Bøgerne på mit natbord – tankespind om bevidsthedens grænser

bookofneptuneTelefonen melder at posten har afleveret en pakke i min postkasse. Jeg skynder mig ned ad trappen for at hente den, flår pappet af og står nu med “The book of Neptune” i hånden. Det er seneste skud fra den amerikanske astrolog Steven Forrest, hvis bøger jeg anskaffer systematisk. Han er så inspirerende. Et sludrechatol ganske vist, men inspirerende når essensen af det han vil sige tegner sig. Han er det der kaldes “evolutionær astrolog” – hvilket vil sige at han beskæftiger sig med de store linjer, med den menneskelige udvikling på sjæleplan set over historisk tid.  Det er også blevet min kæphest indenfor astrologien. Spørgsmål om hvorfor vi er her, hvad vi skal og hvor vi skal hen –  i det store billede.

Neptun er min tro følgesvend for tiden. I transitkvadrat til Saturn i Skytten i mit radixhoroskop. Pudsigt nok i en tid, hvor Saturn og Neptun også er i kvadrat i det kollektive horoskop – altså der hvor det påvirker os alle, globalt.  Jeg får glæde af den i 1 1/2 årstid – er i lære igen. I lære omkring grænser, bevidsthedsudvidelse, livserkendelser – dyrker meditation og mindfulness intensivt foruden drømme gennem jungiansk psykoanalyse. Så bliver det ikke mere Neptun/Saturnsk. Det helt store spørgsmål er – hvad er bevidsthed overhovedet?

Steven Forrest beskriver – meget kort fortalt –  planeten Neptun som vinduet i et hus. Vinduet mellem personligheden, psyken – og det der er på den anden side af vinduet, det transpersonlige, det der ligger udenfor personligheden, psyken. Og han stiller det finurlige spørgsmål: Er vinduet inde i huset, eller udenfor huset? Hvad ser personligheden når den kigger ud? Hvad får personligheden når Neptuns domæne kigger ind? Metaforen med vinduet udvider han til at spørge til vinduets tilstand – ser du en snavset rude med dine egne fedtede fingre på – eller er vinduet klart og dermed usynligt og gennemskinneligt?

På den anden side af Neptun og Pluto begynder det ydre rum – vi regner normalt med, at det er Pluto der danner grænsen til det ydre rum fordi den for det meste er udenfor Neptuns bane, men i de seneste hundrede år – har Plutos bane i flere omgange været indenfor Neptuns, så de ligesom danner en dans ind og ud af hinandens bane, med nogenlunde samme hastighed, hvor planeterne har låst sig fast i en sekstil der har varet siden før 2. verdenskrig og følges ad til en gang i 2030 hvor sekstilen går i opløsning igen. Vi er altså 3-4 generationer der alle har en Pluto-Neptun sekstil i horoskopet hvilket har betydning for den tidsånd vi er født i og lever i. Teknisk indviklet  – jeg ved det – det er Steven Forrests forklaring komprimeret.

Vi siger traditionelt, at Saturn er planeten for grænser, tærskelvogter, disciplin og arbejde, erfaring og alderdom. Før teleskopets dage, var Saturn den sidste planet der kunne ses med det blotte øje og derfor danner grænsen for den menneskelige bevidsthed. Nu kan vi se langt længere – ja længere end teleskopet fra jorden. Vi sender teleskoperne ud og har derfor fat i en ufattelig mængde viden om hvad der befinder sig bag Saturns bane. Og bag Neptuns og Plutos baner. Hvordan vil den viden vi får påvirke vores psyke og bevidsthed?

Menneskeligt set, giver det kamp til Saturns position som grænsesætter. For hvor er grænsen egentlig? Vi kan jo se med satellitterne at der er mere. Der er hele tiden mere. Der er – så at sige – ingen grænser. Hvilken betydning vil det få for den astrologiske tolkning af begrebet “grænser” at vi oplever grænseløsheden – som er Neptuns domæne?

Hvis vi nu kigger på begrebet “entanglement” som kommer fra kvantefysikken – så ser vi at alt hvad vi hidtil har set som adskilte elementer, partikler, i virkeligheden hænger sammen, kommunikerer. Saturn står for adskilthed, kategorier og opdelinger – men i og med at vi zoomer ind (eller ud for den sags skyld), så er alting forbundet i en form for netværk. Vi er ikke adskilte individer, selv om det føles sådan. Vi er ikke adskilt fra det vi ikke kan se, opleve, med de fysiske sanser – vi har bare ikke, endnu, opdaget de “antenner” det kræver at se, mærke, opleve den “bevidsthedssky” vi befinder os i…?  Ja jeg sætter spørgsmålstegn.
En klassisk illustration af dette er en fisk i havet. Hvad er det fisken svømmer i –  kan den erkende det? Hvad er det vi mennesker svømmer i – kan vi erkende det?

Nogle mennesker kan. Seere og andre sensitivt begavede mennesker ved det. Jeg er en der leder efter det. Søger den sammenhæng der gør at det hele giver mening. Derfor elsker jeg at læse bøger af folk der forsker i de ting og fortæller om oplevelser der ikke kan forklares efter traditionelle, rationelle eller reduktionistisk materialistiske parametre.

Jeg har en anden bog på natbordet “Consciousness beyond Life” – en bog pimvanlommelaf en hollandsk kardiolog Pim van Lommel, der har interviewet patienter i sin hospitalsafdeling, der er blevet genoplivet efter hjertestop. Han påstår, at der “er noget”. At døden ikke er slutningen – men en overgang til en anden bevidsthedstilstand. Den bog falder så fint i tråd med bogen om Neptun – hvad er der på den anden side af bevidsthedens tærskel – eller livet som vi kender det? Kan vi erkende/erfare det?  Eller rettere – hvordan kan vi erkende og erfare det? Og hvorfor er det sådan?

Pim van Lommels hypotese er, at bevidsthed er ikke-lokal. Den traditionelle materialistiske hypotese er, at bevidsthed er et produkt af hjernen og dermed noget der sker i det levende menneske og som ikke længere eksisterer når hjernen er død. Men hvordan kan det være sådan, når beretningerne viser, at patienterne oplever sig selv i en anden tilstand, selv om alle måleapparater viser, at der absolut ingen aktivitet er i hjernen mens patienten set udefra er klinisk død.  Så er ideen den, at bevidsthed er noget udenfor den fysiske krop, som hjernen modtager og sender videre. Ligesom en radio. Kan det være, at vi i virkeligheden lever i bevidstheden? Ligesom fisk lever i vandet?

Ja, se det er de store spørgsmål for sommeren 2016 – i en verden i opløsning (Neptun) og modstand (Saturn) mod opløsningen. For nogle er det konkret og ulykkeligt, for andre mere perifert og iagttagende… men ikke desto mindre er vi alle midt i det.

Min læresætning hedder “at være med det der er” fra øjeblik til øjeblik. Lade det gamle opløses der ikke længere er virksomt, og lade det nye og endnu ukendte være velkommen og i øvrigt være åben og fordomsfri, så godt det går.

Og nu vil jeg læse videre i min nye bog om Neptun.

 

Saturn og Neptun laver rav i Europa

Brandenburger Tor 3_redDet har rumsteret i mit baghovede, lige siden Storbritannien begyndte at tale om at forlade EU. Jeg har undersøgt Neptuns og  Saturns indbyrdes aspekter i det kollektive horoskop.  Almindeligvis ses aktuelle transitter altid i forhold til “Nogens” horoskop – et lands eller en persons men lige i dette tilfælde prøver jeg at se astrologien og begivenhederne i sig selv med fokus på spændingsaspekterne – konjunktion, kvadrat opposition. Det er ikke uinteressant!

Lidt om planeternes betydning:

Neptun og Saturn er nærmest antagonister – Neptun der står for visioner, drømme, muligheder og illusioner uden sans for forhindringer, altså grænseløshed og opløsning. Planeten står endvidere for medfølelse, offervilje og spiritualitet – versus Saturn der står for forhindringer, realiteter, grænser, fakta, disciplin, erfaring og hårdt arbejde. Disse to planeter har en indbyrdes cyklus på ca. 35 år. Neptun tenderer til at opløse hvad Saturn bygger og hegner ind. Rigide strukturer smelter ned, det skaber kaos og så må Saturn smøge ærmerne op og bygge på ny – og tøjle Neptuns flyvske ideer. Det kan i begyndelsen se lovende og stabilt ud – men så snart Neptun kommer på banen og får fat, bliver fundamentet usikkert igen.

Vi befinder os pt. i den sidste fjerdedel af cyklussen i denne runde, der begyndte med konjunktionen i Stenbukkens tegn i 1989. De fleste ved vist hvad der skete i det år og årene efter. Østblokken faldt fra hinanden med Gorbatjovs entre i den sovjetiske regering med indførelsen af Perestrojka, omstrukturering og Glasnost, åbenhed. Sovjetunionen gik i opløsning. Berlinmuren blev gennembrudt og Østberlinerne strømmede ind i Vestberlin. Det blev om noget symbolet på forandringens vinde.

Det første kvadrataspekt fandt sted ca. 9 år senere, Neptun i Vandbærer og Saturn i Tyren – en ny (Vandbærer) valuta (Tyr) så dagens lys i 1999 – Euroen. Der havde været borgerkrig på Balkan siden 1991 og et for et løsrev republikkerne sig fra det vi kendte som Jugoslavien.

Det næste led i indeværende Neptun-Saturncyklus var i 2007 med oppositionen Vandbærer til Løve – frihed og selvstændighed – hvor Jugoslavien så sin endelige opløsning og blev til Eks-jugoslavien, da Montenegro som den sidste republik løsrev sig blev en selvstændig stat. (kilde: wikipedia). 2007 var også begyndelsen på den vestlige verdens største finanskrise siden børskrakket i 1929.

Her i Juni 2016, 27 år efter konjunktionen i 1989, sker der noget igen. Neptun i Fiskenes tegn står i spænding til Saturn i Skyttens tegn. Den Europæiske Union er blevet rystet ved den britiske afstemning om hvorvidt Storbritannien skal forlade EU. Resultatet stod omtrent lige – med overvægt på Leave – altså at forlade den europæiske union. Man kan næsten forestille sig, hvad det kan medføre i resten af EU – en lavine af krav om afstemninger i de enkelte lande og en lavine af debatter og meninger om hvad EU er blevet til. For er det blevet sådan som vi ville have det? Hvilke visioner har de enkelte lande for samarbejdet i Europa – og kan det realiseres, hvis der er flere flertal der ønsker sig ud af fællesskabet? Skal fællesskabet omformuleres og redefineres til en anden form end det har i dag? Det er de spørgsmål man kan stille sig i Neptun-Saturn-konstellationens lys. Jeg tror vi vil se flere løsrivelser, hvis man skal dømme efter trenden fra tidligere stadier i cyklusen. Det er som en smeltedigel – forældet tankegang og regelsæt skal omsmeltes til en ny form – gerne inden 2026 hvor den næste cyklus tager sin begyndelse i Vædderens tegn.

Andre konjunktioner i det 20. århundrede:

1917 – Også et historisk år: Saturn og Neptun i konjunktion i 5 grader Løve… En udmattet 1. verdenskrig og den russiske revolution – “..det var cyklusen der startede med den kommunistiske revolution i Rusland og som endte med en hel verden opdelt i to væbnede lejre med et jerntæppe imellem sig” (Alexander Ruperti, Cycles of Becoming (min oversættelse))

1952-53 – Saturn og Neptun i konjunktion i 22. og 23. grader Vægt: Den europæiske drøm efter 2. verdenskrig tager sit første spadestik: Den europæiske Kul- og Stålunion (Paristraktaten) underskrives af seks lande: Belgien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Nederlandende og Vesttyskland. Traktaten der havde til formål at holde øje med hinanden i forhold til at  udvikle våben. Paristraktaten er forløberen for Romtraktaten fra 1957 der var begyndelsen til det indre fællesmarked og siden det EU vi har haft – indtil i dag. (wikipedia)