Ctrl Alt Delete

Når jeg taler med andre mennesker om vores færden på internettet, især på Facebook, hører jeg efterhånden ofte det samme som jeg mærker: en overvældende træthed forårsaget af en ligegyldig og overfladisk informationsstrøm der vælder gennem skærmen, lige fra venners og bekendtes opslag – “se hvad jeg laver” – til større mediers forsøg på at hive penge ud af os eller læse deres sensationelle nyheder før de andres. Jeg kalder det for Facebookfatigue.

Det lægger pres på følelserne at svælge i verdens ulykker blandet med billeder af fødder i eksotisk vandkant eller ukendte menneskers senest fødte baby  – som jeg slet ikke mener hører hjemme på Facebook.  Jeg bliver så trist til mode.

Internettet tager min energi, mit overskud, min koncentrationsevne, mit fokus. Jeg kommer til at flimre gennem dagen med ansigtet vendt mod en skærm der blænder, og pludselig er dagen omme. Hvor har jeg været? Min krop er stiv og øm, mine øjne svier og jeg trækker næsten ikke vejret.

Det er et paradoks, at vi med Facebook har fået mere “kontakt” med hinanden – men det er på en fuldstændig kontaktløs måde, der efterlader tomhed og dårlig samvittighed. Der er ingen næring i det. Jeg mister kontakten med mig selv. Og jeg mister den rigtige, dybe  og vedkommende kontakt med andre mennesker.

Når elektronikken er slukket bliver jeg nærværende og forholder mig til virkeligheden omkring mig, der hvor jeg er – og til virkeligheden i det indre rum hvor der er meget guld at finde.

Det bedste spørgsmål jeg kan stille mig selv er: Hvorfor gør jeg det?
Hvad er det jeg viser på Facebook – og hvorfor? Hvad er det jeg skriver på min blog – og hvorfor? Hvad er min hensigt? Hvad er det jeg vil?

Jeg har overvejet at deaktivere min Facebookprofil og nedlægge hjemmesiden… og det føles næsten som at dø – at give afkald på hele det her univers – men godt lige at huske på at det er et falsk univers.

Jeg vil trække mig lidt tilbage fra det hele og få mere plads til de væsentlige ting. Den langsomme skriveproces, nærvær i naturen, skærmfri kaffemøder med gode venner. Læse rigtige bøger af papir. Lade nervesystemet få fred, glo ud i luften og lytte til intuitionens stemme der alt for let bliver overdøvet.

Så enkelt er det.
Så enkelt er det.
Så enkelt er det.

Ctrl Alt Delete.

.