig forklaring. Det må afhænge af den enkeltes livserfaring og standpunkt. For mig er spiritualitet bl.a. den simple handling at trække vejret og vide at det er det jeg gør, at se lyset i mit barnebarns øjne, forundres over årstidernes skiften og gøre det bedste jeg kan. Forresten har jeg bemærket at nattens drømme er usædvanligt fyldige og symbolmættede. Kan det kaldes spirituelt?

Merkurs dans med Neptun igennem Februar, Marts og April har været hård for mange mennesker.  Jeg har hørt om tågethed, træthed, træghed, langsommelighed, influenzaer, snuer og allergier, nedtrykthed og uoverkommelighedsfølelse. Men det får heldigvis en ende inden længe. Når Merkur skifter tegn og går i Vædderen den 17. april vil energien stige igen og tankekraften vende tilbage med fornyet lyst til at interagere med andre. Det kan måske virke overvældende, som når køerne kommer på græs om foråret, med kådhed og overstadighed – det er jo Vædderen, så Merkur kan til en start være lidt for impulsiv efter den lange stilstand.

Den 5. april var der nymåne i Vædder. Dagen før var jeg til akupunktur og der skete en mærkbar stigning i mit energiniveau, sammen med et mærkbart fald i smertespektret de følgende dage.  Det er påfaldende, hvad en halv times perforering kan gøre, så det agter jeg at fortsætte med.

Men altså. Back to basics. Trække vejret, dybt og roligt. Se, mærke, opleve, hvad der ligger lige for. Gøre det nødvendige og ikke andet, hvilket minder mig om, at der står en opvask i køkkenet og kalder på mig. Jeg havde mere lyst til at skrive og prioriterede det. Men nu er der ingen undskyldning længere. på med vanten, grib børsten.

 

 

 

 

 

Virginia Woolf, et litterært fyrtårn

foto fra bbc.co.uk

Der sker noget magisk, når jeg researcher en stor personlighed. Det er som om jeg kommer i kontakt med selve ånden. Jeg føler at jeg har Virginias velsignelse til at skrive om hende. Artiklen er udgivet i Horoskopbladet Stjernerne i februar 2019 (Vandbærernummeret). Foto hentet på  bbc.co.uk.

Intro
Virginia Woolf står som et fyrtårn i litteraturen. Hun var egentlig imod biografien som genre fordi den kun beskriver et menneske udefra. Virginia Woolf “skriver livet”, siger hun, sådan som det opleves indefra. Dengang, mellem de to store verdenskrige, var det en ny og anderledes måde at skrive på. Det kaldes for “stream of consciousness”. Virginia Woolf hørte til den litterære avantgarde sammen med T.S. Eliot, James Joyce og Marcel Proust.

Familien Stephen
Året er 1882, den 25. januar. Familien Stephen sidder ved morgenbordet, da højgravide Julia pludselig får et jag over lænden; et smæld i underlivet og vandet går. I al hast bringer en tjenestepige hende op på værelset, en anden henter jordemoderen og kort efter middag kl. 12 kommer Adeline Virginia Stephen til verden.Netop da, har MC passeret Solen på 5 grader Vandbærer. Noget stort, noget nyt, er i vente.

Begge forældrene, Leslie Stephen og Julia Duckworth, havde været gift før og havde børn fra disse forhold. Enkemanden Leslie havde Laura, der tidligt blev anbragt på en anstalt for sindslidende og dermed glemt. Enken Julia havde tre børn Stella, George og Gerald. Sammen fik de fire børn: Vanessa 1879, Thoby 1880, Virginia 1882 og sidst Adrian 1883. Leslie var journalist og litterær skribent. Julia var en skønhed, der havde været model som ung, men nu levede fuldt ud for sin mand og børn. Hun tog afstand fra de nye kvindepolitiske strømninger i slutningen af 1800tallet. Virginias familiebaggrund var konservativ, elitær, intellektuel overklasse.

Virginia vokser op i et overbeskyttet, stærkt victoriansk miljø. Brødrene kommer i skole og på universitet mens hun og søstrene må nøjes med at blive undervist hjemme. Det absolut nødvendige minimum er at læse og regne, for at kunne føre husholdningsregnskaber. Planen er at de bliver gode hustruer og mødre. Det er bare ikke nok for Virginia at oplæres i hustrugerninger. Hun får af sin strenge far, tilladelse til at låne bøger i hans store bibliotek og taler med ham om det hun læser. Hun bliver bidt af litteraturen og skrivekunsten.

Stellium i 12. Hus.
Med seks planeter i 12. Hus. Fem af dem i Tyren – Månen er i Vædderen – får jeg en næsten kvælene fornemmelse af indelukkethed, som et psykisk fængsel af konventioner og konservative forventninger hun må være vokset op i. Der er strenge regler for adfærd; et liv der skal følge de uskrevne reglers smalle sti. Familien blander sig ikke med “pøblen”. Man færdes kun indenfor sin egen kreds. Men vi må ikke glemme, at hun er født i Vandbæreren, med Solen forankret på MC og Merkur også i Vandbærer i kvadrat til planeterne i Tyren. Hun må have været splittet mellem behovet for frihed og uafhængighed og behovet for den tryghed og konservatisme hun samtidig kritiserede.

Mars Out of Bounds
Månen er eneste planet i ildtegn, med en sekstil til en Out of Bounds Mars i Tvillingerne i første hus. Hun har haft et heftigt temperament og en, tænker jeg, indre vrede, der først og fremmest er kommet ud gennem bøger og essays – ikke som krigeriske udfald, men som markante holdninger, især omkring kvinders rettigheder. Forlægget til hendes karakterer henter hun i sin egen familie. Hun skriver autofiktion længe før begrebet blev opfundet og skiller sig ud ved at sige sin mening – også i selskab med mænd. Den 22. November 1938 skriver hun i sin dagbog: “I’m fundamentally, I think, an outsider. I do my best work and feel most braced with my back to the wall. It’s an odd feeling though, writing against the current: difficult to disregard the current” . Da jeg fandt det citat, fik jeg nærmest kuldegysninger af fryd… det vi har fat i her, er Månen i aspekt med Out of Bounds-Mars.

Det er gennem skrivningen hendes liv udspiller sig. Virginia har ascendanten i Tvillingerne. Den sociale kontaktflade er vigtig for hende, udvekslingen, samtalen. At høre om andres liv og tankeverden er hendes benzin. Merkur er i Vandbærer og vidner om en skarp iagttagelsesevne. Hun siger selv, at hun er den fødte observatør.

Hun går lange spadsereture i Londons gader, hvor hun suger indtrykkene til sig; husenes arkitektur; mennesker der myldrer i gaderne. Alt hvad hun ser, bruger hun som beskrivelser i sine bøger. Der skal være liv omkring hende, for at hun kan ånde… og dog. Behovet for social kontakt er i konflikt med et enormt behov for at være alene og tilbagetrukket. 12. Husplaneterne – versus TvillingeMars i første hus og Solen på MC.

Stream of Consciousness
At skrive som Virginia Woolf gjorde, var noget helt nyt i hendes samtid. Der er ingen egentlig handling eller plot i fortællingerne. Vi lærer personerne at kende indefra, hvad de iagttager, føler og tænker. Det går langsomt og det er krævende at læse. En hel bog, kan udspille sig over kun en enkelt dag. Den mest kendte er nok Mrs. Dalloway, som er forlæg for filmen The Hours. Det der interesserer Virginia Woolf, er at undersøge hvad tanker er og hvad de gør, og undersøge hvad tid er og gør. Tid og tanker – meget indadvendte temaer, passende til stelliet i 12. hus. Merkur i Vandbærer med kvadrat til Neptun og Jupiter – der tillige har en trigon til Uranus i Jomfruen i 5. Hus – har begavet hende med en stærk intuition og forestillingsevne som hun udtrykker bl.a. i meget stærke og detaljerede naturbeskrivelser.

Tilbage til familien
1895 er et skæbneår for Virginia. Transit Pluto er nået frem til ascendanten og den 5. maj dør moderen af gigtfeber i en alder af 49. Virginia er 13 år. I løbet af den følgende sommer får hun sit første psykiske sammenbrud. Faderen, der hidtil har fået udelt opmærksomhed fra sin hustru, bliver ulidelig. Han kan kun se sin egen sorg og falder ned i en selvmedlidenhed han aldrig kommer ud af. Det bliver nu døtrene Stella, Vanessa og Virginia der skal sørge for husholdningen og hans humør. De kommer til at leve i et hverdagshelvede af psykisk terror med hans selvoptagethed og evige beklagelser, bl.a. over økonomien. Den ældste, Stella, dør i maj 1897 så nu er der kun Virginia og hendes storesøster Vanessa til at føre hus de næste ni år. Virginia har et Sol-Saturn kvadrat der viser at faderen kan udgøre en trussel for selvværdet – men det kan også udvikle en stærk autonomi i den voksne Virginia.

I løbet af 1903 går transit Saturn over Virginias MC og Sol. Faderen ligger syg af mavekræft og dør 22. februar 1904 mens progressiv Måne vandrer over MC og Solen. Virginia er 22 år. De fire helsøskende rejser rundt i Italien efter faderens død og da Virginia vender hjem bliver hun igen indlagt. Det er tydeligt at hun har et skrøbeligt sind. Er det også tydeligt i horoskopet? I radix er den iltre VædderMåne i kvadrat til en meget behersket Venus i Stenbukken. Venus hersker over planeterne i 12 hus og bebor Saturns område. Når det følelsesmæssige pres bliver for stort, ryger låget simpelthen af trykkogeren. Hun oplever nok splittelsen stærkt nu, hvor faderen ikke længere har kommandoen. Man skulle tro at hun var fri efter faderens død, men hans stemme, der tillige suppleres af den døde mors stemme, lever stærkt og uudholdeligt i hende. Romanen “To the Lighthouse” handler tildels om forældrene og det er først da den bog udkommer i 1927, at deres stemmer lader hende i fred.

Leonard og kærligheden
Virginias bror Thoby studerer på Cambridge og danner i 1905 en “torsdagsklub” med nogle studiekammerater, bl.a. forfatteren E.M. Forster, økonomen Maynard Keynes, Leonard Woolf og Clive Bell. De fire søskende Stephen bor nu sammen i et hus Bloomsbury og har lagt det indskrænkede og snobbede Kensingtonliv bag sig. Torsdagsklubbens møder rykker også til Bloomsbury hvor Virginia og Vanessa nu deltager i diskussionerne helt på lige fod med mændene. Her mødes Leonard Woolf og Virginia. Han er forelsket, hun er forbeholden. Måske vil hun slet ikke gifte sig. Han lader sig udstationere til Ceylon og vender først hjem på orlov seks år efter. Han frier til Virginia i 1911. I Januar 1912, mens hun har transit Uranus i konjunktion med Venus, siger hun endelig ja. Hun kan godt lide ham, men det er nok mere af praktiske grunde at hun siger ja. De bliver gift den 10. August 1912 mens Jupiter transiterer i sekstil til hendes Sol/MC. Der må være noget karrieremæssigt på spil her. Ægteskabet bliver et arbejdsfællesskab og hun får sit navn: Virginia Woolf.

Virginia kan ikke tåle sindsbevægelser og efter brylluppet får hun igen et sammenbrud. Leonard er klar over at de må tage hensyn til hendes helbred. Det bliver besluttet at de ikke skal have børn. Astrologisk er det helt som det skal være. Uranus ligger i Virginias 5. Hus. Det med børn og moderskab ligger ikke rigtig til hende. Nu kan hun lægge al sin skaberkraft i skrivningen og samtidig finde tryghed i ægteskabets rammer.

I årene 1913-15, mens transit Uranus passerer hendes MC og Sol, og transit Pluto rammer Mars i sekstil til Månen, lider hun af kraftige hovedpiner, har voldsomme maniske perioder afløst af depressioner. Hun er indlagt og kommer hjem med faste hjemmesygeplejersker. Hun har lige udgivet sin første roman “The voyage Out”, om en skibsrejse til Sydamerika. Psykologisk er det hendes egen “vej ud” – og en satire over det edwardianske borgerskab. Arbejdet med bogen har sendt hende helt ud på kanten. Virginia ville i dag blive diagnosticeret som svært bipolar og med neurasteni – en tilstand der minder meget om ptsd.

Hogarth Press
For at kunne arbejde hjemmefra, køber Leonard en trykpresse, der bliver deres indtægtskilde. Virginia er litteraturanmelder på en avis og tjener lidt penge ved det, mens hun skriver sine værker der bliver trykt og indbundet på eget værksted og eget forlag. De kalder det Hogarth Press, fordi huset de bor i på det tidspunkt, hedder Hogarth House.

Det normale er, at alle indtægter går til ægtemandens konto, kvinden ejer intet. Vandbæreren Virginia er overhovedet ikke tilfreds med at hun ikke kan have sine egne penge. I et langt essay “A Room of ones own”, siger hun det helt tydeligt: “en kvinde bør have sine egne penge og sit eget værelse for at kunne skrive fiktion”. Hun åbner sin egen bankkonto og får selv halvdelen af indtægten fra bogsalget. Et slag for kvindefriheden er vundet.

Var Virginia Woolf feminist?
Der hvor hendes kvindefrigørelsesidealer udspiller sig, er i bøgerne og hendes livsstil. Virginia indleder et forhold til en societylady, Vita Sackville-West. I løbet af den tid forholdet varer, skriver hun den komiske roman “Orlando” som jeg nærmest vil kalde for en kommentar til rigide kønsrollers absurditet. Der var i det hele taget i vennekredsen “Bloomsburygruppen” et meget frit forhold til seksuel orientering. Vi er i mellemkrigsårenes avantgarde, en subkultur, der ikke kerede sig om de moralske normer og dyder. Igen ser vi Virginias Uranus i femte hus – fri kærlighed og sanselighed udspiller sig med en trigon til Jupiter i Tyren. “Det chokerende nye” lever hun ud med Vita. ”Orlando” er en kærlighedserklæring til hende.

Virginia og vandet
Anden verdenskrig. Transitpluto er gået i opposition til Venus, der er vært for stelliet i 12. hus. Virginia og Leonard er flyttet udenfor London, til deres fritidshus kaldet Monks House i Sussex, fordi deres byhus er ramt af blitzen i 1940. Men Virginia er ved at gå til. Hendes Tvillingeascendant og Mars har brug for adgang til selskab og liv omkring sig. Hun sander til hvis hun ikke kan komme ud i byens mylder. Livet i Monks House er ved at kvæle hende. Der har i mange år været ro om hendes sygdom og sindstilstand, men nu mærker hun det vende tilbage. Det begynder med hovedpine, så hører hun stemmer; hun bliver deprimeret.

Tidligt på året 1941. Anden Saturnrunde har lige aktiveret Sol-Saturn-kvadratet. Hun føler sig tom; kan ikke skrive mere; der er ikke mere. En livslang længsel griber fat i hende.

Med et horoskop der er blottet for planeter i vandtegn, er det påfaldende så meget vandet fylder i Virginias forfatterskab. Der er utallige beskrivelser af vand, rejser over vand, lyden og synet af vand. “Tænk, at kunne blive opslugt, blive eet med vandet”, siger hun et sted. Med planeter i luft og jord, er hun er rationel, konkret, beskrivende. Ild er der kun fra Månen – hendes virketrang der er lukket inde; vrede der ikke må komme ud. Vandtemaer finder vi i bøgerne. “The Waves” fra 1931, “The Voyage Out”, “To the Lighthouse”. Længslen efter vandet er stærk, klar og nærværende som manglen på den følelsesmæssige næring i hende selv. Først når man tæller planeternes elementfordeling op i husene, kommer vandet til syne. Hun må manifestere vandelementet i noget fysisk håndgribeligt: bøgerne, som hun skriver i et silkeagtigt poetisk sprog og efterlader til os andre at læse.

Afslutningen
At flytte til Sussex er som et ilde varsel. Huset ligger lige ud til floden Ouse. Hun behøver bare gå ud ad hoveddøren, hen ad havegangen og åbne lågen, så er der strømmende vand i massevis. Pluto er nu faretruende tæt på IC og opposition til Solen. Hun skriver breve; går ud ad døren. Lader sig opsluge.

Den 28. Marts 1941, bliver Virginia meldt savnet.
Den 3. April skriver “The New York Times”, at Virginia stadig savnes.
Den 18. April finder de Virginias lig i floden Ouse, med lommerne fulde af sten.

De begraver hendes aske under et elmetræ bag Monks House.